Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. september 2006.
Færdselsstyrelsen og CSC har sammen udviklet et projekt uden først at skrive en kontrakt - innovationssamarbejde. Alle er enige om, at det kontraktfri samarbejde stimulerer processen og giver bedre resultater.
Samarbejde mellem en offentlig og en privat virksomhed er lige så selvfølgeligt som de daglige bilkøer på indfaldsvejene til Danmarks storbyer mandag morgen.
Velkommen til fremtidens projektsamarbejde mellem kunde og leverandør. Det er ikke hverdagskost, at parterne begynder samarbejdet uden at skrive en kontrakt, komplet med kravspecifikationer, tidsfrister, priser, bod og bedring.
Men det er netop hvad Færdselsstyrelsen og it-virksomheden CSC undlod at gøre, da de for en måned siden i fællesskab gik i gang med at udvikle et system, der kan håndtere ansøgninger om kørselstil-
ladelser fra landets vognmænd.
Samarbejdet er foregået i CSC's nyindrettede nordiske innovationsmiljø I-LAB, som virksomheden slog dørene op for i februar. Det er et udviklingsmiljø, hvor it-konsulenterne sammen med kunderne kan afprøve løsninger og vilde ideer. I-LAB'et er 100 kvadratmeter stort og spækket med ny teknologi fra servere til håndholdte computere med tilhørende auditorium og maskinstue.
Udviklingen af ansøgningssystemet til Færdselsstyrelsen, der har strakt sig over fem uger, har for begge parter været en læreproces. Ganske vist ikke udelukkende en læreproces. For styrelsen har fået udviklet et stykke arkitektur, den kan bruge, hvis den ønsker det. Samtidig har CSC fået skabt et generisk produkt, som virksomheden håber på at kunne sælge til den lange række af styrelser og myndigheder, der har arbejdsgange i stil med Færdselsstyrelsens.
Først og fremmest har innovationsprojektet vist de to parter, at der er en kæmpe forskel på, hvordan man arbejder, når man ikke er bundet af kontraktens snærende bånd.
- Den største forskel på et kontraktløst samarbejde er, at vi har mulighed for at gå meget mere i dybden, uden at skulle tænke på omkostninger, når vi går ud af en tangent. I standardprojekter er man meget mere fokuseret på at nå et bestemt mål, siger Peter Jørchmar Thomsen, som er it-konsulent i Færdselsstyrelsen og deltager i projektet.
Der bliver nikket kraftigt fra CSC.
- Det er en rar måde at samarbejde på. Uformelle partnerskaber er noget, vi har talt om at prøve længe. I det typiske projekt med en kontrakt, hvor kunden har beskrevet sine ønsker, koncentrerer vi os meget om, hvad vi skal levere og implementere. Kontrakten bliver selve fællesskabet i projektet. Med innovationssamarbejde føler vi os alle bedre tilpas i hinandens selskab. Den uformelle samarbejdsform giver simpelthen bedre ideer, siger Inge Speiermann, som er nordisk industriløsningsspecialist for den offentlige sektor hos CSC.
Selvom turen gennem CSC's I-LAB i princippet altså er gratis, koster det selvfølgelig ressourcer fra begge sider at gennemføre et projekt. Økonomistyrelsen og IBM har hver især støttet projektet med penge og produkter.
Finder parterne ud af, at projektet skal gennemføres, så kan de begynde at tale forretning på en mere traditionel kunde/leverandørfacon. CSC planlægger, at mange flere projekter skal køre efter den I-LAB-baserede model i fremtiden.
- Vi håber selvfølgelig, at Færdselsstyrelsen vil bruge løsningen, men der er ingen købetvang. Vi har lavet en rigtig god løsning, et ægte proof of concept. Færdselsstyrelsen kan bruge prototypen, men vi har lavet den generisk, så en lang række andre myndigheder også kan bruge den. Vi ser på det som frø, vi sår. Så høster vi senere, siger Inge Speiermann.
Businesscasen for projektet er ikke helt færdig, og Færdselsstyrelsen har endnu ikke besluttet, om den skal føres ud livet. Det er heller ikke besluttet, om det i sidste ende er CSC, der skal levere løsningen.
- At gennemføre et innova-tionsprojekt med en virksomhed betyder ikke, at man har valgt leverandør fra starten. Projektmæssigt giver det os anledning til overvejelser om, hvordan vi skal arbejde i fremtiden. Vi har altid lavet en kravspecifikation, men nu går vi i retning af en mere iterativ udvikling (hvor der udvikles og forbedres, udvikles og forbedres osv., red.). Jeg tror, at metoden vil give os systemer, som rammer mere i plet, siger Peter Jørchmar Thomsen.
Billedtekst: God løsning Førhen har det taget de danske vognmænd op til otte uger at få en tilladelse til at transportere gods med deres køretøjer. Takket være et innovationssamarbejde mellem Færdselsstyrelsen og CSC bliver ventiden i fremtiden bragt betydeligt ned.
OriginalModTime: 21-09-2006 14:43:59
