Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. oktober 2005.


Vidste du ...
... at italienerne, ifølge Intels "Digital Lifestyle Report" er det europæiske folkefærd med den mest positive holdning til ny teknologi, mens tyskerne i den modsatte grøft foretrækker at leve det liv, de kender i forvejen?

Skal du ikke ud og pudre næsen, älskling?
Det er med stor fornøjelse, at vi kan bringe en dugfrisk statistik på vort svenske broderfolk, som kan bekræfte os i, at sådan kunne vi danskere i hvert fald aldrig finde på at opføre os!
En rundspørge, begået af mobil-portalen Halebop for TeliaSonera, viser, at svenskere i parforhold ger fan i partnerens sms-privatliv, for hele 64 procent af de adspurgte indrømmer, at de læser hans eller hendes sms'er af nysgerrighed eller jalousi - og allerhelst mens vedkommende er godt beskæftiget på toilettet eller i brusebadet.
Ifølge britiske The Register kan der dog ligge en vis logisk forklaring på mistilliden i, at 86 procent af de adspurgte enten selv har prøvet af flirte pr. sms - eller værre endnu: Haft "sms-sex"(!) med en tredjepart.
Summen af laster er altså konstant - også i et forbudsland.
Billedtekst:
på potten Måske skulle han se at få klaret den rulleforretning i en vis fart!
Arkivfoto

Silikonesild i konserves
Nok er der på udsatte steder tilsat vel rigeligt med kunststof, men det alene gør det næppe, når Baywatch-blondinen Pamela Anderson nu kan bryste sig af, at være de sidste 10 års mest langtidsholdbare søgeobjekt på Lycos. En hjemmevideo med altovervejende hudfarvet indhold fra 1997 har formentlig også gjort sit!
Lycos fejrer sit 10 års-jubilæum i år ved blandt andet at offentliggøre en Top 50 over de mest søgte termer, og sammen med Pamela i toppen af listen mænger sig en anden blondine, Britney Spears, som den mest søgte sanger, mens en tredje, Anna Kournikova, løber med titlen som mest søgte sportspersonlighed. N'Sync figurerer som mest søgte band og Simpsons og Star Wars mest søgte tv- og film-titler.

Ikke et kvæk før tuds-mørke
Den her på siderne tidligere omtalte, og i visse kredse frø-gteligt forhadte, Crazy Frog har af de britiske konkurrencemyndigheder fået sine udfoldelser i tv's reklameblokke begrænset af regulær spærretid.
Hvor Crazy Frogs fjender tidligere har måttet opgive at få sædelighedspolitiet til at gribe ind, er det nu lykkedes telefonregnings-belastede børneforældre at påpege en anden umoralsk vinkel på ringetonereklamerne.
Ifølge Times Online fremgår det ikke tydeligt nok, at frøen reklamerer for en abonnementstjeneste og ikke blot en ringetone, der kan købes for et engangsbeløb. Det skulle angiveligt have bragt utallige forældre i et økonomisk fedtefad - og fået 329 af dem til at klage til Advertising Standards Authority.
Foreløbig må Crazy Frog derfor ikke vise sig på skærmen før efter kl. 21 om aftenen, hvilket dog ikke huer firmaet bag, Jamster, som vil anke afgørelsen.
At nogle nok også kunne have behov for at hvile ørerne lidt, sættes i (frø)perspektiv af det faktum, at Crazy Frog på blot en måned hele 40.000 gange har kvækket løs på britisk tv.

Hackernes hemmelige smørhul
"Jamen, folk her har jo dårligt nok hørt om computere", udbrød den lokale pc-reparatør og fulgte op med et hysterisk latteranfald, da vi forsøgte at få opklaret et teknologisk mysterium:
Af alle klodens byer huser computerne i en flække på 33.000 indbyggere i det nordvestlige England verdens næststørste hemmelige elektroniske hær - kun overgået af den langt større makker London!
Ifølge Symantec er hele otte procent af de mellem en og to millioner computere i verden, som skønnes inficeret med malware, så de usynligt kan fjernbetjenes til at udføre denial of service-angreb eller udspy spam, installeret i London, og provinsbyen Winsford følger lige i hælene med fem procent. Selv Sydkoreas hovedstad Seoul halter efter på tredjepladsen med fire procent af klodens ondsindede computere.
Hvor mange computere, der reelt er installeret i Winsford, har det været håbløst at få opklaret, men noget tyder ifølge Symantec på, at forekomsten af de fjernbetjente hacker-programmer (også kaldet bot-netværk) er ligefrem proportional med udbredelsen af bredbånd, og netop i Winsford går denne udvikling lige nu meget hurtigt, oplyser en næsten lokal it-konsulent, Robin Crorie. Problemet er derfor nok snarere, at de lokale udmærket har kendskab til computere, men næppe til computersikkerhed, mener han.
Winsforderne er i så fald ikke alene om at "give a sh**" i sikkerhed, for skal man tro Symantec, er cirka en tredjedel af alle bot-inficerede computere i verden installeret i Storbritannien.

Ugens citat:
"I det her tilfælde tror jeg, det vil være langt sjovere at smadre dem".
Charles Phillips, president i Oracle, som svar på spørgsmålet om, Oracle kunne pønse på at købe den langt mindre konkurrent Salesforce.com.




IT-JOB

Politiets Efterretningstjeneste

Ambitiøs Enterprisearkitekt til PET

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

IT-generalister til rollen som systemejer

Københavns Professionshøjskole

Nytænkende og agil IT-projektleder
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere