Consit scorer første Oracle-certificering

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 23. september 2005.


Oracle-huset Consit Development har som en af de første i verden opnået Oracles nyeste og mest avancerede certificering.
Det danske Oracle-hus Consit Development har som en af de første Oracle-partnere i verden opnået certificering efter Oracles nyeste standard til integration af tredjepartsleverandører til Oracles forretningssystem, eBusiness Suite. Dermed kan Consits applikation InvoiceIT, der bruges til elektronisk håndtering af fakturaer, nu betragtes som en integreret del af Oracles egen finansapplikation.
Oracle lancerede sit nye partnerprogram i slutningen af sidste år, og det skal blandt andet sikre, at tredjepartsprogrammer overholder standarderne for integrationer til selve applikationen.
Indisk forbindelse
Administrerende direktør i Consit Development Morten Godsk oplyser, at Consit tidligere har været certificeret
e-business-partner, men at denne certificering faldt bort for nogle år siden. Da Oracle igen åbnede for certificeringer var selskabet derfor et af de første, der henvendte sig. På verdensplan er ti partnere valgt ud som betatestere af programmet, der drives fra Indien, og Consit er det eneste danske firma, der har været med.
- Da vi i første omgang fik at vide, at det foregik fra Indien, var vi sådan lige - uh, hvordan det, men det har faktisk foregået upåklageligt. Der er kun fire en halv times tidsforskel til Indien, så vi har kommunikeret gennem Webex og telefonmøder, og det har været nogle af de mest positive mennesker, jeg nogensinde har arbejdet sammen med. Jeg tror, de må have fået en mission om, at dette skal være til partnerens bedste, så det har ikke været et spørgsmål om at slå ned på fejl, men i stedet hele tiden at prøve på at finde en løsning ud af problemet, siger han.
Blåstempling
Morten Godsk anslår, at certificeringsprocessen i alt har kostet Consit to en halv til tre mandemåneder, men efter hans opfattelse har det været investeringen værd.
- Jeg betragter det som en blåstempling af vores løsning. Nu er vi sikre på, at den lever op til Oracles standarder, siger han.
Det svenske dokumenthåndteringsfirma Readsoft købte tidligere på året 50 procent af aktierne i Consit for blandt andet at komme ind på Oracle-markedet. Det bliver da også i første omgang Readsoft, der skal sælge den certificerede løsning, men Consit er løbende på udkig efter nye implementeringspartnere.
- Nogle gange hjælper vi selv med implementeringen af løsningen, men vi er meget interesserede i opbygge lokale implementeringspartnere ude omkring i verden, ikke mindst i USA og England, der er de største markeder for os, siger Morten Godsk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere