Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. juli 2005.
Vi skal ikke acceptere, at myndighederne registrerer alting, bare fordi teknologien har gjort det muligt, mener forkæmperen for personlig frihed, juristen Tanja Krabbe fra Digital Rights.
™interview
Af Torben Daarbak
Forestil dig, at Post Danmark rent rutinemæssigt fotokopierer forsiden og bagsiden på de breve, du sender, og gemmer kopierne, så politiet kan undersøge din korrespondance med Moster Oda, hvis du en dag skulle rode dig ud i noget kriminalitet, eller hvis dit navn dukker op i en eller anden sammenhæng, for eksempel en demonstration, der har politiets bevågenhed. En absurd tanke? Muligvis, men det er i princippet det samme, regeringens terror-lovgivning lægger op til.
- Telefonselskaberne skal gemme borgernes kommunikation i et år, siger regeringen. Men hvordan skal det nogen sinde komme til at forhindre terror? Narkohandlere og andre kriminelle fandt lynhurtigt ud af at bruge taletidskort i mobiltelefonen, så mon ikke terrorister også undgår overvågning? Med den form for registrering får vi i bedste fald et ubrugeligt register over lovlydige borgere, som i værste fald vil blive misbrugt. Telebranchen protesterer, fordi det koster penge at lagre alle de oplysninger. Men man hører forbavsende få privatpersoner beklage sig, siger Tanja Krabbe.
Hun er jurist og arbejder til daglig i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Siden hun var med til at starte organisationen Digital Rights for fem år siden, har hun lagt sit glødende engagement i at åbne øjnene på befolkningen for farerne i den omsiggribende registrering af borgerne - en registrering, der i mange tilfælde kun finder sted, fordi den ny teknologi giver mulighed for det. Når hun ikke passer sit job i ministeriet, skriver hun læserbreve, debatindlæg, artikler og høringssvar til aviser, tidsskrifter, internetfora og Christiansborgs it-ordførere.
- Jeg er individualist. Jeg vil ikke finde mig i, at man fra statens side følger med i, hvad jeg tænker og føler. Jeg synes, det handler om respekten for det enkelte menneske. Jeg brænder for ytringsfrihed og privatlivets fred, og jeg kan se, at danskerne i stilhed accepterer mere og mere overvågning. Men overvågning er en radikal ny måde at tænke på i vores samfund. I Digital Rights forsøger vi at få borgere og beslutningstagere til at forholde sig til internet og mobilteknologi som alle muligt andre ting. Vi spørger: Hvordan plejer vi at forholde os til det her? Tag sådan noget som porno på nettet. Porno er lovligt i det øvrige samfund. Så skal vi vel heller ikke censurere det på nettet? Eller sætte filtre på bibliotekernes pc'er og dermed fjerne noget af borgerens adgang til at søge information. Filtrene forhindrer også andre ting end porno. For eksempel, hvis du er et voksent incest-
offer, der søger hjælp via nettet, finder du det næppe, hvis der er filter på bibliotekets computer. Børnene skal selvfølgelig beskyttes, men her skal bibliotekarerne hjælpe eller der bør være et særligt pc-rum til børn, siger hun.
Hvis hun ikke drikker vin med veninderne og udtænker nye retter - madlavning er hendes anden store lidenskab - bruger hun sine aftener på organisationsarbejdet i Digital Rights.
- Mit engagement i menneskerettigheder er ikke religiøst, men det er en dybtliggende ting i mig. Jeg har altid haft en på grænsen til belastende retfærdighedssans. Man kan selvfølgelig godt argumentere for, at sådan noget som menneskerettigheder og Grundloven bare er noget, mennesker har fundet på i en given historisk kontekst, og de derfor kan laves om med tiden. Men jeg mener, at grundlæggende borgerrettigheder, som retten til personlig frihed og ytringsfrihed, er meget vigtige for, at vi skal bevare et godt samfund, siger hun.
Tanja Krabbe og Digital
Rights måler succes i graden af indflydelse. Det er selvsagt en svær målestok at bruge, for hvornår er det Digital
Rights indflydelse på debatten og breve til folketingets it-ordførere, der gør forskellen på, om et lovforslag bliver vedtaget eller ej?
- For eksempel med filtrene på de offentlige computere. Vi skrev til it-ordførerne, at vi ikke mener, de skal være der, og den lov blev ikke vedtaget. Om det er vores fortjeneste, ved jeg jo ikke, men vores argumenter blev brugt, og jeg tror, at man kan gøre en forskel. Det er det, der driver mig.
Digital Rights blev startet for fem år siden af to jurister, en ingeniør og en cand.mag. Organisationen var oprindeligt en forening med betalende medlemmer og et medlemsblad, men er i dag en online-baseret organisation, da foreningsarbejdet begyndte at tage for meget tid fra det, det egentlig handler om, forklarer Tanja Krabbe.
- Med den sammensætning, vi har i bestyrelsen, har vi både det tekniske og det samfundsmæssige udgangspunkt for at sætte den teknologiske udvikling i forhold til, hvad der sker i samfundet. For eksempel når justitsministeren foreslår, at en boligforening, der har en fælles netforbindelse med mere en 400 brugere, skal logge brugerne. Så skal han, der tilfældigvis har meldt sig som administrator, til at samle oplysninger om sine naboer. Det holder slet ikke. Det svarer til at sætte viceværten til at holde øje med, hvem der kommer og går i opgangen. Vores arbejde i Digital Rights bliver stadig mere vigtigt, når folk tror, at bare fordi, det handler om it, så er det meget kompliceret. Vi skal hjælpe med at forklare dem og politikerne, at der ikke forskel på dine rettigheder som borger, uanset om det foregår i det virkelige liv eller på nettet, siger Tanja Krabbe.
Det er især overvågning, Tanja Krabbe vender sig imod, uanset om man har noget at skjule eller ej. Faktisk er det værre, hvis man er en ganske almindelig lovlydig borger, for så vil statsmagtens mistænkeliggørelse undergrave borgerens autoritetstro, mener hun.
- Man føler sig ufri, det er ubehageligt, og man mister tilliden til staten, hvis man hele tiden føler sig gået for nær. I Danmark er vores tillid til staten unik sammenlignet med andre lande. Den tillid risikerer vi at ødelægge. Og det undrer mig, at en konservativ justitsminister i en liberal regering er en af EU's ivrigste fortalere for mere overvågning.
Overvågning er ikke alene ubehageligt, det får også folk til at ændre adfærd.
- Man har eksempler fra et supermarked, hvor man havde sat et kamera op ved kassen. Her var kassedamen hele tiden bevidst om at holde varerne inden for kameraets synsfelt for at undgå mistænkeliggørelse. Det giver en ulidelig hverdag.
Billedtekst:
Personlig frihed Engagement kunne være Tanja Krabbes mellemnavn. Hun har sammen med de øvrige fire medlemmer i organisationen Digital
Rights de seneste fem år fortalt politikere og befolkning, at personlig frihed og privatlivets fred ikke må ofres på teknologiens alter.
Foto: Torben Klint
Boks:
Krabbe kort
Tanja Krabbe, 32 år, bestyrelsesmedlem i organisationen Digital
Rights, der arbejder for privatliv og ytringsfrihed i den digitale verden. Cand.jur., ansat i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, hvor hun arbejder med asylpolitik i EU og FN. Er en gang om ugen formiddagsfuldmægtig på Institut for Menneskerettigheder. Boede i studietiden i USA, Belgien, Frankrig og på Malta, og var i to år Director for Human Rights i ELSA, en international studenterforening, hvor opgaven var at forbedre kendskabet til menneskerettigheder for foreningens 25.000 jurastuderende. Blev gennem arbejde i EU-Kommissionen med EU's persondatabeskyttelsesdirektiv fænget af spørgsmålet om privatlivsbeskyttelse i forbindelse med e-handel, en interesse, der førte til engagementet i Digital Rights sammen med en række venner. Bor på Nørrebro sammen med kæresten Martin og en tigerstribet killing ved navn Tomkat.
