Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. maj 2006.
Livet havde set anderledes ud for verdens millioner af computerbrugere, hvis Rasmus Malling-Hansens geniale tastatur, skrivekuglen, var blevet markedsført rigtigt.
Han stræbte højt og satsede alt på sin opfindelse, den fantastiske skrivekugle, der kan skrive mindst dobbelt så mange anslag i minuttet, som et almindeligt QWERTY-tastatur. Men timingen var gal, folk skrev med blæk og pen, og markedsføringen måtte han selv stå for på messer rundt omkring i Europa.
Rasmus Malling-Hansen døde fattig som 55-årig i 1890, på tærsklen til et århundrede, der skulle bringe teknologiske opfindelser, som selv en Jules Verne ville måbe over.
På lørdag samles Malling-Hansen-fans fra hele verden for at hylde den geniale danske opfinder og stifte selskabet The International Malling-Hansen Society.
I Danmark har it-skribenten Christian Barnholdt, som har været analytiker hos IDC og ansat i IBM, forsket i Malling-Hansen og hans bemærkelsesværdige levned i 20 år. Han er landets førende skrivekugleekspert og har blandt andet forfattet en række tekster om skrivekuglen og Rasmus Malling-Hansen i den Den Store Danske Encyklopædi. Han mener, at Malling-Hansens glemsel i den store offentlighed er en skændsel.
- Skrivekuglen var genial, og er det stadig. Den er bedre på alle områder, end det tastatur, der blev standard på skrivemaskinerne og senere tastaturerne til pc'er. På skrivekuglen er 70 procent af tasterne umiddelbart tilgængelige for fingrene, når man skriver blindskrift. På et QWERTY-tastatur er kun 30 procent inden for rækkevidde. En øvet skrivekugleskriver kan slå op mod 700 anslag i minuttet mod 275 på et almindeligt tastatur. Skrivekuglen er endda langt mere ergonomisk korrekt, fortæller Christian Barnholdt.
Der er formentlig produceret cirka 200 eksemplarer af skrivekuglen i forskellige udgaver. I dag kendes kun de 35. Ni af dem befinder sig på Teknisk Museum i Helsingør. En enkelt er i Tyskland, hvor en tysk VW-finmekaniker fandt og restaurerede filosoffen Friederich Nietzsches egen skrivekugle, der mod alle odds havde overlevet to verdenskrige.
Men skrivekuglen blev aldrig en succes, dens fortræffeligheder til trods. Verden var ikke klar. Malling-Hansen var 20-30 år for tidligt på den, og kun få kunne se perspektiverne i kuglen på det tidspunkt.
- Dengang skrev man med pen og blæk. De vidste ikke, hvad det var, han kom med. Han kunne lige så godt have vist dem en rumraket, ærgrer Christian Barnholdt sig på sin helts vegne.
Rasmus Malling-Hansen blev født i Hunseby uden for Maribo på Lolland i 1835. Hans mor blev tidligt enke, og familien var ludfattig. Den lokale greve Knuth af Knuthenborg så en opgave i at hjælpe dårligt stillede unge med boglige evner og lod den unge Rasmus tage en læreruddannelse. Senere tog han også studentereksamen og blev teolog. Som 30-årig blev han forstander på Det Kongelige Døvestummeinstitut på Kastelsvej på Østerbro i København, en stilling han bestred til sin død.
Hvorfor det lige blev døve, Rasmus Malling-Hansen kom til at arbejde med, ved ingen i dag. De fleste af hans private optegnelser og korrespondance er gået tabt i en række af djævelske omstændigheder:
Som modtager af flere priser og fortjenstmedaljer for sine opfindelser var Malling-Hansen forpligtet til at lave en levnedsbeskrivelse om sig selv, om sine motiver og gerninger. Dokumentet blev opbevaret på Christiansborg Slot, men slottet brændte i 1885 og dermed Malling-Hansens historie.
Han personlige papirer blev også brændt 21 år efter hans død af datteren, Johanne. Hun var spiritist og medlem af sekten Vandrer mod Lyset, der eksisterer den dag i dag.
Hun mente at have kontakt til sin døde far, og da en flok antropologer bad om at få udleveret faderens optegnelser, måtte hun først spørge ånden, om det var i orden. Rasmus Malling-Hansens ånd bestemte så, ved hjælp af bankelyde i seancebordet, at hans efterladte dokumenter skulle deles op i to bunker. Den ene bunke kunne videnskabsfolkene få, den anden skulle brændes. Og det blev den.
Derfor er vores viden om Malling-Hansen stort set begrænset til tilstedeværelsen af hans fantastiske skrivekugler, som også omfatter den såkaldte takygraf, en stenografimaskine udviklet til referater i Folketinget. Takygrafen kunne til forskel fra den traditionelle stenografimaskine skrive på papirstrimmel i klar tekst, og altså ikke i stenografisk kode, med op til 1.200 anslag i minuttet. Den kom aldrig i brug, og prototypen er forsvundet.
Inden det tegnsprog, som døve anvender i dag, var udviklet, brugte døve fingrene til at stave ord - op til 12 bogstaver i sekundet. Det var inspirationen til skrivekuglen.
Men Malling-Hansen var også optaget af andre videnskabelige studier og har stor andel i, at man holdt op med anse døve for retarderede.
På døveskolen gik 130 børn, som kun kom hjem til jul. Kårene var små, og Malling-Hansen var bekymret for de tynde børn. Han ændrede systematisk på deres kost og begyndte at veje børnene - fire gange om dagen. Ikke en for en, men samlet, drenge og piger for sig, på en stor vægt. Den registrering af de døve børns vægt stod på i ti år og blev forlægget til hans bog, "Periode i Børns Vækst og Solens Varme".
Han opdagede nemlig at børn vokser i ryk, i cykler af 25 døgn. Han målte på træerne ved skolen. Også de voksede i ryk og ligesom børnene mest om sommeren. Dermed kunne han konkludere, at solen bestemmer, at alt liv vokser i perioder a 25 døgn. Påstanden er aldrig siden blev undersøgt videnskabeligt og dermed hverken bevist eller det modsatte.
1865 var et skelsættende år for Rasmus Malling-Hansen. Han blev forstander på Døveinstituttet, han præsenterede den første udgave af skrivekuglen, og han giftede sig og fik siden syv døtre. Han kunne have haft ni, men konen døde i barselsseng med to ufødte tvillingepiger.
I 1870 fik han eneretsbevilling på skrivekuglen og begyndte at rejse rundt til verdensudstillinger, hvor hans opfindelse blev rost og præmieret. Skrivekuglen gik i serieproduktion, som den første skrivemaskine overhovedet, men succesen udeblev.
De første skrivekugler vejede 70 kilo og var udstyret med alkaliske batterier, hvilket var revolutionerende for den tid. Vægten og den ikke alt for overbevisende stabilitet af batterierne fik ham til at udvikle en mekanisk løsning.
Først i 1890'erne begyndte man at bruge skrivemaskiner på kontorerne, men da havde QWERTY-tastaturet sejret, primært som følge af amerikansk tæft for markedsføring: I øverste linje på tastaturet findes alle bogstaverne i ordet typewriter. Det kunne den smarte sælger skrive meget hurtigt, når han skulle overbevise kunderne.
- I virkeligheden satte taste-armene sig fast, når man skulle bruge skrivemaskinerne i virkeligheden. Det gør de ikke på en skrivekugle, fortæller Christian Barnholdt.
I 1872 udviklede Rasmus Malling-Hansen xerografien, tørtrykning, der foregik ved hjælp af karbon-papir
- Fotokopimaskinefirmaet Xerox går stadig og tror, at deres navn stammer fra 1930'erne, hvor kopimaskinen blev opfundet. Jeg har forsøgt at fortælle dem om Malling-Hansen, med de vil ikke lytte, siger Christian Barnholdt.
På vej hjem fra Frimurerlogen, hvor Malling-Hansen var højt estimeret broder af 9. grad, faldt han pludselig om. Han havde i længere tid været plaget af dårligt hjerte, og den aften på gaden gav det op, og Malling-Hansen døde, blot 55 år gammel.
- Han havde arbejdet sig ihjel. Han havde slidt og slæbt med sine opfindelser og sit arbejde på Døveinstituttet. Verden mistede en enestående opfinder. Værre er det, at han næsten er glemt af danskerne i dag. Hvis hans opfindelse var blevet bakket op af professionel markedsføring, havde den revolutioneret kontorverdenen, der så ville have set helt anderledes ud end nu med pc'ernes flade og håbløst uergonomiske tastatur, hvis maksimale skrivehastighed - her i år 2006 - er omkring det halve af skrivekuglens maksimale skrivehastighed, siger Christian Barnholdt.
Boks:
Efterlysning: Hvem har set takygrafen?
Dette billedet er det eneste kendte af Rasmus Malling-Hansens forrygende takykraf fra 1872. Den er udtænkt som afløser for Folketingets stenografer. Den skriver ikke stenografiske tegn, men klar tekst på papirstrimmel, op til 1.200 anslag i minuttet. Den er ikke set i mange år. Skrivekugleekspert Christian Barnholdt er taknemlig for oplysninger, der kan bringe takygrafen for dagens lys. Han kan kontaktes
på cba@pro-kom.dk.
Billedtekst:
Djævelskab Et djævelsk uheldigt sammenrend af omstændigheder
- som en slotsbrand
og en datter med hang
til åndeverdenen - betyder, at vi kender for lidt til en af Danmarks geniale opfindere og iværksættere, Rasmus Malling-Hansen, opfinder af skrivekuglen. Han døde
i 1890.
OriginalModTime: 04-05-2006 13:45:57
