Europa-Kommissionen har rettet et skarpt fokus mod de algoritmer, som sociale medieplatforme benytter til at anbefale indhold til deres brugere.
Kommissionen har i den forbindelse krævet detaljeret information fra YouTube, Snapchat og TikTok om, hvordan deres algoritmer fungerer, og hvilken rolle de spiller i forhold til spredningen af skadeligt indhold, herunder ulovlige stoffer, hadefuld tale og potentielle trusler mod valg og den offentlige debat.
Det fremgår af en meddelelse fra Europa-Kommissionen.
Henvendelsen er en del af EU’s Digital Services Act (DSA), som blev vedtaget i 2022, og som har til formål at styrke reguleringen af digitale platforme.
Loven pålægger store teknologivirksomheder og sociale medie-giganter at vurdere og håndtere de risici, der opstår fra deres anbefalinger, som er baseret på algoritmer, og at tage skridt til at afværge skadelig indflydelse på brugernes mentale helbred samt beskytte mindreårige.
Kigger algoritmer efter i sømmene
Og det er især de sociale mediers algoritmer, der udgør kernen i platformenes anbefalinger og som er med til at forme, hvilket indhold brugerne ser, EU-Kommissionen vil se efter i sømmene.
Algoritmerne kan nemlig være med til at forstærke problematiske mønstre og føre brugerne ned i såkaldte “kaninhuller” af ekstremt indhold, som kan skabe en afhængighedslignende adfærd, forværre brugernes mentale helbred og gøre det sværere at undgå skadeligt eller ulovligt indhold.
Ifølge Kommissionens udmelding vil de informationer, som YouTube og Snapchat skal levere, omfatte algoritmernes parametre, og hvordan de forstærker systemiske risici såsom trusler mod valgprocesser og den offentlige debat.
TikTok skal desuden redegøre for, hvilke foranstaltninger de har indført for at beskytte deres platform mod manipulation af ondsindede aktører og reducere risici i forbindelse med valg.
Kommissionen har tidligere åbnet non-compliance-sager mod Meta, AliExpress og TikTok for at bryde reglerne under DSA i forhold til netop anbefalingssystemer.
Konsekvenser ved manglende svar
De involverede virksomheder skal levere de efterspurgte oplysninger senest 15. november.
Hvis Kommissionen vurderer, at svarene er utilstrækkelige, kan det resultere i bøder eller yderligere undersøgelser.
DSA’en giver EU mulighed for at sanktionere virksomheder med betydelige bøder, hvis de undlader at give fyldestgørende eller korrekte oplysninger.
Manglende efterlevelse af EU's krav kan også føre til bøder.