SOA: Forretningen koder

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. oktober 2006.

Kunden i centrum. En ren floskel i munden på salgsfolk, for de lever af kunder. Men frasen er ny for it-afdeligen, der højst har set interne afdelinger som kunder. Men med en serviceorienteret arkitektur (SOA), er det slut.

Der sker noget bemærkelsesværdigt, når man graver sig ned i danske virksomheders fremadskredne erfaringerne med serviceorienteret arkitektur.
De ansvarlige for SOA-projekterne besidder en fortælleglæde ud over det sædvanlige. Øjnene gløder en kende mere. Det er næsten som at tale med en cykelrytter, der efter et langt, sejt tre ugers ridt på cyklen nu står på podiet i Tour de France.
Ikke en omklamrende sekterisk glæde, hvor alle minusser og negative elementer er glemt. For alle må erkende, at processen mod SOA-gevinsterne er lang og sej.
Men det er som om målet, der har været efterstræbt længe, er større end tidligere. Som it-afdelingen nu får alvor får lov til at vise sit værd i forretningen.
Og måske er det i virkeligheden det, det handler om.
Med en rigtig, serviceorienteret arkitektur ser det ud til, at muren mellem it og forretningen endelig falder med et brag.
Besøg hos spydspidser
Velkommen til en rejse rundt til tre spydspidser inden for implementeringen af en serviceorienteret arkitektur. Rejsen begynder hos Direktoratet for Fødevarefterhverv i Nyropsgade, går videre til PFA-bygningen i Københavns Nordre Frihavnen og slutter i Nykredits glaskube på Kalvebod Brygge.
Det direkte udgangspunkt for implementeringen var vidt forskelligt - pres fra kunderne, genbrug af eksisterende processer og samling af flere separate virksomheder til en. Men den klare røde tråd var mere end begejstringen for projekterne.
Hos PFA er SOA-visionen at give bedre værktøjer til pensionskunden og pensionsmæglerne. Hos Direktoratet for Fødevarerhverv har projektet været drevet frem af visionen om at servicere landmanden bedre. Og hos Nykredit handler det om, at kunden skal se "et Nykredit".
Bid mærke i den klare sammenhæng. Alle steder handler det om at sætte forretningens vigtigste fokus i centrum for arbejdet: Slutkunden. Præcis det samme, som resten af organisationen har sagt i mange år, og som sågar er blevet en floskel i munden på salg- og marketingfolk. Men set med it-afdelingens briller er det et nyt perspektiv.
Rejsen rundt til de tre SOA-spydspidser skal gøre os klogere på, om det er så er lykkedes. Hvordan nåede de til målet? Og ikke mindst - hvilke udfordringer skaber den serviceorienterede arkitektur? For ja, der er nogle store klumper, men de kan løses. Svaret hedder ledelse.
Direktoratet rydder op
Vi begynder den lille rundrejse hos Direktoratet for Fødevare­erhverv, der før år 2000 var henholdsvis EU-direktoratet og Strukturdirektoratet. Og det er ikke første gang, vi hører om dem i en it-sammenhæng. Sidste gang var i slutningen af 90'erne, da EU-direktoratet smed Rambøll Informatik på porten som leverandør af et eksportstøttesystem og et udbetalingssystem. Efterfølgende var der koks i udbetalingerne, og virksomheder, der var berettiget til eksportstøtte, modtog ikke altid de penge, de havde krav på.
Siden er it-problematikken løst ved investering i nye systemer og bedre styring
Men historien vidner om vigtigheden af it-systemerne.
- Vi er afsindig afhængige af stabile it-systemer, forklarer økonomidirektør Hans S. Christensen, der sammen med it-chef Lizette Toron sidder klar til at berette om SOA-fremtiden hos direktoratet. En snak, der blandt andet handler om lavere udviklingsomkostninger og bedre service til kunderne.
Men lad os lige slå fast, hvad direktoratet er for en størrelse. Direktoratet varetager de omkring 80 støtteordninger, som fødevareerhvervet, eksempelvis landbrugere, fiskere, fødevareproducenter og sågar honningproducenter, gør brug af. Årligt kanaliserer direktoratet 11 milliarder kroner videre til erhvervet, hvoraf de 10 milliarder kroner stammer fra EU, mens den sidste milliard kommer fra Finansloven.
Omskiftelige støtteordninger
De store summer administreres hovedsageligt af it-systemer. Størstedelen af støtteordningerne er nu samlet i Ementors relativt nybyggede standardsystem TAS, men de tre største ordninger - enkeltbetalingsordningen, husdyrpræmierne og eksportstøtten - fortsat administreres i ældre, egenudviklede systemer. Og nogle af de helt små ordninger, hvor der eksempelvis kun udbetales penge til meget få modtagere, klares håndteringen med et Excel-regneark eller en Access-database.
Det er dette lidt mudrede billede, den kommende serviceorienterede arkitektur skal rydde op i.
Samtidig er der ikke tegn på, at støtteordningerne bliver færre, eller at der fremover ikke sker ændringer. For lige præcis på landbrugsområdet er støtteordningerne meget omskiftelige.
Og det var her, tankerne om en serviceorienteret arkitektur dukkede op.
- Ved landbrugsreformen for to år siden blev de to store ordninger, hektarstøtten og størstedelen af dyrepræmierne, slået sammen til enkeltbetalingsordningen. Vi kunne ikke nå at lave et nyt system og var derfor nødt til på kort sigt at rette i det gamle, forklarer Hans S. Christensen.
Hektarstøttesystemet blev rettet til, så det midlertidigt kunne håndtere den nye opgave. Samtidig begyndte direktoratet en dialog med Fødevareministeriets department og Finansministeret med hjælp fra Devoteam og PA Consulting om at finde en mere holdbar løsning. Vejen frem kom til at hedde serviceorienteret arkitektur og åbne standarder.
Genbrug af services
- En del af businesscasen var, at vi i løbet af en årrække ville kunne hente noget af investeringen hjem, fordi vi nu slap for at indkøbe nye systemer hver gang, vi fik en ny ordning. Vi kunne genbruge servicene, siger Lizette Toron, der peger på vanskeligheden ved præcist at anslå beløb. Devoteam mener dog, at der ud fra amerikanske erfaringer kunne spares 15-25 procent på udviklingsbudgettet.
Og genbrugstankegangen var en stor motivationsfaktor. Med en serviceorienteret it-arkitektur vil de mange forretningsprocesser i direktoratet kunne udstilles som services, som vil kunne genbruges, når behovet opstår. Det, der tidligere krævede ændringer nede i maven af systemerne, vil fremover kunne håndteres meget hurtigere og smidigere..
Eksempel: Hvis en sag - en ansøgning fra en landmand om støtte - pludselig kræver en ekstra validering, kan den nu nemt føjes ind i processen. Tidligere kunne det have betydet ændringer i flere systemer og dermed dyr og tidskrævende it-udvikling.
- Vi vil i fremtiden hurtigt kunne opsætte løbende ændringer under enkeltbetalingsordningen, siger Lizette Toron, om systemet, der nu er under udvikling og ventes færdigt i 2009.
It-chefen understreger dog også, at den nye serviceorienterede arkitektur stiller helt nye krav til styring af it-afdelingen. Pludselig bliver det nødvendigt for medarbejderne at se hele it-udviklingen i helikopterperspektiv i stedet for at arbejde isoleret med hvert sit system.
- Det kræver langt strammere styring af økonomi og tidsplaner. Samtidig er risikoen større, når projekterne er afhængige af hinanden, end da vi koncentrerede arbejdet på enkeltsystemer, siger Lizette Toron, der dog omvendt kan se frem til en mere udfordrende hverdag tættere på den egentlige forretning.
Systemet vil altså gavne direktoratets interne processer enormt.
Men i virkeligheden ligger der en mere visionær motivationsfaktor under hele projektet: Kunden. I direktoratets sammenhæng den virksomhed, der søger om en del af støttekronerne.
- Kunden vil kunne få et overblik over alle sine engagementer med os. Hvis en sag er forsinket, vil kunden kunne finde oplysningen på hjemmesiden. Han vil også kunne se, hvad han fik udbetalt sidste år, siger Hans S. Christensen.
Og visionerne strækker videre end direktoratets rammer. Det nye serviceorienterede koncept skal bruges til at bryde siloer og grænser ned mellem myndigheder. I dag skal en landmand eksempelvis både forbi Plantedirektoratet og Direktoratet for Fødevareerhverv.
- I princippet er landmanden ligeglad med, om han henvender sig til os, til Plantedirektoratet eller Fødevareministeriet - eller til en helt fjerde institution. Han vil bare gerne have et overblik. Og det er det, vi arbejder hen imod, siger Hans S. Christensen, der fortæller, at den serviceorienterede arkitektur og de åbne standarder forbereder direktoratet til at levere services til portaler som borger.dk og virk.dk.
Lige som med Ementors TAS-system, der siden udviklingen i direktoratet er solgt videre til andre myndigheder, forventer Direktoratet for Fødevareerhverv også, at det nye, serviceorienterede TAS-systemet, som Ementor laver, vil kunne bruges af andre.
PFA-kunderne kræver overblik
Andet stop på SOA-rundrejsen er PFA-bygningen, der siden 1980'erne har ligget i Nordre Frihavn. Inde bag vinduerne omsættes årligt for 13 milliarder kroner, primært kanaliseret rundt via it-systemer, og hos PFA drejer samtalen sig især om pres fra kunder og en øget fleksibilitet.
Her møder vi it-direktør Per Sørensen og områdechef Jens Jonas Fuchs, der siden januar 2003 har arbejdet på at gøre it-arkitekturen serviceorienteret.
De fortæller begge, hvordan det er forretningens behov for at yde bedre service til pensionskunderne, der blev en form for motor i projektet.
- Hele projektet er drevet af et pres fra kunderne. De vil have informationer. Hvad sker der, hvis jeg indbetaler mere? Eller hvad er konsekvenserne, hvis jeg ændrer investeringsvalgene? Det er en service, vi skal kunne levere i dag. En af PFA's store konkurrenceparametre er service, forklarer it-direktør Per Sørensen.
Når han taler om kunderne, mener han både slutbrugere som du og jeg, men også ekstene partnere såsom pensionsmæglerne.
Indkapsling af gamle systemer
De voksende krav fra kunderne begyndte at dukke op i slutningen af 90'erne. PFA begyndte at gennemgå systemer. Kunne der bygges videre på dem eller bygges nye. Løsningen kom til at hedde serviceorienteret arkitektur, hvor såvel nye som gamle systemer indkapsles og udstiller services - eksempelvis webservices - som efterfølgende kan kobles på kryds og tværs med andre services.
I 2003 indledte it-afdelingen SOA-projektet.
Projektet blev indledt med at beskrive pensionsselskabets 130 forretningsprocesser såsom oprettelse af nye pensionskunder eller udbetaling af pension. Tidligere var det ikke sjældent, at der fandtes flere forskellige måder og systemer til at håndtere det samme. Eksempelvis var der flere måder at udbetale pension på.
Med beskrivelserne af forretningsprocesserne i hånden ville det efterfølgende være muligt at udarbejde de services, der skulle understøtte processerne.
PFA valgte i første omgang selv at kode den servicebus - middlewaren - som er rygraden i den serviceorienterede arkitektur, og som er bindeledet mellem gamle systemer, nye applikationer og de brugerorienterede webportal-systemer, hvor de udstillede services skal benyttes.
Genbrug i mange sammenhænge
Herefter gik arbejdet i gang med at definere de mange services og kode linket mellem de gamle systemer og servicebussen. PFA valgte at arbejde i J2EE-standarden under anvendelse af integra­tionsplatform fra BEA.
- Vi opbyggede mange services. Det kunne eksempelvis være services, der kunne give informationer om en bestemt kunde, en bestemt police og informationer om forskellige virksomheder. Alle er de services, som kan genbruges i mange sammenhænge. Men services baserer sig på oplysninger fra flere systemer fra for eksempel SAP og fra vores standard forsikringssystem, forklarer Jens Jonas Fuchs.
Og hvordan gavner det så slutkunden? En kunde hos PFA kan sagtens have sit engagement liggende på flere policer, hvis vedkommende har været ansat i flere virksomheder, der benytter PFA som pensionsselskab. Sådan siger loven, at det skal være. Men i stedet for at det er overladt til pensionskunden selv at skabe sig overblik over sin pensionsopsparing, kan samme funktion nu håndteres med et login fra PFA's webside.
Ovenstående er naturligvis blot et af mange eksempler på de mange fordele, som den serviceorienterede it-arkitektur har givet PFA Pension i forhold til kunderne.
En anden kundetype, pensionsmæglerne, der lever af at rådgive slutbrugerne i deres valg af pensionsordning, har fået det meget nemmere. Før den serviceorienterede hverdag skulle mæglerne indsende papirblanketter, som efterfølgende blev tastet ind i systemerne. Systemerne, der er bygget oven på det komplicerede regelsæt, der udstikkes af lovgivningen om pensionsselskaber, leverede herefter et svar. Og det kunne sagtens vise sig, at papirerne enten var udfyldt forkert, eller at en mægler havde opgivet forkerte oplysninger til kunden om pensionsafkastet eller andre informationer.
I dag håndterer mæglerne og PFA's egne pensionsrådgivere hele processen ude hos pensionskunden. I rådgivningsfasen har mæglerne via en portal med de relevante webservices direkte adgang til de nødvendige funktioner i de bagvedliggende systemer.
Nyt forsikringssystem
Indkapslingen af de bagvedliggende systemer, eksempelvis PFA Pensions Cobol-baserede mainframesystem, skal snart vise sig at være endnu en fordel for PFA Pension. Det gamle pensionssystem synger på sidste vers. Et nyt system er ved at blive tilpasset sammen med CSC. Men systemet er et standardssystem.
- Tiden er til køb af standardrammesystemer, som kun meget sjældent dækker alle behov. Men med SOA kan vi sikre, at standard­rammesystemet kan integreres ind i vores eksisterende webservices. Og viser det sig, at vi mangler nogle komponenter, kræver det ikke en kompleks tilretning af standardsystemet. Det kan være, at vi kan købe os til det i form af nogle løse komponenter, forklarer it-direktør Per Sørensen.
Og det er den proces, PFA Pension nu skal igennem.
Kompleksiteten vokser
Hele omlægningen til den serviceorienterede arkitektur har kostet PFA en pæn sum penge, og daglidagen for it-afdelingen er ikke blevet mindre kompleks.
- Jo mere fleksibelt og dynamisk verden er, desto større kompleksitet, siger Per Sørensen.
Områdechef Jens Jonas Fuchs følger op:
- Det kræver flere kompetencer og mere dokumentation. Og alt hænger sammen, så der er flere kilder, hvor det kan gå galt, siger han.
Fordelene pipler således ikke frem set med it-afdelingens øjne - bortset fra, at det bliver en mere dynamisk og spændende arbejdsplads. Til gengæld vinder forretningen.
- SOA har en pris, men også et benefit. I dag skal færre mennesker røre pensionssagerne. Administrativt personale, der tidligere ekspederede sagerne og tastede dem ind i systemerne, kan i dag flyttes til mere kundeorienterede funktioner. Og det giver et serviceløft, siger Per Sørensen.
Hos PFA Pension har den serviceorienterede arkitektur bragt it og forretning tættere sammen.
- Grænserne brydes op. Vi har fået skabt et mellemled mellem "core it" og forretningen. Men det er et stort skifte for it-afdelingen. Vi skal nu lære at tænke i processer i stedet for funktionalitet, siger Per Sørensen.
"Et Nykredit"
Sidste stop på SOA-rundrejsen er hos finanskoncernen Nykredit.
I Nykredits hovedkvarter på Kalvebod Brygge fortæller direktør for Koncernudvikling og -IT, Lars Mathiesen, om de meget positive erfaringer med den nye serviceorienterede arkitektur, der faktisk strækker sig helt tilbage til 2000, før denne form for it-artikektur fik betegnelsen SOA. Her kredser samtalen især om vigtigheden af en stærk governancemodel, for at få SOA-projektet til at lykkes.
Hos Nykredit var det oprindeligt forretningsvisionen, der dikterede behovet.
Det skete i 1997, da forretningsvisionen fik titlen "Et Nykredit". Nykredit bestod dengang af en bred vifte af selskaber: En ejendomsmæglerkæde, forsikringsvirksomhed, en bank - og meget mere. Og naturligvis den oprindelige forretning, udstedelsen af realkreditlån.
Visionen om "et Nykredit" blev udbygget med multikanalstrategi, hvor kunden skulle opleve Nykredit som en og samme forretning, uanset hvor vedkommende tager kontakt til Nykredit - via telefon, internet, de fysiske centre eller mæglerkæder. Det krævede således, at siloerne blev brudt ned forretningsmæssigt, og at Nykredit på tværs af forretningsområder fik overblik over kundernes engagementer og ricisi.
Mange it-systemer
Sidstnævnte stemte overens med de udefra kommende krav og regelsæt til finanskoncernen fra eksempelvis Basel II.
Imidlertid havde den brede vifte af selskaber sat sit præg på de underliggende it-systemer. En del var kommet til ved tilkøb af nye forretningsområder, andre var outsourcet, mens nogle tredje var gamle egenudviklede mainframesystemer.
Der var brug for et overblik.
Allerede i 2000 skabte Nykredit en egenudviklet brokerteknologi, der på kryds og tværs hentede oplysninger fra forskellige it-systemer og skabte overblikket over den enkelte kundes forskellige engagementer - og som faktisk blev det første teknologiske startskud til den serviceorienteret arkitektur.
- Hvis en kunde har en halvpart i et sommerhus og en bilforsikring sammen med konen kan det let blive en udfordring at bevare overblikket. Det sørgede vores brokerteknologi for, siger Lars Mathiesen.
Men hele SOA-projektet hos Nykredit handlede om mere end teknologisk at få systemerne til at udstille en stribe services. En koncern bestående af så forskellige virksomheder, har også forskellige begreber og forskellige processer. Hvis den serviceorienterede arkitektur skulle virke, og services skulle kunne genbruges på tværs i organisationen, krævede det også en fælles kundemodel - en fælles definition af en kunde og de omkringliggende processer. Med andre ord ændringer i hele forretningen.
Genbrug på tværs
De fælles begreber er i dag nøglen i hele Nykredits serviceorienterede arkitektur, og det er årsagen til, at services kan genbruges på kryds og tværs i de mange forretningsområder.
Udviklingen af SOA fortsætter stadig hos Nykredit, men de grundlæggende elementer er på plads. Flere iagttagere uden for Nykredit peger også på, at Nykredit er et af de firmaer herhjemme, der er længst med SOA-implementering.
Derfor er det også relevant at spørge Lars Mathiesen om, hvad der har været forudsætninger for en succesfuld SOA-implementering.
- Der skal være nogen, der bestemmer i denne proces. Det kan ikke nytte, at en afdeling er imod, eller nogen mener, at vi bør have en anden "kundemodel". Samtidig skal it-ledelsen og forretningen være i meget tæt dialog hele tiden, siger Lars Mathiesen, der påpeger vigtigheden af, at governancestrukturen både gælder opad til topledelsen og nedad i organisationen.
Samtidig krævede det en ændring af koncernens syn på it. Hvor de enkelte afdelinger tidligere gik til udviklingsafdelingen og bad om at få udviklet et specielt system, skal de i dag bringe deres forretningsmæssige behov på banen, hvorefter det er udviklingsafdelingen, der ser på løsningsmuligheder.
Det nytter heller ikke længere at indkøbe it-systemer fra eksterne leverandører, der ikke understøtter Nykredits semantik, begreber og kundemodeller. Hvis Nykredit vælger at investere i et nyt ERP-system, stilles der krav til leverandøren om, at det kan understøtte Nykredits processer og udstille de services, der er relevante, så det kan bruges i Nykredits it-arkitektur.
Processer vinder over it-systemer
Og det er noget af en ændring fra en it-hverdag, hvor systemerne ofte har dikteret processerne.
Omvendt betyder det også en større leverandøruafhængighed, understreger Lars Mathiesen, for nu bliver systemerne - groft forenklet - reduceret til komponenter i det serviceorienterede univers.
Lars Mathiesen peger også på øgede krav til struktureret, ensartet og dokumenteret udvikling. Det stiller meget høje krav til it-arkitekterne og projektcheferne, der skal følge nøje udstukne rammer.
- Vi har eksempelvis lavet er center for excellence til uddannelse af og videndeling blandt projektchefer. Her deler de viden om vores skabeloner, udviklingsmodeller. Projektcheferne har meget stor betydning, og derfor ser vi det som en professionel kompetence, forklarer Lars Mathiesen.
Men den største udfordring i et SOA-projektet er langt fra den tekniske, konkluderer Lars Mathiesen. Den handler om noget mere grundlæggende - nemlig hele kulturændringen.
- Det begrebs- og forståelsesmæssige er langt den største udfordring. Der vil altid være en indbygget konflikt mellem det ofte kortsigtede projektsyn og det langsigtede strategiske perspektiv, der ligger i SOA, mener Lars Mathiesen.
- SOA skal være en måde at tænke på for dem, der har ansvaret for udvikling af Nykredits forretning, og beslutningen om hvorvidt en service skal være lokal eller tværgående i koncernen skal tages på baggrund af koncernens forretningsmæssige overvejelser, lyder det fra Lars Mathiesen.
Rejsen er slut. Men konklusionen er klar. SOA nedbryder langsomt siloer, vandtætte skotter og tykke mure mellem forretning og it. Og udviklingen er først begyndt at tage fart.??

Faktabokse:

CIO og SOA
Serviceorienteret arkitektur eller forkortelsen SOA er et relativt nyt begreb med mange definitioner, som der langt fra er opnået enighed om.
For at undgå misforståelser i artiklerne i dette nummer om SOA, har vi valgt at definere begrebet. Her skal begrebet SOA forstås som en metode til at forene forretningsprocesser og it - og egentlig meget tæt på det engelske begreb Enterprise Architecture. Her er filosofien, at man først ser på forretningen, dernæst hvordan man understøtter den med de rigtige byggeklodser i eksempelvis it. Det i sig selv er nyt og revolutionerende i it-sammenhæng, som tidligere har været præget af, at det har været systemer, der har defineret processerne.-rost

Stærk SOA-aktivitet i det offentlige
Inden længe modtager danske myndigheder en 40 siders pjece om serviceorienteret arkitektur, som efter strukturreformen for alvor er kommet på offentlige myndigheders it-dagsorden.

Pjecen skal sikre, at de offentlige myndigheder får en fælles forståelse af det serviceorienterede arkitektur-begreb, da en fælles forståelse vil blive en af nøglerne til samarbejde på tværs mellem myndighederne - og ikke mindst en ensartet borgerservice.
- Der er en fare for, at det udvikler sig i forskellige retninger, hvis ikke vi kommunikerer en fælles forståelse. Derfor er det lige nu en af vores vigtigste prioriteter at sikre den fælles forståelse, herunder enighed om, at indføre serviceorienteret arkitektur trinvist i en række faser. Samtidig arbejder vi også på konkrete initiativer som serviceorienterede infrastruktur for e-handel, siger Søren Peter Nielsen, chefkonsulent og it-arkitekt i IT- og Telestyrelsen.
Siden styrelsen i 2003 udsendte hvidbogen om it-arkitektur - hvor der grundlæggende blot stod, at myndighederne skulle arbejde frem mod en serviceorienteret arkitektur uden mere konkrete anvisninger - er der sket meget.
Mange steder arbejder myndighederne målrettet med den serviceorienterede arkitektur. Og ligesom i private virksomheder, opdager mange af myndighederne, hvordan det kræver langt mere end investering i en servicebus fra den første og bedste leverandør. Det handler lige så meget om de rette kompetencer og ikke mindst en stærk governancemodel.
- Med services, som 12 forskellige myndigheder anvender, er det vigtigt at have retningslinjer for, hvem der har ret til at anmode om ændringer, og hvem der skal betale for dem, siger Søren Peter Nielsen.
Udfordringerne er særlig store i det offentlige. Hvor en privat virksomhed nemt kan udstikke overordnede retningslinjer for arkitekturarbejdet og sikre, at de bliver fulgt, er det mere vanskeligt i det offentlige på grund af traditionen for en decentral struktur.
- Når jeg taler med udenlandske kolleger løfter de øjenbrynene, når jeg fortæller om vores udfordringer. De er vant til en mere centralistisk struktur, hvor de dikterer løsningerne. Til gengæld opnår vi i Danmark en bedre forankring og mere robust fremdrift, når først de fælles beslutninger er taget, siger Søren Peter Nielsen.
I den kommende treårsplan for det offentlige digitaliseringsarbejde forventes SOA at blive bygget ind som et vigtigt middel til at indfri de forretningsmæssige mål for den offentlige sektor.
-rost

Mangel på modenhed
Arkitekturdebatten rumsterer kraftigt i danske virksomheders it-afdelinger, men modenheden, der er en forudsætning for de store gevinster, mangler fortsat.
Det konkluderer Peter Holbech, chefkonsulent hos Rambøll Management, der bygger sin konklusion på tal fra undersøgelsen "It i Praksis".
- Modningsprocessen er i gang, men det tager tid. Grundlæggende er der opmærksomhed på it-arkitekturarbejdet mange steder, men det er ikke alle steder, at det tænkes sammen med forretningen, siger Peter Holbech.
Rambøll Management arbejder med et modenhedsbarometer, der illustrerer danske virksomheders evne til at udnytte arkitekturgevinsterne, hvor 1 er lavest og 5 er højest på skalaen. For at være i toppen af skalaen kræver det meget stærke arkitekturkompetencer, effektiv kobling mellem forretning og it samt topledelsens engagement.
Tyngden af danske virksomheder befinder sig fortsat på de nederste trin, vurderer Peter Holbech. Men spredningen er stor. Samtidig er der nemlig et mindre antal virksomheder, der ligger helt i toppen.
- Organisationer som Skat og Maersk arbejder virkelig hårdt med det her område, siger Peter Holbech.
Ifølge EA Fellows, en sammenslutning af fire eksperter med forskellige indgangsvinkler til understøttelse af Enterprise Architecture, er det netop modenhed, der giver gevinster.
- Erfaringerne viser, at gevinsterne ikke kan høstes blot ved at købe en SOA-suite fra din favoritleverandør. Det handler i stedet om at se på, hvad der tjener forretningen bedst og herefter snedkerere både i processerne og i it-systemerne, siger Allan Bo Rasmussen fra EA Fellows.
Ifølge Rambøll Management går det også fremad med modenheden.
- Det går stærkt på mange områder. Men arkitektur tager tid, så der kan godt gå tid, før vi ser resultaterne, siger Peter Holbech, chefkonsulent hos Rambøll Management.-rost

Nytænkning i it-afdelingen
I mange år har der været talt om det problematiske skel mellem forretning og it - og ved implementeringen af SOA er problematikken for alvor nærværende.
- Forretningsforståelsen i it-afdelingen får virkelig stor nytteværdi. Et SOA-projekt handler om at nedbryde forretningen til standardkomponenter. Det handler altså om at besidde en forståelse for at standardisere forretningsprocesser, forklarer Claus Høyer Madsen, chefkonsulent hos PA Consulting Group, der dagligt rådgiver danske virksomheder i implementeringen SOA, og derfor har direkte føling med barriererne.
Ifølge Peter Holbech, chefkonsulent hos Rambøll Management, er en anden barriere mangel på arkitekturkompetencerne.
- Mange af kompetencerne skal skabes ved at efteruddanne de folk, der er inde i systemerne, både set fra forretnings- og it-siden. Og for kursusudbyderne kan det være svært at have fingeren på pulsen med, hvad de egentlig skal tilbyde, siger Peter Holbech.
En anden barriere er topledelsens mangel på engagement, som artikekturfolkene selv kan være med til at skabe.
- Man kan ikke bare banke på døren til direktionslokalet og sige ordet SOA. Det er vigtigt, at det bliver formuleret, så direktionen kan se den forretningsmæssige udfordring, lyder det fra Peter Holbech.
Claus Høyer Madsen fra PA Consulting peger på en tredje udfordring: At SOA kræver en grundlæggende kulturændring i it-afdelingen.
- Tankesættet omkring SOA er helt anderledes end tænkning i applikationsbaner, som mange har været vant til - eksempelvis en applikation til et forretningsområde. Hele tankegangen i SOA er at genanvende standardkomponenterne på tværs i organisationen, og derfor er it-afdelingen nødt til at se meget mere holistisk på it-understøttelsen, forklarer Claus Høyer Madsen.
-rost

SOA giver liv til kreative firmaer
Det er en myte, at SOA kun er for virksomheder med en kompliceret infrastruktur og oldnordiske systemer.
Faktisk understøtter SOA den kreativitet, som Danmark skal leve af fremover, mener Allan Bo Rasmussen fra EA Fellows, sammenslutning af fire eksperter inden for Enterprise Architecture.
Han tænker især på mulighederne for samarbejder på tværs.
- Den serviceorienterede tankegang byder på rigtig gode muligheder for små virksomheder, der ikke længere behøver at udvikle alt selv. Tag hele web 2.0-tanken. Et eksempel er de virksomheder, der bygger oven på kortene fra Google Maps, som er en frit tilgængelig service, og kobler dem med andre informationer og dermed skaber et unikt produkt. Som jeg ser det, giver SOA mange muligheder for små virksomheder, siger Allan Bo Rasmussen.
Heller ikke formanden for Dansk IT, Lars Mathiesen, mener, at SOA er forbeholdt de store virksomheder inden for finanssektoren.
- En lille iværksættervirksomhed vil nemt kunne købe sig til en grundstruktur via services over internettet - de er ikke længere bundet til proprietære systemer. De kan komme hurtigt til løsninger, de ikke selv har kræfter til at udvikle, siger Lars Mathiesen.-rost

5 sikre veje til fiasko
Efterhånden er der mange erfaringer med implementering af serviceorienteret arkitektur herhjemme - og desværre også eksempler, hvor det ender galt. Her følger fem sikre veje til fiasko med SOA - baseret på virkelige hændelser.

SOA er teknik og infrastruktur - glem al den forretningssnak.
Sørg for at det kun er it-folkene, der definerer arkitekturen, særligt workflow-delen. Enhver kontakt med forretningen bør undgås. De har jo alligevel ikke den fornødne IT-mæssige forståelse. Det handler jo om it. Ikke alt muligt andet.

Skrot gamle systemer - implementer SOA overalt.
I stedet for at bruge masser af tid på en gradvis indførelse af SOA er det altid en god ide at tage det hele i et hug. Alle de gamle systemer skal alligevel skiftes ud, så hvorfor vente?

Standardsystemer gør virksomheder ens og fjerner enhver konkurrencemæssig fordel
Vores virksomhed er helt unik. Derfor kan vi ikke bruge standardløsninger, som andre virksomheder har anvendt. SOA giver os netop mulighed for at bygge vores helt egen løsning - det skal udnyttes.

Byggeklodser på størrelse med atomer giver maksimal fleksibilitet.
Du skal være i stand til at matche enhvert ønske, som dine kollegaer måtte ønske. Ved at bryde funktionaliteten ned til atomer, kan du bagefter bygge hvad som helst - en eller anden skal nok være i stand til at sætte det sammen til noget fornuftigt igen.

Glem alt om centrale programkontorer og fælles arkitekturgrupper.
Der er ikke behov for endnu flere snakkeklubber. Sæt en ung og energisk projektleder i spidsen for en håndfuld udviklere, så skal han nok drive projektet igennem.-rost

SOA hos nykredit
Illustrationen giver et forenklet overblik over Nykredits serviceorienterede arkitektur.

Brugerlag
BEA Portalframework
Interne portaler
Ved hjælp af BEA Portal Frame­ work udarbejdes forskellige portaler, som er skræddersyet til hver enkelt brugergruppe i de forskellige Nykredit-selskaber. De underliggende services, der ligger i integrationslaget, bruges på kryds og tværs.

Web-portlet
Interne og eksterne web portaler
En del af Nykredits webservices er pakket sammen som såkaldte portlets, som kan bruges i forskellige sammenhænge på eksempelvis eksterne websider. En portlet kan uden videre integreres på en internetside.

Web-service
Webservices til eksterne brugere
Eksterne virksomheder kan også drage nytte af Nykredits SOA-struktur. Servicerne til eksterne brugere passerer et sikkerhedsmodul. De eksterne brugere skal således ikke bekymre sig om, at servicerne rent fysisk trækker på flere forskellige platforme.

BI-solution
BI-værkstøjer
Nykredits Business Intelligenceværktøjer ligger fortsat for sig selv, da det typisk er værktøjer til intern brug. Men for at sikre, at begreberne er de samme over hele linjen, er BI -værktøjerne forbundet til integrationslaget for at sikre overensstemmelse.

Integrationslag
Begrebsdefinitioner
Her defineres hele Nykredits fælles begrebsunivers - og det er kernen i hele Nykredits SOA-strukur. Her står beskrevet, hvordan man anvender de enkelte services korrekt.

Integrationsservicelaget
Her eksponeres Nykredits webservices. De er i videst muligt omfang normaliseret, så de er entydige og kun optræder en gang.

backend-systemer
Host component/service
Batch application
Decentral component/service
Services, komponenter og databaser
Nederste lag er backend-systemerne. Her er både egenudviklede systemer, ERP-system og data fra eksterne serviceleverandører som for eksempel BEC og realkreditnettet. Systemerne arbejder med vidt forskellige teknologier, eksempelvis Gen/Cobol, J2EE og C++.

Analytiske dataservices

OriginalModTime: 19-10-2006 13:34:59