Lenovo satser på billige computere og nye it-nationer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. oktober 2005.


Den kinesiske pc-fabrikant Lenovo satser på at sælge computere til de mindre virksomheder i Vesten.

I denne uge lancerede den kinesiske pc-fabrikant Lenovo en ny stationær pc, ThinkCentre E50. Ifølge Lenovo er pc'en rettet mod virksomheder med færre end 100 ansatte.
ThinkCentre E50 er nemlig udstyret med Rescue and Recovery-teknologi, der, ifølge producenten, gør det muligt for ikke-tekniske personer at få en pc op at køre igen, selvom den er gået ned. Dermed er pc'en velegnet til små virksomheder, der ikke nødvendigvis har sin egen it-afdeling.
Lenovo, der købte IBM's pc-division sidste år for tæt på 11 milliarder kroner, viser med lanceringen, at selskabet har tænkt sig at følge den strategi, som blev annonceret i september i år.
Strategien går ud på, at få fat i markedet for de små og mellemstore firmaer på de modne markeder i USA og Europa, mens de vil gå efter forbrugermarkedet og virksomhedsmarkedet i de nye markeder som Brasilien, Rusland og Indien.

Rescue and Recovery-teknologien var førhen kun beregnet til større pc'er, men nu gør Lenovo teknologien tilgængelig på pc'er helt ned til 379 dollars. Lenovo havde allerede i sidste uge annonceret Thinkpad Z-60 med 100 gigabyte harddisk til 799 dollars. I Danmark er priserne indtil videre 3.730 kr. for den billigste Thinkcentre E50 og 7.760 kr. for en Thinkpad Z-60 med 80 gigabyte.
Den annoncerede pris på 799 dollars er en uhørt lav pris for en Thinkpad og vil formentlig gøre de bærbare attraktive for små og mindre firmaer. Det andet ben, som Lenovos strategi står på, fokusering på markederne i de nye it-nationer, blev styrket i sidste måned, da Lenovo etablerede en division, der udelukkende skal fokusere på Indien.
Lenovo har dermed opdelt verdensmarkedet i fem geografiske områder: Amerika, EMEA, Asien-Stillehavet, Kina og Indien.
I hjemlandet Kina står Lenovo stærkt. Lenovo er markedsledende med 32 procent af det kinesiske marked, og ifølge China Daily er det Lenovos mål at have 35 procent af markedet ved årets udgang. En interessant detalje på det kinesiske hjemmemarked er, at 70 procent af pc'erne, som Lenovo sælger til forbrugermarkedet, er en model kaldet Yuanmeng, der blev lanceret for et år siden. Yuanmeng - som betyder "gør drømme til virkelighed" på kinesisk - er altovervejende baseret på chips fra AMD. Så for chipfabrikanten Intel er det nærmere et mareridt i form af AMD-dominans på det kinesiske forbrugermarked som er ved at blive til virkelighed. Dog er de fleste Lenovo-pc'er til det kinesisk erhvervsliv stadig Intel-baserede.

På verdensmarkedet ligger Lenovo nummer tre som pc-leverandør efter Dell og Hewlett-Packard ifølge de seneste tal fra Gartner. Det er en position, som Lenovo gerne ser ændret.
- Om fem år vil I se et nyt Lenovo, det mest konkurrencedygtige pc-firma i verden, sagde Yuanqing Yang, bestyrelsesformand for Lenovo, da Lenovos strategi blev lanceret i sidste måned. Han fortsatte:
- Vi vil vokse dobbelt så hurtigt som resten af branchen.
Ifølge Gartner var væksten på pc-markedet i tredje kvartal 2005 på 17 procent.
Meldingen fra Lenovo var formentlig ikke en, man ville have hørt fra IBM, da de stadig var i pc-markedet.
Da IBM solgte sin pc-division til kineserne, mente den blå gigant ikke, at der var penge at tjene på pc-markedet. Det lykkedes i hvert fald ikke for IBM, der i årene fra 2001 frem til midten af 2004 nåede at tabe tæt på seks milliarder kroner på sin pc-division. Det afskrækkede dog ikke Lenovo fra at købe den skrantende forretning.

Lenovos selvsikkerhed og store mål stod sin første prøve, da regnskabstallene for første kvartal 2005 blev offentliggjort i august i år. Regnskabstallene for perioden, der endte 30. juni, var imødeset med spænding. De indeholdt nemlig for første gang resultaterne fra den opkøbte IBM pc-division. Nettooverskuddet viste en seks procents forbedring sammenlignet med samme periode forrige år. Nettooverskuddet var på cirka 285 millioner kroner. Omsætningen var tredoblet efter tilføjelsen af IBM's pc-division.

Billedtekst:
kinesisk pc ThinkCentre E50 er udstyret med Rescue and Recovery-teknologi, der gør det muligt for ikke-tekniske personer at få en pc, der er gået ned, op at køre igen.

Boks:
PC-salg
Globale markedsandele 3. kvartal 2005. Tallene er i procent.

Dell 16,8
HP 15,2
Lenovo 7,4
Acer 4,4
Fujitsu Siemens 3,7
Andre 52,5
Kilde: Gartner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere