Bedre arbejdsklima uden pisk

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. april 2005.


Konsulenterne i it-firmaet 7N har fået en bedre arbejdsdag med en ny kontraktform: Fastpriskontraktens trussel om bod er afløst af bonus, hvis de afleverer før tid.

Konsulentfirmaet 7N har skrevet en kontrakt med pensionsselskabet PKA, der vender op og ned på den traditionelle fastpriskontrakt: Hvis projektet nås før tid, får 7N og konsulenterne en bonus. Bliver det færdigt til tiden, betaler PKA den aftalte pris. Fastpriskontraktens trussel om bod er dermed afløst af udsigten til en bonus, og det giver både glade konsulenter og bedre produkter, mener 7N's projektleder på på PKA-holdet, Peter Lundsby.
Han mærker en tydelig forskel på at arbejde under en bonuskontrakt frem for en fastpriskontrakt.
- Det er en mere konstruktiv samarbejdsform. Under en kontrakt med bod er man mere opmærksom på, at modparten overholder sin del af kontrakten. Det er man i mindre grad på vores måde. Den faglige stolthed er større, og man er tilbøjelig til at levere højere kvalitet, når boden ikke hænger som et sværd over ens hoved. Samtidig tænker vi på bonussen som et kollektiv, og stemningen er bedre, når vi ikke hele tiden risikerer at tabe penge, siger Peter Lundsby,
7N udvikler et såkaldt unitlink til pensionskassen. Det er en online-handelsplads, hvor folk kan handle værdipapirer med deres pensionsopsparing. Der måles ganske vist ikke på, om antallet af sygedage falder, eller om overarbejdet øges, men konsulentvirksomheden agter at evaluere, når projektet er færdigt, og indtil videre er mavefornemmelsen god.
- Det ser ud til, vi klarer det. I traditionelle kontrakter skal kunden stille med en nøjagtig kravspecifikation, som han skal stå ved i alle detaljer. I virkeligheden er det meget få virksomheder, der er klar til det. Bonuskontrakten betyder, at kravspecifikationen kan være mere løs, og vi kan koncentrere os om at løse problemerne i stedet for at skændes om, hvis skyld det er, hvis noget ikke lige passer. Det er en bedre proces for medarbejderne, siger Peter Lundsby.

At pensionskassen har accepteret at give afkald på muligheden for at slå konsulenterne oven i hovedet med en bod, skyldes ifølge Torben Svensson, it-chef hos PKA, at det er nødvendigt med et stærkt incitament i sådan en aftale.
- Vi har gjort det attraktivt at komme i mål, og vi vil hellere bruge gulerod end hammer. Der er meget psykologi i sådan en aftale, og jeg synes, den er både mere tiltalende og effektfuld, end de sædvanlige kontrakter med muligheden for bod, siger Torben Svensson.
Han har prøvet aftaleformen tidligere, med held.
- Den eneste ulempe, jeg kan få øje på, er hvis tidsrammen skrider så meget, at der slet ikke er udsigt til nogen bonus. Så forsvinder incitamentet, siger han.

Bonuskontrakten har taget toppen af nerverne hos ledelsen i 7N.
- Når man udarbejder et tilbud på en opgave, er det naturligt for normalttænkende mennesker at være dybt nervøse. Risikoen for, at det går galt er der altid. Og jo større projekter, jo mere galt. Når man skal lave tilbud er det almindeligt at lade sine mest pessimistiske analytikere lave et tilbud hver. Og så vælger man det mest konservative tilbud af dem, og ganger prisen med to. Det siger sig selv, at det ikke er billigt for kunden. Nogle få leverandører er villige til at gå ned i pris, men kun, når de kan tampe kunden bagefter med ændringer, siger Jeppe Hedaa, administrerende direktør i 7N.

Billedtekst:
FRYGT - Udviklere er jo ikke onde mennesker. De vil gerne være klar til tiden, og de vil gerne have råd til en ekstra julegave. De fleste vil gerne give et ekstra nøk, hvis der er et positivt afkom i sigte. Med en fastpriskontrakt med bod er det frygten, der driver. Frygt motiverer ikke, det gør belønning, siger Jeppe Hedaa, administrerende direktør i 7N.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere