Eftertanke hver dag

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. februar 2006.


Egentlig bør jeg først skrive denne anmeldelse om et år, hvis jeg kategorisk følger intentionen bag bogen "Hildebrandt Hver Dag - 365". Der er nemlig en side til årets 365 dage. En slags almanak. Ikke af den vante slags om stjernernes placering, men om ledelse, skrevet af en af landets førende ledelseseksperter, professor Steen Hildebrandt.
At vente et helt år vil være synd. Bogen sætter fokus på ledelse. Efter min opfattelse bør alle forsøg på at styrke, forbedre og udvikle ledelse i danske virksomheder hilses velkommen i en tid, hvor der skriges på kreativitet, innovation og udvikling. Tre begreber, der lider kvælningsdøden, hvis ledelsen agerer dårligt.
Rystende tal - der refereres i bogen - vidner om, at der er brug for en indsats. Oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet viser, at det samlede sygefravær hvert år koster erhvervsliv og stat svimlende 27 milliarder kroner, og heraf skyldes en tredjedel ifølge Arbejdsmiljøinstituttet dårligt arbejdsmiljø og dårlig ledelse. Sygefravær hører endda til den grelle konsekvens af dårlig ledelse. Hvad med alle de ansatte, der bare hader at gå på arbejde om morgenen, men alligevel dukker op? Bidrager de positivt til virksomhederne og i sidste ende samfundet?

Bogen er næppe den magiske nøgle til sublim ledelse i danske virksomheder. Der skal nok mere til. Men jeg tror, at den kan være med til at sætte kvalificeret ledelse på dagsordenen især på mellemlederniveauet, som ofte består af personer, der ikke har læst og studeret på Handelshøj-skolen. Bogen giver et lærerigt indblik i, hvordan ledelse kan tænkes og bruges. Og her kan man ikke undskylde sig med, at man ikke har tid til den slags teori. Hver dags tekst er overstået på fem til ti minutter.
Eneste fællesnævner ved Hildebrandts 365 små tekster er reelt, at de handler om ledelse. Inden for det felt spænder de til gengæld vidt. I den ene ende af spektret er der de håndfaste råd og værktøjer til god ledelse og forklaring af ledelsesbegreber som Den Lærende Organisation og Corporate Governance. I den anden ende er der fokus på de bløde værdier. Ledere opfordres f.eks. til at tænke over kombinationen arbejde og fritid samt se på, om man som leder spreder de positive energier, der er altafgørende for at motivere sine ansatte.

Allerstærkest er bogen nok som motivationsværktøj. Når dagen er omme og et tilbageblik på arbejdsdagens hændelser kun byder på småproblemer og slukning af ildebrande, er det altid rart at hæve sig lidt op i helikopterperspektivet og se det hele fra oven. At få bekræftet, at man faktisk har en vigtig rolle som leder og vide, at man ikke er den eneste derude. For det skal ikke være nogen hemmelighed, at posten som leder sommetider kan være ensom.
De gode råd kan virke overfladiske, og man bliver ikke ekspert i ledelse af at læse bogen. Men i den praktiske verden vil den være en kærkommen hjælpende hånd, og efter min opfattelse bør alle ledere læse de 365 tekster i løbet af et år. Den daglige indsats er næsten ikke-eksisterende og udbyttet kan uden tvivl være stort. For som Hildebrandt skriver: "Det er med dårlige chefer som med rådne æbler. Ét råddent æble smitter resten af bunken".

Hildebrandt hver dag!
Af Steen Hildebrandt
Børsens Forlag, 2005
365 kroner inklusive moms

OriginalModTime: 24-02-2006 13:01:10




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere