E-mail og kalender er mobil - næste skridt er ERP-systemerne

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. august 2005.


I år blev adgangen til e-mail, kalender og kontaktpersoner mobil. ERP-systemer står for tur.

2005 er året, hvor de danske virksomheder for alvor er begyndt at give de ansatte adgang til e-mail, kalender og kontaktinformation fra PDA'er og mobiltelefoner.
- Vi har set en mangedobling af vores trafik, siden vi introducerede Sonofon Mobilplan for et års tid siden, siger Stefan Mandix Aagaard, produktchef hos Sonofon.
Han fortæller, at det generelt er den del, man kalder personal information management (PIM) - e-mail, kalender og kontaktinformation, der trækker det helt store læs.

Meldingen hos konkurrenten TDC er den samme.
- Indtil 2004 var mobil adgang til PIM i overvejelsesfasen. Det var mest pionerer, der benyttede det, men i 2005 er der virkelig begyndt at ske noget, siger Peter Ibsen, vicedirektør for TDC Mobil.
At den mobile adgang til e-mail og kalender virkelig tager fat i år, skyldes en række faktorer.
- Terminalerne er mere brugervenlige nu. Samtidig har operatørerne netværk, der dækker tilstrækkeligt godt og med stor kapacitet, mener Stefan Mandix Aagaard fra Sonofon.
Hos TDC Mobil er Peter Ibsen enig i den vurdering.
- Der går altid lidt tid, fra teknologien er klar, til folk begynder at anvende den. Terminalernes større båndbredde spiller også ind, mener Peter Ibsen.
Mobil adgang til ERP-systemer er det næste naturlige skridt. En række leverandører tilbyder løsninger til mobil ERP-adgang, men markedet er stadig i sin vorden.
- De fleste starter med PIM og går måske videre med tidsregistrering og ERP-integration et år senere. Nogle virksomheder starter dog direkte med de branchespecifikke løsninger, siger Stefan Mandix Aagaard.

Analysebureauet IDC vurderer, at det ikke er så mange virksomheder, der har mobil adgang til forretningssystemerne.
- Adgang til salgssystemer, økonomisystemer og produktionssystemer er stadig rimeligt nyt. Det er dog adgangen til de vigtige systemer, som begynder at drive mobil-investeringerne, siger analytiker Karsten Fogh Ho-Lanng, der oplyser at investeringerne i mobil it er syv-ni procent større end de generelle it-investeringer.
Ifølge Karsten Fogh Ho-Lanng ønsker virksomhederne, at de mobile løsninger skal være en del af den samlede it-arkitektur, især for at opnå en god sikkerhed.

Boks:
Løsninger og priser
TDC - BlackBerry - Mail og kalender
BlackBerry Enterprise Server med 20 brugerlicenser:
28.000 kroner.
BlackBerry professionel abonnement: 350 kroner pr. bruger pr. måned inklusive otte megabyte.
Implementering: 15.000 kroner (afhængig af opsætning).

TDC - På Farten med Outlook - Mail og kalender
Installation/implementering: 10.000 kroner (afhængig af it-opsætning).
Kræver Small Business Server 2003 eller Exchange 2003 server.

TDC - På Farten med Navision
Mobil adgang til virksomhedens ERP-system
Installation/implementering: Prisen er meget afhængig af it-opsætning.

Sonofon mobilplan
Adgang til e-mail og kalender
Klienter kræver Windows Mobile. Ønskes andre klienter som Symbian-terminaler (Nokia 60, 80 og Ericsson), kræver det installation af middleware.
Adgang til Lotus Notes kræver også installation af middleware. Implementering omkring 15.000 kroner.
Mobil adgang til ERP-systemer foretages af Sonofons partnere. Pris afhænger af kundens it-opsætning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere