Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. december 2006.
Vækstfonden kræver for store ejerandele som lånegaranti i iværksættervirksomheder. De små virksomheder foretrækker at søge finansiering andre steder for ikke at miste ejerskabet af deres virksomhed fra starten.
Vækstfonden er sat i verden for at finansiere og støtte iværksættervirksomheder i den vanskelige startfase. Men ofte kræver Vækstfonden så store garantier for sin investering, at iværksætteren, som vil starte ny virksomhed fra dag et reelt er sat under fondens administration.
- Jeg havde en investeringssamtale med Vækstfonden, da jeg startede Guardia. Dens betingelser var uacceptable. De ville kun skyde penge i Guardia, såfremt de kunne gøre det sammen med en co-investor, og ejerandelen skulle være 51 procent. Hvis jeg havde underskrevet den aftale, kunne de i princippet sætte en ny lås i døren til mit firma, fyre mig som direktør og sælge Guardia til en ny udenlandsk investor. De penge, som jeg hidtil havde skudt i firmaet, skulle forblive i Guardia. I øvrigt var ekspeditionstiden seks måneder, så man skal have rigtig god tid, siger Kield Martin Kieldsen.
Han er stifter af 3D-biometrivirksomheden Guardia, der i begyndelsen af året modtog EU's innovationspris, 1'st Grand Prize. Prisen blev givet for virksomhedens teknologi, der kan lave 3D-modeller af ansigter og kan bruges til sikkerhedstjek af passagerer i lufthavne, identificering af kunder i banker, adgangskontrol på arbejdspladser og en mængde andre ting.
- Det er den europæiske it-Oscar, for pokker. Alligevel har vi ikke kunnet finde villige danske penge, siger Kield Martin Kieldsen.
I stedet for at udvikle virksomheden i Danmark for danske penge, er han i gang med at underskive de afsluttende kontrakter om et salg til udlandet
- Det er ærgerligt. Vores virksomhed kunne lige så godt have udviklet sig i Danmark. Men det har ikke været muligt at rejse tilstrækkelig kapital til at færdigudvikle produkterne hos danske investorer og især Vækstfonden, der er alt for gumpetung, siger Kield Martin Kieldsen.
Han vurderer, at Danmark går glip af op til 100 arbejdspladser, når salget af Guardia snart er en realitet.
Vækstfonden husker Guardia som en spændende virksomhed med et enormt vækstpotentiale. Men også med et enormt pengebehov.
- Guardia afviste at snakke om egenkapital og ville blot have et banklån på fem millioner kroner. Nogle måneder senere annoncerede de, at de forsøgte at rejse venturekapital hos udenlandske investorer i størrelsesordenen otte millioner euro, siger Rolf Kjærgaard, som er vicedirektør i Vækstfonden.
Han glæder sig over, at det nu ser ud til at lykkes for Guardia og over, at Vækstfonden havde ret i sin vurdering af Guardias store finansieringsbehov.
Men Guardia er ikke ene om at lange ud efter Vækstfondens seler og livrem-politik.
- Vækstfonden tager en for stor andel af de små virksomheder, fastslår Sam K. Steffensen, leder af kuvøseetagen 5te i IT-Universitetet.
Han mener, at det er paradoksalt, at Vækstfonden sørger for at dække sig så massivt ind med store ejerandele, når de som en samfundsmæssig institution netop er sat i verden for at tage en risiko og for at stimulere det danske vækstlag.
- Vækstfonden har ikke en struktur, der egner sig til vækstiværksættere. Den tilskynder ikke til vækst, når den tager en stor andel af ejerskabet. Ofte laves der også en succes fee, der betyder, at den lille virksomhed forpligter sig til at betale et beløb til Vækst-
fonden, når den begynder at tjene penge. Når du begynder at tjene penge, skal du da ikke starte med at bruge dem på Vækstfonden. Måske skulle den bare hedde Fonden, ligesom SKAT hedder SKAT, filosoferer Sam K. Steffensen.
Han forstår godt, at iværksætter-virksomheder med stor kompetence og selvtillid kvier sig ved at engagere sig med Vækstfonden.
- Det er en stor irritation at skulle afgive ejerandele. Du kan heller ikke købe dig ud igen med en tilbørlig premium. Hvis du har lånt en million kroner af Vækstfonden og efter et år lægger fem millioner kroner på bordet for at komme ud aftalen, kan det ikke lade sig gøre. Selv ved små lån kan de tage en option på op til ti procent ved exit. Det vil sige, at hvis du låner en million kroner og laver en exit på en milliard kroner to år senere, skal Vækstfonden have ti procent. Så er lånet da vist også godt betalt, siger Sam K. Steffensen.
Konsekvensen er, at højt kvalificerede iværksætterne vil gøre alt muligt for at søge penge andre steder, mener han.
- Det betyder, at meget af det, som Vækstfonden får at lege med, ikke nødvendigvis er den rigtige creme af iværksættermiljøet, siger Sam K. Steffensen.
Vækstfonden afviser kritikken om ikke at tage tilstrækkelig risiko med iværksætterinvesteringerne.
- Vækstfonden tager bestemt risiko. Vi sætter penge i virksomheder, der endnu ikke er etableret, som har produkter, der ikke er færdigudviklede, og som står foran en markedsudrulning. Vores finansiering er behæftet med stor risiko, siger vicedirektør Rolf Kjærgaard.
- Men der ligger en pædagogisk og psykologisk opgave i at fortælle iværksætterne, at hvis de vil have pengene, så må de også være indstillede på at dele ejerskabet. Vi plejer at sige til iværksætterne, at det er sjovere at have en mindre del af en stor kage end at eje det hele af ingenting, siger Rolf Kjærgaard.
Han nævner, at Vækstfonden er ved få lavet en imageundersøgelse hos Epinion, som er tæt på at være færdig. Her fremhæver iværksætterne, at de opfatter Vækstfonden som andet og mere, end nogen, der bare kommer med kapital.
- Vi hjælper også med rådgivning og strategisk sparring, siger Rolf Kjærgaard.
I Gilleleje i Nordsjælland, hvor Guardia holder til, har Kield Martin Kieldsen imidlertid udtænkt en plan, der - hvis den bliver realiseret - kan udkonkurrere Vækstfonden.
Planen går ud på, at staten skal etablere Det grønne iværksætterråd. Det skal være et panel af bankfolk, patentfolk, advokater, revisorer og andre rådgivere, der har forudsætningerne og netværket til at kunne vurdere de danske iværksætterideer, yde rådgivning med forretningsplaner og budgetter.
Panelet skal give ideen det "grønne stempel", som iværksætteren så kan tage med i banken og låne penge til virksomhedsstart på.
Lånene skal ske på en række betingelser, og går det galt med den nye virksomhed, forestiller han sig en model, hvor banken fradrager 110 procent af et eventuelt tab over skatteindbetalingen.
- Det er en opgave for staten at indføre sådan en regel, men det vil betyde, at bankerne nærmest vil stå i kø for at få lov til at låne penge til folk med det grønne iværksætterbevis i hånden, mener han.
Ideen falder i god jord hos Sam K. Steffensen.
- Det er slet ikke en dårlig ide med et credibility link. Selv har jeg overvejet, om man burde genindføre de gamle forskningsråd. Den konstruktion godkendte kvalificerede projekter og støttede dem hele vejen. Det gav stor transparens, når alle kunne se, hvad og hvorfor der blev støttet, siger Sam K. Steffensen.
OriginalModTime: 30-11-2006 14:02:38
