Uenighed om vækst for netannoncer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. september 2006.


Selvom internettet står for 20 procent af danskernes medieforbrug, bruger annoncører mindre end 5 procent af reklamekronerne der. Brancheforening forventer voldsom vækst, mens mediabureau maner til besindighed.

Bannere, pop-ups og blinkende bokse. Reklameafdelingerne har for længst taget internettet til sig som et medie, hvor forbrugerne hurtigt og effektivt bliver gjort opmærksom på alt lige fra onlinepoker til flyrejser.
De seneste år er onlinemediernes indtægter på at sælge annonceplads da også steget støt, viser en opgørelse fra Foreningen af Danske Internetmedier, FDIM. Godt 220 millioner kroner har foreningens medlemmer omsat for i første halvår af 2006. Det er 35 procent mere end for et år siden.
Selvom det lyder af meget, overrasker tallet alligevel. For selvom næsten 20 procent af danskernes ugentlige medieforbrug - cirka 10,5 timer - blev brugt på internettet i 2005, var kun 5 procent af den danske reklameomsætning hentet via annoncer på nettet.
Det viser tal fra EIAA, det europæiske forbund af internetmedier, der netop har offentliggjort en oversigt over ti europæiske landes forbrug af reklamer på nettet.

Ifølge formanden for FDIM, Christian Peytz, skyldes det, at vi ser en forskudt investering. Annoncørerne kommer nemlig først, når brugerne er der, forklarer han.
- Det er en forudsætning for at være et annoncemedie, at der er masser af øjne. Brugerne oplevede aldrig rigtigt dotcom-krakket, de væltede bare på med bredbånd. Så da investeringslysten forsvandt, da fortsatte brugerne med at bruge mere og mere tid på nettet. Så inden for de sidste par år har vi oplevet, at annoncørerne for alvor har fået øjnene op for nettet, siger Christian Peytz.

Den stærke vækst har fået FDIM til at skrue forventningerne til fremtiden højt op. Inden for fire år forventer Christian Peytz, at annoncering online vil omsætte for mere end i de betalte dagblade, hvor omsætningen i 2005 var på godt tre milliarder kroner.
Den optimisme deler Thomas Bertelsen dog ikke. Som administrerende direktør for mediabureauet OMD, sidder han med fingeren på annoncørernes puls.
- Omsætningen går stabilt og hurtigt fremad og skal nok finde sit leje på et tidspunkt, men jeg vil på ingen måde forudsige, at det leje er i nærheden af den tid, vi bruger på nettet. Hvor pokker skulle vi gøre af alle bannerne? Prøv at forestille dig, at der var tre gange
så mange kommercielle budskaber på siderne, siger Thomas Bertelsen.

Thomas Bertelsens skepsis bunder dog ikke i manglende anerkendelse af internettets muligheder. Han peger på, at mediet har nogle helt åbenlyse fordele i forhold til de traditionelle kanaler radio, tv og print. På nettet har annoncørerne nemlig mulighed for at give de besøgende væsentlig mere information end de traditionelle kanaler tilbyder ved eksempelvis at lede dem videre til andre sider.
Samtidig er onlineannoncering i dag teknisk fuldt ud på højde med radio og tv, da både lyd og film kan bruges.
Både Thomas Bertelsen og Christian Peytz er da heller ikke i tvivl om, at reklameomsætningen på nettet vil fortsætte med at stige i de kommende år.
Begge mener de, at fremtiden ligger i reklamer, der i høj grad er målrettet den enkelte netbruger, for har en reklame direkte relevans for personen, undgår annoncøren sandsynligvis, at reklamer irriterer personen.
- Det nytter ikke noget, at man annoncerer for hundemad, når folk er ved at læse erhvervsnyheder, udtrykker Thomas Bertelsen det.

Faktaboks:
Omsætning for onlineannoncer
Online I alt Online udgør
UK 15,7 129,8 12,1%
Frankrig 8,2 76,1 10,8%
Sverige 1,2 14,2 8,4%
Tyskland 0,9 16,3 5,4%
Norge 0,9 18,7 4,8%
Danmark 0,6 12,7 4,7%
Holland 0,7 27,6 2,6%
Belgien 0,4 17,9 2,3%
Spanien 1,2 50,0 2,2%
Italien 1,0 64,1 1,6%

Alle beløb er i milliarder kroner.
Kilde: European Interactive Advertising Association.

OriginalModTime: 31-08-2006 15:48:47




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere