Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. september 2006.
Da regeringen i 2002 nedlagde Center for IT-forskning, ødelagde man et godt redskab til at bygge bro mellem forskere, universiteter og virksomheder. Det Strategiske Forskningsråd vil nu forsøge at genopbygge indsatsen.
Danmark kasserede et af de bedste stykker værktøj til at få flere it-forskningsmidler fra EU for tre et halvt år siden. Nu skal matchmaking-indsatsen genopbygges.
Der er bred enighed om at flere partnerskaber mellem erhvervsliv og forskere er vejen, hvis Danmark skal have fingrene i flere af EU's forskningsmidler til it. Men den vej var Danmark allerede på vej hen ad, da vidensskabsministeren i 2002 lukkede Center for IT-Forskning (CIT), og lavede det nye forskningsrådgivende system. Nu vil Det Strategiske Forskningsråd genopbygge funktionen. Branchedirektør i ITEK, Tom Togsverd, mener, at beslutningen om at lukke Center for IT-Forskning har vist sig at være uheldig.
- Det var en forkert beslutning. Vi fik ikke det, vi havde forventet. Vi føler os en lille smule snydt over at rammerne for strategisk forskning er blevet så tunge, som de er, siger Tom Togsverd.
Center for IT-Forskning fik ikke fornyet sit tilskud, da regeringen lavede forskningssystemet om. På det tidspunkt påpegede IT-Brancheforeningen og ITEK over for Vidensskabsministeriet, at det nye system skulle minde om Center for IT-Forskning.
Svaret fra ministeren var en forsikring om, at det nye system skulle være aktivt opsøgende og et bindeled mellem private virksomheder og forskningsintitutioner.
Det er de forsikringer, som Tom Togsverd ikke mener, Det Strategiske Forskningsråd lever op til.
Det har ikke været muligt at få videnskabsminsterens kommentar til kritikken.
De skuffede forventninger får nu ITEK til selv samle virksomheder og forskere om projekter.
Baggrunden er ganske simpel. Danmark får for lidt. Når EU åbner pengeposen, får dansk it-forskning meget få midler. Forskerne ved det. Branchen ved det, og nu har Videnskabsministeriet og Dansk Industri i fællesskab sat problemet på dagsordenen. I løbet af de næste seks år har EU sat 68 milliarder kroner af til forskning i informations- og kommunikationsteknologi. Det er den største del af de cirka 380 milliarder kroner, som er afsat til forskning i det såkaldte 7. rammeprogram. I det fjerde rammeprogram hentede danske projekter 2,1 procent af midlerne til informationsteknologi. I det seneste rammeprogram bliver den andel cirka 1,4 procent.
Lars Mathiassen står i spidsen for programkomiteen for nano-, bio- og informationsteknologi, NABIIT, under det strategiske forskningsråd. Han var forskningsleder på CIT, og i dag er han professor ved Georgia State University.
- Danmark får ikke den andel af EU-forskningsmidler, som forskerne kunne være berettiget til i kraft af Danmarks størrelse og i kraft af kvaliteten af forskningen, siger Lars Mathiassen. Han mener, at det er problematisk, at dansk forskning i it ikke tiltrækker nok international støtte. De seneste tiltag med fokus på matchmaking er ifølge Lars Mathiassen en tilbagevenden til tidligere ideer.
- Center for IT-forskning var sådan en matchmaker. Det agerede som matchmaker, og medarbejderne var ude i marken og snakke med forskellige virksomheder og forskere, siger Lars Mathiassen. Center for IT-Forskning var et nationalt center. Da det blev lukket i 2002 var der kun de regionale centre tilbage.
- Der lå en rigtig god ide og en mere proaktiv måde at anvende forskningsmidler til at skabe nye partnerskaber, samarbejde på tværs af fag og på tværs af forskning og industri, konstaterer Lars Mathiassen.
Forskningsrådene har erkendt, at det er nødvendigt at støtte virksomheder og forskere, både når det handler om at skabe forbindelse mellem parterne, og når det gælder forberedelse af projekter. Derfor blev der for nylig bevilget penge til forberedelse af en række større ansøgninger til EU's 7. rammeprogram for forskning og udvikling.
- En af de måder, man kan finansiere nogle matchmakere, er under det strategiske forskningsråd. Det vil jeg gå ud fra, at vi vil have til næste år. Det er i hvert fald noget vi arbejder på at få inden for forskningsministeriets rammer, siger Lars Mathiassen.
Morten Kyng, professor og direktør på Centre for Pervasive Computing i Århus, var direktør for Center for IT-Forskning. Han mener, at den matchmaking, CIT stod for, forsvandt, da det lukkede. Morten Kyng synes, at det er nærliggende at genetablere nogle af de funktioner, som centeret havde. Det skal bare ikke være forskningsrådene, som står for det.
- Det system er ikke gearet til den slags. De tager stilling til ansøgninger og kan hjælpe i forhold til ansøgninger. CIT var langt mere aktivt i at skabe projekter, siger Morten Kyng. Han mener, at opgaven med at finde og hjælpe virksomheder og forskere kræver nogle specielle kompetencer.
- En institution som Alexandrainstituttet i Århus har en del af de samme kompetencer, men de agerer ikke nationalt. Det ville være oplagt for dem at gå ind i matchmaking på det niveau, siger Morten Kyng, som også peger på, at opgaven også kunne løses af Højteknologifonden.
Prorektor på IT-Universitetet og medlem af Det Strategiske Forskningsråd, Jørgen Staunstrup mener, at det er helt centralt, at samarbejde og partnerskaber kommer øverst på dagsordenen. For EU's forskningsmilliarder er afhængige af, at erhvervslivet involveres. Jørgen Staunstrup forklarer, at EU's forskningsprojekter ofte involverer store konsortier af virksomheder og forskere. Det kræver masser af forberedelse af projekterne. Især i et land som Danmark.
- Hvis vi tager de nationale briller på og vil gøre noget for at komme dybere i EU-kasserne, så må man gøre noget målrettet. Vi må gøre noget, der ser den danske erhvervsstruktur i øjnene. Det kan ikke nytte noget at tro, at vi kan gøre som de lande, der har nogle store virksomheder, som driver udviklingen, siger Jørgen Staunstrup.
Han mener, at uformelle netværk og personlige kontakter efterhånden ikke er tilstrækkeligt i en branche med tusinder af firmaer. Derfor er Jørgen Staunstrup også glad for det initiativ som blandt andet ITEK har taget for at engagere flere virksomheder i EU-forskningen.
Tom Togsverd fra ITEK bekræfter, at arbejdsgiverorganisationen nu vil gå mere aktivt ind i arbejdet med at samle virksomheder og forskere til store EU-projekter. Samtidig mener branchedirektøren, at der nu er kommet et alternativ til Center for IT-Forskning.
- Højteknologifonden er et godt arnested for de her ting, siger Tom Togsverd.
Den direkte rådgivning i forbindelse med EU-forskning ligger i EuroCenter. Annette Fløcke Lorenzen er EU-konsulent i centeret og rådgiver om EU's rammeprogrammer. En stor del af centerets vejledning er koncentreret om selve ansøgningsprocessen og hjælp til at finde partnere.
Hun fortæller, at der er flere muligheder. På forskningsprogrammets hjemmeside Cordis kan man finde partnere i de øvrige lande, og netop på it-området har EU støttet et særligt netværk, Ideal-IST, der har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder med hurtigt at finde it-partnere i resten af EU. Annette Fløcke Lorenzen råder især til at deltage i de mange informationsmøder og netværksarrangementer både herhjemme og i udlandet.
- Det er vigtigt, at man har set folk i øjnene, hvis man skal lave et stort projekt, siger hun.
Hvis man gerne vil se det 7. rammeprograms it-forskning i øjnene, så er det en god idé at tage til den store IST Event 2006 i Helsinki den 21. til 23. november, påpeger Annette Fløcke Lorenzen.
Faktabokse:
Dansk it-forskning i verdensklasse
Computerworld har bedt formanden for Det Strategiske Forskningsråds NABIIT komite, professor Lars Mathiassen, Georgia State University, om at pege på de danske it-forskningsmiljøer, der markerer sig blandt verdens bedste:
1. Teoretisk datalogi. Dette miljø omfatter forskere ved Institut for Datalogi ved Aalborg Universitet, Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet og også forskere ved ITU, datalogisk institut ved Københavns
Universitet og DTU. Især bør succesen med BRICS-programmet bemærkes (Aarhus og Aalborg Universitet). Programmet er finansieret af Grundforskningsfonden.
2. Danmark har en absolut førende position inden for systemudviklingsforskning. Der er stærke grupper ved universiteterne i Aalborg og Århus samt ved ITU og Copenhagen Business School,
Institut for Informatik.
3. Danmark har i mere end tyve år haft stærke forskningsindsatser inden for humanistisk funderet it-forskning med et stærkt miljø især ved Aarhus Universitet.
EU's forskningsmidler
EU's 7. rammeprogram for forskning og udvikling:
Til nytår træder EU's hidtil største rammeprogram i kraft. Programmet skal fordele omkring 380 milliarder kroner. Heraf er 68 milliarder dedikeret informations- og kommunikationsteknologi.
Dansk andel:
Dansk it-forskning har ikke klaret sig godt i de store EU-programmer. I det seneste program hentede Danmark kun 1,37 procent af det samlede beløb, der var sat af til informationssamfundets teknologier. Det var en tilbagegang i forhold til de 2,1 procent, Danmark hentede til
informationsteknologi i EU's 4. rammeprogram. Tallene er dog ikke fuldstændig sammenlignelige, da indholdet af programmerne ikke var helt det samme.
Land Tilskud Tilskud
i mio. euro i procent
Tyskland 354,5 21,5
Frankrig 223,8 13,6
England 186,4 11,3
Italien 156,9 9,5
Spanien 97,6 5,9
Belgien 84,5 5,1
Holland 70,1 4,2
Grækenland 64,3 3,9
Sverige 60,5 3,7
Østrig 52,6 3,2
Finland 38,5 2,3
Danmark 22,6 1,4
Skemaet viser fordelingen af EU's forskingsmidler til IST (Information Society Technologies) under EU's 6. rammeprogram, marts 2005. På dette tidspunkt var der kun uddelt cirka 37 pct. af de samlede midler.
Danmarks andel på cirka 1,4 procent svarer til den seneste danske opgørelse.
Kilde: Vinnova - Statslig svensk myndighed, der skal bidrage til øget vækst gennem innovation og forskning.
OriginalModTime: 21-09-2006 14:56:51
