Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. november 2006.
Ingen ide er så god, at den ikke kan slås ihjel af en dårlig leder. Det er mottoet for en ny innovationsuddannelse, der skal lære cheferne at gøre deres virksomheder til innovationsvirksomheder.
Ideer vantrives i danske virksomheder, for medarbejderne bliver ikke stimuleret til at tænke kreativt. Og når de endelig gør, bliver deres ideer slået ned med kølleslag fra bundlinjefokuserede chefer, som ikke har hverken evne eller vilje til at komme innovative tanker i møde - tanker, som ellers kunne gå hen og blive til nye forretningsområder, hvis virksomheden havde gearet organisationen til at kunne opsamle, forme og bruge ideerne.
Det har de færreste virksomheder i dag, mener Claus Havemann Andersen, som er produktchef i den danske uddannelsesvirksomhed DIEU. Han er initiativtager til en ny innovationsuddannelse, som skal lære danske ledere at håndtere de ideer, der opstår i virksomheden.
Uddannelsen har hentet undervisere fra så forskellige miljøer som mobilproducenten Nokia og filmselskabet Zentropa.
- De fleste chefer kan godt genkende en god ide, når de ser den. Men de er spundet ind i en traditionel opfattelse af, hvordan man gør tingene. Mange er først og fremmest gode personaleledere, som også er gode til at frembringe økonomiske resultater. Selve princippet om innovation strider imod deres traditionelle tænkning, fordi det som udgangspunkt ofte ikke har et konkret mål. Det er en simpelthen en anderledes disciplin at lede et hold af mennesker, som tænker lidt skævt og ikke altid søger konsensus. Men det er i det miljø, de bedste ideer opstår, siger Claus Havemann Andersen.
Den mål-orienterede leder bærer altså en betydelig del af ansvaret for, at ideer bliver nedprioriteret og går til grunde. Det er særligt slemt, når mange virksomheder i dag tvinges ud i innovationskapløbet.
For eksempel er mobilbranchen konkurrencemæssig benhård. Der er meget kort time-to-market og produktet, der lanceres det ene år, er helt sikkert forældet det næste. Det gør gode ideer og medarbejderkreativitet til en simpel nødvendighed for overlevelse.
Det ved Karsten Vandrup, som er senior research manager hos Nokia, noget om. Han har i en årrække arbejdet med innovation hos Nokia og som konsulent i flere virksomheder. Fra årsskiftet vil han øse af sine erfaringer som underviser på den nye uddannelse.
- Det største problem i mange virksomheder er, at man ikke tillader innovation. Det er ikke fordi, at cheferne ikke kan lide gode ideer, men de ved ikke, hvad der skal til, for at gøre virksomheden innovativ. I mange af de opgaver, jeg har haft både hos Nokia og som konsulent, har det først og fremmest været et spørgsmål om at justere på ledelsesprincipperne, siger Karsten Vandrup.
- I den traditionelle ledelsesopbygning kvæler man mange initiativer - især hvis strukturen i virksomheden er meget hierarkisk. Derfor skal man som det allerførste gøre som den tidligere SAS-chef, Jan Carlsson, sagde, rive pyramiderne ned, og dermed fremme en kultur blandt medarbejderne, der giver dem lyst til at tænke nyt. Hvis du som medarbejder én gang har oplevet at få et slag med køllen, når du kommer med en ide, er chancen for at du pipper igen, meget lille, siger Karsten Vandrup.
Kulturen i virksomheden er et kardinalpunkt, hvis virksomheden skal være innovativ.
-Innovationsledelse handler først og fremmest om selve organisationen og kulturen i virksomheden. Organisationen skal have et system, der samler ideer op, vurderer dem og sender dem videre. Det er helt forskelligt fra branche til branche, hvordan man skruer et system sammen, men fælles for alle er, at en innovationskultur afspejler en risikovillighed, hvor hele virksomheden hele tiden er klar over, at det er alles ansvar at tænke nyt, siger Claus Havemann Andersen.
Han har hentet en anden underviser på innovationsuddannelsen fra udviklingsselskabet Zentropa WorkZ, der er en del af filmselskabsfamilien.
- Filmproduktion handler om at omsætte ideer fra en masse kreative hoveder til et håndgribeligt produkt. Deres produkt skal give mening, og det skal kunne sælges. På den måde er filmselskabet ikke anderledes end andre virksomheder, og forretningsverdenen kan lære af den kunstneriske verden, siger Claus Havemann Andersen.
Underviseren er Ask Agger, som er partner i Zentropa WorkZ.
Han mener, at danske virksomheder skal udsættes for kreative benspænd, forstået på den måde, at de skal klædes på til at turde omfavne det uhåndgribelige, erkende at man ikke kan vide alt og have selvtillid, når de befinder sig i en kreativ proces.
- Man kan ikke lave innovation i sin egen tryghedszone. Store succeser og radikal innovation opstår ikke ved at følge en fastlagt sti. Kreativitet handler om at være åben over for impulser. Man kan enten planlægge en sti og asfaltere direkte - eller lade folk om selv at træde græsset ned og så anlægge stien der, hvor sporet opstår naturligt, siger Ask Agger.
I rapporten IT i Praksis 2006, der kom i august, siger 90 procent af de spurgte virksomhedsledere, at de opfatter innovation som en løftestang til realisering af deres forretningsstrategi. 86 procent af dem prioriterer produktudvikling højest. Intet kunne være mere fejlprioriteret, hvis man spørger Ask Agger:
- Virksomhederne har en ingeniørtilgang til innovation. Det handler meget om produktudvikling, og de sidder hele tiden og udvikler på den næste udgave af det samme produkt. Men kvantespringene kommer sjældent fra produktudvikling, snarere fra nytænkning inden for andre områder som markedsføring og finansiering. Tag lavprisflyselskaberne, der totalt har ændret magtbalancen. De har grundlæggende det samme produkt, som de hele tiden har haft, men har blot ændret på prisstrukturen. Derfor virker "det sikre" og "det vi altid har gjort" ikke. Man skal acceptere, at der er en risiko ved alt. Prøver man at undgå, at noget kan gå galt, fører det fører til fuldstændig stilstand. Faktum er, at man ikke kan regne alting ud. Derfor skal man lave en strategi, hvor der er plads til fejl, siger Ask Agger.
Den nye innovationsuddannelse skal ikke give deltagerne nøgleklare løsninger på, hvordan sådan noget innovation lige skal skrues sammen hjemme i deres egne virksomheder.
- Vi kan give dem nogle værktøjer til, hvordan man arbejder med det i organisationen, og hvordan man som leder kører en innovationsproces. Det kan være noget så simpelt som forslagskasser eller development boards, hvor medarbejderideer bliver vurderet systematisk. Vi kan også give dem nogle råd om, hvordan man motiverer sine medarbejdere, når man efter fjerde prototype må sige, beklager, vi må på den igen, siger Claus Havemann Andersen.
Faktaboks:
Innovationsuddannelsen
Uddannelsen er udviklet af kursus- og konsulentvirksomheden DIEU i samarbejde med Nokia og Zentropa. Første hold kører fra januar 2007, løber over tre måneder og slutter med et eksamensbevis.
Prisen er cirka 50.000 kroner per deltager.
Billedtekst: Mord - Dårlig ledelse er årsagen til, at tre ud af fire ideer bliver slået ihjel. Derfor skal lederne vide, hvilke knapper man kan skrue på i en innovativ proces, siger Karsten Vandrup, senior research manager hos Nokia og underviser på den nye innovationsuddannelse fra DIEU. Foto: Torben Klint
OriginalModTime: 02-11-2006 15:38:14
