Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. maj 2006.
Navigationsudstyr er blevet hvermandseje for både professionelle og private. Det europæiske GPS-net Galileo vil sætte yderligere skub i det marked. Danmark er imidlertid kun en halvhjertet deltager i rumprojektet og risikerer at gå glip af enorme eksportmuligheder, arbejdspladser og frontlinjeteknologi.
For hver investeret euro kommer der otte igen. Hvorfor investerer Danmark så lidt i rumindustri, når mulighederne er så store, spørger Terma-direktør. Videnskabsministeren har ingen planer om flere penge til space-området.
Det storstilede europæiske Galileo-projekt giver danske højteknologiske virksomheder en enestående chance for at skabe nye arbejdspladser og komme i frontlinjen med udviklingen af nye produkter og tjenester.
Men chancen er ikke blevet grebet af den danske regering, som bidrager til projektet i en så begrænset størrelsesorden, at det har fået direktør for Terma Space Carsten Jørgensen op af stolen.
Terma er den ene af blot to danske virksomheder, der har tegnet kontrakter med den europæiske rumfartsorganisation ESA. Den anden danske virksomhed er Rovsing.
- Galileo-projektet er en kæmpe forretning, og vores deltagelse er en stor fjer i hatten, ikke kun for os, men for Danmark. Hvorfor i alverden satser den danske stat så lidt på rumindustrien, spørger Carsten Jørgensen fra Terma i Lystrup ved Århus.
Galileo-projektet bygger og sender 30 satellitter ud i rummet. Terma har sikret sig kontrakter på levering af nogle af de mest kritiske komponenter, nemlig strømforsyningssystemer, til de kommende fire satellitter, og forventer også at få de næste 26 på ordresedlen. Det er ordrer på 60 millioner kroner, som vokser til over 300 millioner kroner, når resten af satellitterne bliver bygget.
Carsten Jørgensen frygter, at de danske virksomheders mulighed for at lave nye produkter i kølvandet på Galileo lider skade under regeringens manglende investeringsvilje. Den frygt deler han med Per Knudsen, som er forsker på Danmarks Rumcenter.
- Det danske bidrag til Galileo er for lille. Vi bidrager med 5,75 millioner euro. Det er 0,76 procent af det samlede Galileo-budget. I andre projekter lægger Danmark normalt to procent. Vi går glip af ny teknologi og arbejdspladser inden for en bred vifte af teknologiske områder, fordi rumfartsindustrien er spydspids på mange forskellige områder som instrumenter og materialer. Vi skal støtte applikationsudviklingen med et nationalt program om innovation til de små udviklingsmiljøer, mener Per Knudsen.
Terma har deltaget i en vækstgruppe i samarbejde med Teknologisk Institut i Århus, hvor man sammen med en række jyske kommuner og amter har samlet små og mellemstore virksomheder, der skal tage ved lære af Termas succes.
- Mange virksomheder er slet ikke klar over mulighederne på space-området, siger Carsten Jørgensen.
Når Galileo-systemet er udbygget, skal der udvikles nye produkter i form af services og applikationer.
- Mange af produkterne kender vi slet ikke endnu. Det er ligesom med internettet, da det kom frem. Da skulle vi også først opdage mulighederne, og de danske virksomheder skal benytte sig af den chance, siger Carsten Jørgensen.
Videnskabsministeriet har reserveret cirka 12 millioner kroner til dansk deltagelse i videreudviklingen af Galileo, som der først skal gives tilsagn til i år. Et tilsvarende beløb er reserveret dansk deltagelse i et EU/ESA-delprojekt under miljø- og sikkerhedsovervågningsprogrammet GMES.
ESA har en målsætning, der tilstræber at fordele kontrakterne i forhold til, hvor meget de deltagende lande bidrager med, oplyser videnskabsministeren. Han tror alligevel på, at der kommer betydelige ordrer til danske virksomheder, selvom de danske bidrag i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, er ret beskedne.
Der kommer heller ikke flere Galilo-penge fra Videnskabsministeriet ud over dem, der allerede er planlagt.
- Der er ikke etableret en særlig "cigarkasse" til Galileo-projekter ud over den danske andel i etableringen af systemet. Regeringen støtter forskning og innovation og industriens initiativer gennem de generelle finansierings- og støtteordninger. Her må Galileo-projekter på linje med projekter inden for andre højteknologiske felter deltage i den generelle kvalitetskonkurrence om de midler, der er afsat, siger videnskabsminister Helge Sander (V).
Ifølge Carsten Jørgensen vurderer EU, at Galileo vil skabe 200.000-250.000 nye arbejdsplader i Europa. Et simpelt regnestykke lægger 3.000-5.000 nye arbejdspladser i Danmark.
- For hver euro, der investeres i space, kommer der otte tilbage. Det viser EU's analyser. Rumfart er et af de strategisk vigtige områder for Europa, fordi værdien er så stor. Det har Danmark slet ikke indset endnu, siger han.
OriginalModTime: 26-05-2006 09:10:16
