Linux på det asiatiske marked

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. september 2005.


Store Linux-udrulninger, fusionstanker og amerikanske investeringer i Asien.
I slutningen af sidste måned blev version 2.0 af Asianux officielt frigivet. Asianux er en serverversion af Linux som er udviklet af tre firmaer: kinesiske Red Flag, japanske Miracle Linux og Sydkoreas Haansoft.
Asianux 2.0 er baseret på version 2.6 af Linux-kernen. Den kinesiske og sydkoreanske version af Asianux var klar ved lanceringen, mens den japanske forventes frigivet tidligt i næste måned.
Selvom Asianux 2.0 ikke var klar i juli, besluttede de sydkoreanske myndigheder, at Asianux skulle anvendes i opbygningen af et administrativt system for 10.000 af landets skoler. Det er den hidtil største Linux-udrulning i landet.

Det er ikke kun i Sydkorea, der planlægges store Linux-udrulninger. Turbolinux indgik i april måned en aftale med Kinas største bank, Industrial and Commercial Bank of China (ICBC), om at installere Turbolinux 7 DataServer på 20.000 af bankens afdelingsservere.
Netop Turbolinux drøfter for tiden et tættere samarbejde med to andre store kinesiske Linux-distributører - ja, en mulig fusion bliver nævnt.
Drøftelserne foregår mellem Turbolinux China Software, Red Flag Software og Beijing Co-Create Open Source Software. De kinesiske fusionsdrøftelser var ifølge en af de kinesiske involverede ledere delvist inspireret af den kinesiske søgemaskine Baidu.coms nylige succesfulde introduktion på den amerikanske hightech-børs Nasdaq. Et fusioneret kinesisk Linux kunne børsintroduceres som "et kinesisk Red Hat", som den anonyme kinesiske leder blev citeret for af IDG News Service.
Den kinesiske Linux-forretning er stadig lille rent omsætningsmæssig. Ifølge tal fra IDC var Linux-salget i 2004 på omkring 55 millioner kroner. IDC forventer, at det tal vil stige til 160 millioner kroner i 2009.
Markedet er dog interessant for blandt andre Novell, der ifølge en IDC-undersøgelse sponseret af Novell, havde en andel på 32,9 procent af det kinesiske Linux-marked og dermed er den største Linux-distributør i Kina. Novell planlægger at åbne et forsknings- og udviklingscenter i Peking senere i året. I sidste måned åbnede det amerikanske Open Source Development Lab (OSDL) et kontor i Peking. Medlemmerne af OSDL, hvor Linus Torvalds er ansat til at videreudvikle Linux, tæller en række af de tunge it-giganter: IBM, Intel, HP, Sun, Novell, Cisco.
ODSL indgik tidligere i juni et samarbejde med en række kinesiske Linux-distributører - herunder de tre potentielle fusionspartnere - om at udvikle Linux-software i fællesskab.

I Indien har Novell også investeret. I sidste måned meddelte selskabet, at det overtog hele ejerskabet af det indiske Onward Novell Software, som Novell hidtil havde ejet i fællesskab med Onward Network Technologies. Novell meddelte i forbindelse med overtagelsen, at virksomheden, ved at øge sine investeringer i Indien, er blevet godt positioneret til at udbrede anvendelsen af Linux og open source, ikke kun i Indien, men også i andre nye asiatiske markeder.

Billedtekst:
ASIEN De første kopier af det nye Asianux 2.0 blev delt ud i Peking torsdag for to uger siden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere