Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. februar 2006.
Det hidtil største offentlige europæiske it-projekt til en værdi af over 60 milliarder
kroner skal sikre briterne mod terror. Kritikere mener, at systemet ikke giver beskyttelse mod terror og underminerer privatlivet.
London: I denne uge blev et stærkt omdiskuteret forslag om id-kort med biometriske data vedtaget i det engelske parlament. I løbet af de kommende år vil briterne blive udstyret med biometriske id-kort og i modsætning til de danske biometriske pas, der introduceres til august, er det engelske projekt langt mere ambitiøst - og dermed også meget dyrere.
Ud over biometriske id-kort kommer det britiske system til at bestå af en central national identitetsdatabase. Den centrale database kommer til at indeholde mere end 40 forskellige oplysninger om hver brite, såsom biometriske data, tidligere adresser, immigrationsstatus og så videre. Storbritanniens Labour-regering forventer, at op til 44.000 private virksomheder, som eksempelvis banker, skal have adgang til den nationale identitetsdatabase; altsammen for at forhindre bedrageri og identitetstyveri.
Kritikere af projektet frygter derimod, at de mange interessenter og brugere af den nationale identitetsdatabase øger risikoen for identitetstyveri. Den konservative opposition taler om, at briterne søvngængeragtigt går imod en overvågningsstat.
- Det (id-kort-systemet, red.) vil blive mål for enhver bedrager, terrorist og computerhacker på planeten, sagde den konservative David Davis.
Den engelske borgerrettighedsgruppe Liberty betegner systemet som et uhørt indgreb i briternes privatsfære.
En rapport fra London School of Economics sidste år betegnede systemet som "for komplekst, teknisk usikkert ... og mangler folkelig opbakning og tillid".
Rapporten stiller også spørgsmål ved projektets reelle omkostninger.
Ifølge den engelske regering kommer projektet til at koste i omegnen af 60 milliarder kroner over de næste 10 år.
Rapporten fra økonomerne på London School of Economics vurderer, at prisen nærmere bliver mellem 110 milliarder og 200 milliarder kroner. Og det estimat indeholder ikke integrationsomkostninger for offentlige myndigheder og private virksomheder.
Omkostningsbilledet er uklart, da det først er i den kommende tid, at it-leverandører begynder at byde ind på projektet.
