Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. maj 2006.


Vidste du ...
... at 26,7 procent af Islands befolkning på cirka 300.000 er tilsluttet internetbredbånd? Det er ifølge Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling verdens tætteste udbredelse og nås end ikke til sokkeholderne af USA, som med sine 49 millioner bredbåndskunder må nøjes med en 12. plads på listen.

GPS med undervognsvask
Klichéen at kærlighed gør blind får helt ny mening med denne beretning fra Storbritannien, rapporteret af Ananova. I dette tilfælde den kærlighed til teknologi, som til hver en tid truer os gadget-freaks på vor selvkontrol:
Et ikke nærmere defineret antal briter, som havde installeret et GPS-system af mærket TomTom i deres biler, blev et sted i nærheden af byen Luckington i Wilts konsekvent ført på vildveje ad vandvejen - nærmere bestemt over et vadested ved navn The Splash(!) i en lokal flod - hvor de endte deres udflugt på cirka en meter vand.
45-årige Julie Jackson var blandt de bilister, som totalt overså alle advarselsskilte og gav sig hen i GPS'ens vold. Hun måtte efterlade en gurglende Rover i floden.
Det fik hurtigt de lokale bønder på dupperne - eller rettere: På traktorerne - da de øjnede hurtige penge på at hive de gennemblødte bilisters nødstedte køretøjer op af dyndet for 25 pund pr. træk.

Jeg ville eje millioner ...
En ting er, at de smykker sig med alt andet end guldrandede titler - de hårdtprøvede husmødre. Noget helt andet, at de må slå sig til tåls med, at deres enorme arbejde bærer lønnen i sig selv!
Lønningseksperterne bag hjemmesiden Salary.com har som en ringe trøst udarbejdet en rapport, der afslører, hvad den amerikanske husmor - fuldtids-hjemmegående såvel som udearbejdende - egentlig er værd i arbejdsmarkedets normale handel og vandel. Det er gjort ved at sammenligne lønningsniveauet for 10 typer job, der har flest lighedspunkter med husmor-tjansen: Husbestyrer, pædagog i fritidsordningen, kok, it-operatør, vaskemaskine-operatør(!), vicevært, facilities manager, varevogns-chauffør, direktør og psykolog.
Beregningen viser, at den udearbejdende mor i gennemsnit arbejder 44 timer om ugen på jobbet og 49,8 timer med huslige pligter hjemme (totalt 93,8 timer), og at den hjemmegående har en arbejdsuge på 91,6 timer. Skulle alle disse arbejdstimer gøres op i dollars og honoreres passende, ville det give den hjemmegående en indkomst på 786.000 kroner om året - cirka som en reklame- eller marketingchef - mens den udearbejdende ville hente cirka en halv million kroner om året ved siden af sit udejob!

Ugens McNealy
"Som så ofte før vil jeg hævde, at den sikreste metode til at holde ens teenager på afstand af stoffer er at købe ham en Pentium Pro med NT, Microsoft Office og tilhørende printer og så love ham 500 dollars, hvis han kan få noget som helst PowerPoint ud af den printer. Det vil give et halvt års garanteret stoffrihed".
Endnu et legendarisk citat af afgående Sun-direktør og -medstifter med fornavnet Scott (... fortsættes i næste nummer).

Junkfood uden babyer, tak
Canadieren Gerry Nicholls troede først, han led af hallucina­tioner, men måtte siden erkende, at det blot var ny teknologi, som havde spillet ham et puds - om end i hænderne på en fæl hacker.
Takket være samme Nicholls er historien om, hvordan de ellers så søvndyssende elektroniske reklameskærme i det lokale pendler-tog i Toronto, 27. april pludselig fik ham og hans medrejsende til at spærre øjnene op, nu rejst verden rundt.
"Stephen Harper spiser babyer", flimrede det pludselig lystigt hen over skærmene. Stephen Harper er bedst kendt som Canadas premierminister uden særlige kannibalske tilbøjeligheder. Og så har Harper for øvrigt været Gerry Nicholls' chef gennem en årrække, hvorfor øjenvidnets spontane kommentar til hacker-postulatet var: "Jeg kan da godt huske, at Harper havde en raptus med junkfood, men jeg har, så vidt jeg husker, aldrig set ham spise en eneste baby!".
Ifølge jernbaneselskabet Go Transit har hackeren endnu ikke fået lov til at stå til regnskab for sin majestætsfornærmelse, men skulle være tæt på at være identificeret.
Billedtekst:
babymad Nok lige til at spise, men ifølge pålidelig kilde ikke blandt den canadiske premierministers livretter.Arkivfoto

OriginalModTime: 10-05-2006 13:28:34




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere