Dansker til tops i Microsoft

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. august 2006.


Niels Appel er Microsoft nye europæiske salgsdirektør med ansvar for en omsætning på 15 milliarder kroner i 12 europæiske lande.

Efter syv år i Microsoft Danmarks andegård rykker salgsdirektør Niels Appel videre op i hierarkiet og kan nu kalde sig direktør for Sales Excellence i den del af verden, som på Microsoft-sprog hedder Western Europe. Med jobbet følger ansvaret for salget i 12 europæiske lande, der til sammen skaber omsætning for 15 milliarder kroner.
Med udnævnelsen følger Niels Appel det, der begynder at ligne en tendens i Microsoft, hvor det ikke sjældent er netop danskere, som bliver skudt til tops i virksomheden. Det er den tidligere danske Microsoft-chef Jens Moberg et andet eksempel på. Han flyttede sidste år til USA og blev den første udlænding med ansvar for de største kunder i Microsoft, nemlig alle dem på Fortune 500-listen. For nylig blev han tilmed udnævnt til vice president og optaget i Microsofts udvidede ledergruppe.

Den nye europæiske salgsdirektør bliver til gengæld boende i Danmark. Danmark er nemlig med på den liste over tre tilladte lande at bosætte sig i, når man har Niels Appels job. De to andre muligheder er Frankrig og England.
Han får ansvaret for at udvikle softwarekæmpens kernemarkeder i de 12 lande og for at stramme fokus på it-løsningers forretningskritiske effekt.
- It får en stadig større betydning for virksomhedernes mulighed for at drive forretning og konkurrere på det globale marked. En økonomidirektør er ligeglad med den it-tekniske side af sagen, men er udelukkende interesseret i, at it-løsningerne understøtter forretningen. Det kræver en dybere forståelse for kundernes daglige udfordringer fra vores side og fra vores partnere, siger Niels Appel og tilføjer, at han glæder sig til at komme i gang.

Betegnelsen Western Europe rummer Danmark, Sverige, Norge, Finland, Østrig, Schweiz, Holland, Belgien, Italien, Spanien, Portugal og Irland. Det kan ikke en gang med god vilje opfattes som ét, samlet marked. Det er Niels Appel bevidst om.
- Min største udfordring bliver at indføre metoder, som kan bruges i de forskellige lande, samtidig med at respekten for landenes individualitet fastholdes. Vi kan selvfølgelig ikke bruge en one size-model, siger Niels Appel, som tidligere har arbejdet for blandt andre IBM, HP og SAS Institute.

Billedtekst:

Computerworld taler med en person, der er rykket videre i karrieren, for at høre mere om jobskiftet.
I denne uge er det Microsofts Niels Appel, der skifter titel fra salgsdirektør til direktør for Sales Excellence.

OriginalModTime: 24-08-2006 15:07:19




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere