Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. januar 2007.
teknologi For den danske fødevaresektor er ny teknologi helt afgørende for konkurrenceevnen på verdensmarkedet, og der er således opbygget en stor teknologisk videnbase i Danmark. Den kan udnyttes endnu bedre, men det kræver en styrket indsats.
Nye it-systemer til landbruget er altafgørende for landbrugs- og fødevaresektorens fremtid både i Danmark og i resten af EU. Danmark bør sætte sig på udviklingen, men det kræver en styrket indsats, mener iagttagere.
Skrappe krav til miljø og dyrevelfærd. Hård konkurrence med lavtlønslande. Udfasning af EU-støtten. Dansk landbrug er under pres fra alle kanter, og ikke sjældent klynker landbrugets repræsentanter over vilkårene.
Men der findes også en anden og mere positiv side af historien, der sagtens kan have den lidt jyske overskrift - intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Selvsamme krav og udfordringer har nemlig gjort det nødvendigt at finde alternative løsninger, der har medført en meget høj grad af teknologisk innovation og digitalisering af dansk landbrug og dermed en hel masse knowhow.
Det gælder i hele kæden - fra de enkelte landbrugsbedrifter til forædlingsindustrien - at nyudviklede it-løsninger har banet vejen for den helt nødvendige effektivisering.
Resultatet er en veludviklet følgeindustri bestående af softwareproducenter, sensorproducenter, producenter af indlejret software til landbrugsmaskiner, business intelligence-leverandører, it-systemer til almindelig styring af virksomheden og producenter af højteknologiske ventila-
tionssystemer.
Men flere røster sår nu tvivl om, hvorvidt Danmark rent faktisk formår at videreudvikle den i manges øjne unikke platform, der samtidig vil være helt nødvendig for den danske landbrugs- og fødevaresektors fortsatte globale konkurrencedygtighed.
Selvom der er søsat en række initiativer, er det langt fra nok, lyder meldingen fra både it- og landbrugssektoren.
- Der skal flere penge til at bibeholde vores forspring, men desværre tyder meget på, at der er langt mellem forskningskronerne. Derfor er der brug for at råbe politikerne op. Eksempelvis er det beklageligt, at forskningskroner i globaliseringspuljen er dedikeret til tværgående teknologier inden fot it, nano- og bioteknologi. Det er alt for stift og udelukker mange it-projekter i spændfeltet landbrug og it, mener Jette Baade, der er underdirektør i brancheorganisationen IT Branchen.
Konsulent Henrik Noes
Piester fra Teknologisk Institut har analyseret Danmarks position i EU-sammenhæng. Herfra er meldingen klar. Danmark er med i den europæiske elite på fødevareområdet, men det er ikke en garanti for at klare sig godt fremover.
- Overordnet set er den europæiske fødevareindustri under stigende pres som følge af den internationale konkurrence. Men Danmark har nogle teknologiske styrkepositioner, som vi bør udnytte. Det kræver dog dels flere ressourcer og en målrettet forskningsindsats. Og så skal de små og mellemstore fødevarevirksomheder have bedre adgang til den nyeste teknologiske viden, siger han.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik har landbruget fordoblet sin produktivitet fra 1990 til 2002, der er en væsentlig større produktivitetsforbedring end andre erhverv (se graf). En del af forklaringen kan tilskrives informationsteknologien, mener Søren E. Frandsen, direktør på Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet.
- Det danske fødevareerhverv er oppe på beatet og er meget forandringsvilligt og har udvist stor tilpasningsevne. Vi afsætter varer på meget vanskelige markeder som Japan. Men vi skal fokusere og blive ved med at udvikle os, hvis vi skal bibeholde forspringet. Og her spiller it en afgørende rolle, siger han.
Et af de nyeste eksempler på kraftige produktivitetsforbedringer som følge af nyudviklet teknologi er Danish Crowns slagteri i Horsens. Det er på mange måder et skoleeksempel på, hvordan den digitale udvikling og et gammelkendt, men særdeles veletableret erhverv kan understøtte hinanden. For ikke alene lykkedes det med ny teknologi at skabe et mere effektivt og fremtidssikret slagteri. I slipstrømmen på det store projekt udviklede flere danske teknologivirksomheder løsninger, som de i dag kan eksportere. Løsninger, der kun kom til verden, fordi kravene på slagteriet i Horsens var ekstremt høje.
Elo Bromer, it-chef hos Danish Crown, der eksporterer 90 procent af produktionen og dermed konkurrere på verdensmarkedet, fortæller:
- Udfordringen var, at ældre slagterier er meget mandskabstunge, og som bekendt er lønningerne høje i Danmark. Samtidig stod vi med udsigten til et dårligere rekrutteringsgrundlag. Kun med ny teknologi kan et dansk slagteri overleve i den internationale konkurrence.
Resultatet er et gigantslagteri på en mark nord for Horsens, der hver uge forarbejder 77.000 slagtesvin til bacon, skinker, koteletter, mørbrader og hakkekød. Samtidig sænkede Danish Crown mandskabsbehovet med 250 personer i forhold til ældre danske slagterier.
Den nye teknologi sørger eksempelvis for, at det i dag er sensorer og scannere, der vurdere potentialet i et svin.
- Når en gris kommer ind, bliver den ultralydsscannet. Herefter får vi værdier om fedtindhold, kødprocent og spæktykkelse. Oplysningerne kan vi bruge i sorteringen af kødet. Så hvis der for eksempel er en kunde i Frankrig, der efterspørger en helt bestemt type skinke, kan vi automatisk udvælge skinken, siger Elo Bromer.
På sporbarhedsområdet er slagteriet også i en klasse for sig. I dag er det lettere at spore grisene helt tilbage til de enkelte bedrifter, hvis et stykke kød viser sig at være dårligt.
Danish Crowns krav til sin fabriksdatabase, som blandt andet indeholder en kompleks sporbarhedsteknologi, er et eksempel på, hvordan et system udviklet til fødevarebranchen kan blive en gevinst for andre brancher. Det er nemlig ABB i Danmark, der har stået for udvikling af it-systemet.
Hos ABB fortæller teknologichef Per Larsen, at samarbejdet med Danish Crown rent faktisk har udmøntet sig i en forbedret standardløsning, som nu tilbydes andre kunder - ikke kun i fødevaresektoren.
- Vi videreudviklede vores it-systemer, så de også kunne håndtere den komplekse og strukturerede dataopsamling. Selv samme systemer har vi bygget videre på i vores nye produktionsoptimeringssystemer, hvor udfordringerne minder meget om dem Danish Crown har, siger Per Larsen.
Listen over lignende eksempler er mange. En af de større er IBM Food & Agro, der har base i Danmark, og som oprindeligt udspringer af LEC (Landbrugets EDB Central), der først blev overtaget af
Maersk Data, senere IBM.
Allerede da de første hulkort blev taget i brug, forenede landbruget kræfterne i LEC, og det har ført til en unik base af viden, der gør landmændene i stand til at optimere bedriften.
Og markedet er langt fra mættet med it-løsninger, siger Leif Herløv, vicedirektør i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret, som udvikler it-systemer til rådgivere og landmænd Han nævner et eksempel på fremtidige løsninger.
- Vores vision er automatiseret dataopsamling fra hele landbruget: Traktorerne opsamler data om arbejdet i marken, det samme gør mejetærskeren, og i staldene findes der computerstyrede fodersystemer og ventilationssystemer, der via sensorer også leverer data. Alle data kombineres med økonomi- og produktionsdata, så landmanden hele tiden har information til rådighed om produktion og økonomi på bedriften.
Da Teknologisk Fremsyns arbejdsgruppe, der beskæftigede sig med "IT fra jord til bord", fremlagde sine anbefalinger for snart et år siden, var det også den danske landbrugs- og fødevaresektors store forspring og de afledte effekter på andre industrier, der spillede en afgørende rolle.
En af visionerne lød, at "Danmark skal være blandt verdens bedste til udvikling af brugerbaserede it-løsninger til jordbrugs og fødevareerhvervene - med afsæt i danske styrker inden for forskning, udvikling og anvendelse af ny teknologi". Fremsynet satte ikke en konkret tidshorisont på, hvornår anbefalingerne skulle være iværksat, men i embedsmandsvendinger blev udtrykket "så hurtigt som muligt" anvendt.
De mere konkrete anbefalinger lød blandt andet på dedikerede forskningsmidler fra det Strategiske Forskningsråd til forskningssamarbejde på tværs af it- og landbrugssektoren at bringe samarbejdet i relation til Højteknologifonden og få andel i forskningsmidler på EU's 7. rammeprogram.
Selvom flere af initiativerne er sat i søen, tvivler både landbruget, forskningsinstitutioner og it-branchen på, at der gøres nok for at løse de akutte udfordringer og dermed sikre, at Danmark får de nødvendige effektivitetsforbedringer, der skal til for at bibeholde Danmark som forgangsland på landbrugsområdet - eller - som pessimistiske toner lyder, helt tabe det hæderkronede erhverv på gulvet.
Jette Baade mener, at det her et år efter rapporten fra Teknologisk Fremsyn er vigtigt at fastholde fokus.
- Indtil videre er der ikke mange projekter, der forener viden fra landbrugserhvervet og it-sektoren, som har modtaget forskningskroner, siger hun.
Ifølge IT Branchen er landbrugs- og fødevareområdet sammen med sundheds-it det væsentligste indsatsområde.
Hos Landbrugsraadet er konsulent Morten Andersen Linnet heller ikke begejstret for opfølgningen af Teknologisk Fremsyns anbefalinger.
- Der blev sat nogle projekter i gang, men der er generelt brug for endnu mere fokus på forskningen i anvendelsesorienterede projekter for at løse de akutte udfordringer, landbruget står overfor, siger han og uddyber med, at der ganske vist skydes penge i forskningsprojekter, men at en del af dem er for langt fra erhvervets direkte udfordringer.
Det handler dog ikke kun om kroner og ører. En anden stor udfordring er, at store dele af de it-virksomheder og fødevarevirksomheder, der kan få gavn af udviklingen, tilhører kategorien små og mellemstore. Mens de store virksomheder som eksempelvis Danish Crown og IBM Food & Agro er langt fremme, er der i it-branchen og fødevaresektoren stadig nogle mindre virksomheder, der kan have gavn af hinanden, mener Morten Andersen Linnet.
- Mange små og mellemstore virksomheder i it-sektoren, på fødevareområdet og i andre brancher kender ikke hinanden, selvom der vil være gevinst i at koble sig sammen, siger han og erkender, at brancheorganisationerne her kan hjælpe, men at sådanne samarbejder også gerne må fremelskes af forskningsmidler.
Jette Baade fra IT Branchen er enig.
- Små og mellemstore virksomheder har ofte ikke erfaring med en offentlig forskningsinstitution som partner. Derfor håber vi også på, at der bliver dedikerede midler til matchmaker-arbejde blandt andet i spændfeltet mellem it og landbrug, siger hun.
Men selvom både landbruget og it-branchen efterlyser flere forskningsmidler, kan det danske landbrugserhverv også være nøglen til synergien mellem landbrugserhvervet og følgeindustrien, mener forskningschef Svend Christensen fra Forskningscenter Bygholm under Aarhus Universitet, indtil ved årsskiftet Danmarks Jordbrugsforskning.
Han forsker selv i spændfeltet mellem teknologi og landbrugsmaskiner og mener, der er et skisma mellem landbrugets grundlæggende interesse for at forbedre omkostningerne og industriens udviklingsinteresser. I et langsigtet forskningsperspektiv hænger det ikke altid sammen.
- Dansk landbrug har selv nøglen, hvis vi skal videre - og det handler blandt andet om at forske mere langsigtet. Vi skal passe på, at vi ikke overlader det til erhvervet alene at afgøre, hvilke områder der skal satses på, fordi dansk landbrug har en tendens til kun at investere i teknologi, der giver omgående omkostningsbesparelser. Derfor er det vigtigt, at erhvervet også selv styrker indsatsen, mener Svend Christensen.
Han peger blandt andet på et af sine egne forskningsområder - GPS-styrede sprøjter. Det kunne være endt som et sandt eksporteventyr, men Danmark blev overhalet indenom af tyskerne og amerikanerne, der kom først på markedet med kommercielle produkter. Såmænd ikke fordi Danmark var langsom, men fordi forskningen grundet manglende interesse fra landbrugssektoren grundstødte i slutningen af 1990'erne.
- Der var en træghed i dansk landbrug, der ikke syntes, investeringen stod mål med udgiften. Dermed stoppede forskningen, siger forskningschef Svend Christensen.
Direktør Søren E. Frandsen fra Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, er dog mere optimistisk, fordi landbrugssektoren historisk har vist en stor grad af forandringsvillighed. Men han understreger vigtigheden af, at landbruget tager de nye teknologier til sig.
- Hvis dansk fødevareerhverv, den enkelte landmand og industrien skal overleve, skal det blive ved med at tage ny teknologi ind på moderne arbejdspladser. At være oppe på beatet og fremme i skoen på it-området er formentlig helt afgørende for, at vi fortsat kan sikre arbejdspladser og produktionen i Danmark, siger han
Faktabokse:
Dansk landbrug
I 2005 var der 48.300 landbrug mod 140.200 i 1970. Ejendomsstørrelsen er steget fra 21 til 54 ha fra 1970 til 2005. Jordbrugssektoren gav beskæftigelse til 180.600 personer i 2005, heraf er 137.000 lønmodtagere.
Forsynings- og forædlingsvirksomheder:
Der var i 2005 13 andelsmejerier mod cirka 410 i 1970. Antallet af andelssvineslagterier er faldet fra 50 i 1970 til 2 i 2005. Inden for fjerkræselskaberne samt handlen med korn, foderstoffer og gødning er der ligeledes sket en betydelig strukturtilpasning.
Eksport:
I 2005 blev cirka to tredjedele af landbrugsproduktionen anvendt til eksport, resten blev afsat på hjemmemarkedet. EU aftog 62 procent af eksporten i 2005 (Tyskland er største enkeltmarked).
Landbrugseksporten hjembragte i 2005 cirka 55 milliarder kroner. Af den samlede danske vareeksport stod landbrugsvarerne for 11 procent.
Gennemdigitaliseret landbrug
GPS/GIS:
Kombinationen af GIS-kort og informationer om landbrugsmaskinernes præcise placering på markerne vinder frem på de danske marker under overskriften præcisionslandbrug. Ved at lade it-teknologien overvåge såning, gødskning og sprøjtning af markerne opnås større præcision, der betyder mindre spild og mindre belastning af miljøet. Samtidig opsamler maskinerne oplysninger, som bliver sendt videre til landmandens personlige computer, så han på et GIS-kort hele tiden har et overblik over markerne. I høsten sammenholdes disse oplysninger med informationer fra mejetærskerens udbyttemåler. Dermed kan landmanden bedre tilrettelægge gødningsforbrug til næste års afgrøder.
Et andet resultat af GPS og GIS-kort er selvkørende traktorer. Af sikkerhedsgrunde skal der stadig sidde en chauffør bag traktorens rat, men vedkommende kan eksempelvis arbejde på sin laptop fra førerhuset.
Sensorer:
Sensorer i landbruget kan måle en kos velbefindende, ammoniakfordampningen fra svinestaldene, mængden af ukrudt i markerne og meget mere. Kun fantasien sætter grænser. Meningen er, at informationer fra sensorer medvirker til bedre ydelse, dyrevelfærd og sænkning af landbrugets miljøbelastning.
Robotter:
Robotter er også en måde, hvorpå landbruget i stigende grad sparer på de dyre lønningskroner. Robotterne skal overtage rutineopgaver som eksempelvis staldvask og lugning i markerne. Hos mælkeproducenter har de såkaldte malkerobotter vundet frem. Ikke alene letter de landmandens arbejde med malkningen, mælkeydelsen stiger også med 10-20 procent, fordi koen bliver malket flere gange om dagen mod tidligere typisk to gange. Når koen bliver malket, måles ydelsen, hvorefter foderautomaten automatisk beregner fodermængden.
Informationssystemer:
I løbet af årene har landbruget opbygget store databaser om afgrøder og deres udvikling, der alle er samlet i systemet Planteinfo. Her kan manden finde oplysninger om de enkelte afgrødetyper, vejrprognoser, nye sygdomme og meget mere - og det er muligt at få en sms-varsling, hvis en ny svamp eller sygdom dukker op, således at landmanden kan nå at sprøjte i tide.
Generelt arbejder landbruget med et hav af informationer om planteavlsarbejdet, som lige siden hulkortets tid er opsamlet i store datawarehouses.
Billedtekst: Digitalisering Allerede i dag kører selvkørende traktorer og gennemdigitaliserede mejetærskere rundt på de danske marker. Men det høje teknologiske niveau i landbruget er også nødvendigt, hvis erhvervet fortsat skal sikre konkurrence-evnen i en globaliseret verden. Foto: Scanpix
OriginalModTime: 11-01-2007 13:26:12
