Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. februar 2006.
Chips i de nye pas vil indeholde billeder, der kan anvendes til automatisk identifikation. Slut med smilende pasfotos.
Skal du have nyt pas efter 1. august i år, vil du blive udstyret med et pas, der indeholder en chip, hvor der er lagret et udsnit af et almindeligt pasbillede.
Derved lever Danmark op til et EU-krav om at have passene klar senest 28. august i år.
Peter Carpentier, leder af polititets dataafdeling, understreger, at der ikke bliver tale om en pasombytning, men at det kun er ved udløb af eksisterende pas, at de nye pas bliver udstedt.
Selvom produktionsprisen for passet er væsentligt dyrere end det nuværende pas grundet den nye teknologi, bliver prisen for det enkelte borger den samme. Staten afholder den ekstra udgift.
De nye pas er baseret på den såkaldte ICAO-standard. Den beskriver, hvordan et billede kan lagres på en chip. På længere sigt er det hensigten, at billedet kan anvendes til automatisk identifikation. Det sker ved, at billedet på chippen aflæses af et system, der automatisk sammenligner billedet med ansiget på personen, der har passet i hånden.
Peter Carpentier understreger dog, at der ikke er nogen planer om at lave automatiserede genkendelsesprocedurer i Danmark.
- Billedet skal i første omgang ses som en yderligere sikkerhedsparameter, der gør det sværere at forfalske passet. Det er et spørgsmål om, at tilføre passene yderligere et sikkerhedselement. Hvis man vil forfalske de nye pas, kræver det, at man bruger chip, der skal indstøbes i kortet og kunne læses, siger Peter Carpentier.
For at gøre den automatiske identifikation mulig, bliver kravene til danske pasbilleder ændret.
- I de nuværende pasregler er pasbilledet taget i halvprofil, så man kan se den ene side af hovedet samt ansigtet. Fra et manuelt identifikationsmæssigt synspunkt giver det det bedste billede. Hvis billederne skal kunne bruges til automatisk genkendelse, så er det en forudsætning, at billederne er taget lige forfra, ansigtet rettet direkte mod kameraet, oplyser Peter Carpentier.
Kravene til pasbilledet betyder, at man eksempelvis ikke må smile.
- Billederne skal tages med lukket mund og et neutralt udtryk og man må heller ikke have briller på, siger han.
I England har man et stykke tid udstedt pas, der følger ICAO-standarden. Her har de ændrede krav om neutrale ansigtsudtryk medført, at 10 til 15 procent af pasbillederne er blevet afvist. Smilende englændere er blevet sendt hjem fra paskontoret og bedt om at få taget et andet billede med et mindre begejstret ansigtsudtryk. Det samme vil formentlig forekomme i Danmark.
- Hvis billedet ikke opfylder kravene, vil man blive bedt om at komme med et andet billede. Det er paskontoret, der tager stilling til, om billedet er godt nok, oplyser Peter Carpentier.
De nye pas kan aflæses, uden at der behøves at være kontakt mellem kortet og kortlæseren. I England har der været en del debat om sikkerheden i de nye engelske pas og identitetskort, efter at det kom frem, at det hollandske sikkerhedsfirma Riscure kunne aflæse data fra et chipbaseret pas på 10 meters afstand. De engelske myndigheder afviste sikkerhedsproblemet og sagde, at det hollandske chipbaserede pas var et testsystem, som ikke kunne sammenlignes med det engelske system.
Ifølge Peter Carpentier er rækkevidden for det danske pas omkring 10 centimeter. Han ønsker ikke at kommentere det hollandske firmas erfaringer, men siger, at Danmark lever op til de krav, som EU stiller.
På længere sigt er det meningen at passene også skal udstyres med fingeraftryk. Her er EU dog endnu ikke klar med de tekniske specifikationer.
- Vi regner med, at der går mindst tre år, fra at de tekniske specifikationer er klar, til passene bliver udstyret med fingeraftryk, siger Peter Carpentier.
Her vil der heller ikke blive tale om en pasombytning, men om en løbende udskiftning, efterhånden som passene udløber.
Billedtekst:
Også til os Den britiske ambassadør i USA, David Manning, med sit biometriske pas, hvori der ligger en chip med biometriske data. Lignende pas indfører vi også snart i Danmark. Foto: Alex Wong/Getty Images.
Billedtekst:
SIKKERHED - Hvis man vil forfalske de nye pas, kræver det at man bruger chip, der skal indstøbes i kortet og kunne læses, siger Peter Carpentier, der er leder af politiets dataafdeling.
Foto: Torben Klint.
Boks:
ICAO-standarden
ICAO-standarden er udarbejdet af International Civil Aviation Organization. Den specificerer blot krav til billedet, der gemmes på passets chip. Den specificerer ikke, hvilke såkaldte biometriske data der skal gemmes.
I dag anvender leverandører
af biometriudstyr forskellige målepunkter til at udlede biometriske data. Derfor er det vigtigt, at billedet på chippen kan anvendes af forskellige leverandører til automatisk beregning af målepunkter.
Det kræver blandt andet, at ansigtsudtrykket er neutralt
og fotograferet forfra.
Boks:
Krav om flere ressourcer
Introduktionen af biometriske pas til danskerne tegner til at lægge et ekstra arbejdspres på politiet. Britiske erfaringer tyder på, at ekstra ekspeditioner vil hobe sig op, fordi mange borgeres pasfoto vil dumpe til den biometriske eksamen.
- Efter sidste sommers uacceptable arbejdspres og alt for lange ventetider, har vi indgået aftale med Politimesterforeningen om, at der skal tilføres ekstra ressourcer, hvis situationen opstår igen. Så må andre ting udskydes i mellemtiden. Den aftale forventer vi, at de overholder, siger næstformand i Politiforbundet Peer Withagen.
Justitsministeriet har det overordnede ansvar for udstedelsen af de nye pas, men det praktiske arbejde er uddelegeret til Rigspolitiet. Michael Højer Larsen, kontorchef i Justitsministeriets Færdsels- og Våbenkontor, siger, at Rigspolitichefen vil tage sig af at informere eksempelvis fotohandlere om de nye krav og sende materiale ud om, hvilke nye krav til pasfotos, biometrien udløser, så færrest muligt kommer til at gå forgæves efter et nyt pas.
dm & msa
Tema om biometri
side 12-13
