Terrortrusler giver vækst for biometri

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. februar 2006.


Fra august vil nye danske pas rumme en chip med et pasbillede, der kan bruges til automatisk at bekræfte pasholderens identitet. Det er blot et eksempel på anvendelsen af biometri. Ansigt, øjne, ja, selv gangart bruges til adgangskontrol og identifikation. Anvendelsen breder sig langsomt, godt hjulpet af stigende sikkerhedskrav.
Biometriteknologierne er efterhånden velafprøvede, men det forventede boom
i markedet er udeblevet.
En række biometriselskaber vejrer dog morgenluft, efterhånden som vi alle bliver mere opmærksomme på sikkerhed.
Det er efterhånden mange år siden, at ideen om fingeraftryk, stemmen, øjet eller andre såkaldte biometriske egenskaber blev foreslået som adgangskontrol til it-systemer og fysiske rum. Biometri er dog aldrig rigtig blevet til den kæmpeindustri, som nogle forventede. Men stigende fokus på sikkerhed - blandt andet som følge af terrortruslen - ser ud til at få biometrimarkedet til at vokse.
Administrerende direktør Jan Braginski har med sit firma, Tempest, i mange år forsøgt at få løbet biometrimarkedet i Danmark i gang - uden det store held.
- I godt seks år har vi gjort en stor salgs- og marketingindsats, men vores succes har ikke stået mål med indsatsen, siger Jan Braginski.
Det fik sidste år distributøren til at fjerne en del af biometriprodukterne fra sortimentet. I dag består produktlisten mest af antivirus, firewalls og intrusion detection-systemer. Jan Braginski har dog ikke opgivet biometrien.
- Jeg mener, biometri kan løse en masse problemer, siger han.
Som eksempel nævner Jan Braginski problemet med passwords, som brugerne glemmer eller er for nemme at gætte for hackere. Det problem vil forsvinde, hvis man bruger eksempelvis fingeraftryk til at logge på systemerne. Hos Tempest anvender mange af de 21 ansatte i dag fingeraftrykscannere som log on-mekanismer til deres pc'er.
Biometri er en stor interesse for Jan Braginski, og selvom det endnu ikke har givet forretningsmæssig succes, er han medlem af det nyoprettede biometriske udvalg under IT-Brancheforeningen.

En anden virksomhed, der er med i udvalget, ser optimistisk på fremtiden.
- Markedet har ligget stille, men det begynder at accelerere nu, siger projektleder Line Kallmayer Bach, Guardia.
Guardia fokuserer på ansigtsgenkendelse i 3D, der giver større præcision end almindelige, todimensionelle billeder.
- De seneste seks måneder er 3D-teknologien begyndt at blive en del af markedet, siger Line Kallmayer Bach.
I øjeblikket ser Guardia først og fremmest potentiale i udlandet. Virksomheden er ved at starte projekter i USA, Kina og Mellemøsten. I Danmark er der dog også et par store oranisationer, der har vist interesse for teknologien.
- Det gælder for os om at få startet nogle pilotprojekter, så kunderne kan se fordelene med vores teknologi, og vi kan tilpasse teknologien til kundernes behov, siger Line Kallmayer Bach, der dog ikke kan nævne navne på de virksomheder eller regeringsorganer, som Guardia er i kontakt med.

Efter 11. september 2001 oprettede USA et sikkerhedsministerium, "Departement of Homeland Security", der skal forhindre terroranslag mod USA. Til det har man blandt andet brug for biometri.
Et område, hvor den skærpede fokus på sikkerhed slår igennem, er i lufthavnene. Falske pas og identitetspapirer gør det muligt for terrorister og andre kriminelle at rejse under falsk identitet. Ved at indføre pas og identitetspapirer med biometriske data som fingeraftryk, ansigtsform og øjenkarakteristika håber myndighederne at gøre den slags umuligt.

Et andet firma, der har mærket den stigende interesse for biometriløsninger, er Steria. I den danske afdeling siger salgschef Lars Toft:
- Steria har i mange år arbejdet med biometri, og vores FIT-system (Fingerprint Image Transmission, red.) er implementeret i 26 forskellige lande. Det er først og fremmest hos offentlige myndigheder som politiet.
Når det kommende fodbold-VM begynder i Tyskland, vil FIT også blive anvendt til at identificere eventuelle hooligans blandt tilskuerne.
- Politiet i England har registreret kendte hooligans i en database. Den vil politiet i Tyskland anvende til at identificere eventuelle hooligans, der er rejst ind i Tyskland under falsk identitet, siger seniorkonsulent Odd Elness fra Steria, der har været med til at implementere systemet i Tyskland.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere