Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. april 2005.
Lærere overalt i verden lærer at bruge it i undervisningen efter den model, danske Uni-C har udviklet.
Det er ikke kun pc-kørekortet, der har stor succes. Også Det Pædagogiske IT-Kørekort, også kaldet Skole-IT, har bredt sig ud over landets grænser, så lærere så forskellige steder som Ungarn, Ghana og Tasmanien i dag benytter det danske it-undervisningskoncept. I Danmark har cirka 40.000 lærere, ud af cirka 70.000 mulige, været igennem kurset.
Kørekortet er oprindelig et initiativ fra Undervisningsministeriet i 1998 og udviklet af den offentlige virksomhed, Uni-C. Lærerne havde brug for efteruddannelse i praktisk anvendelse af it i undervisningen, vurderede man.
Uddannelsen har flere former. Der er specielle materialer til forskellige uddannelser, som pædagoger, seminarielærere og gymnasielærere. Den er platformuafhængig, og der er vejledninger til både open source og de kommercielle produkter. I modsætning til pc-kørekortet skal lærerne ikke til prøver, men afleverer løsninger, der viser, hvordan de har brugt it i undervisningen.
Mottoet for uddannelsen er: Ingen it uden pædagogisk rationale.
- Gennemslagskraften for uddannelsen er større, når den kommer med en pædagogisk begrundelse, siger Leo Højsholt-Poulsen, chef for kurser og evaluering hos Uni-C, som forklaring på, hvorfor uddannelsen har haft så stor succes. Det er nemlig frivilligt for lærerne, om de vil tage efteruddannelsen, selvom mange skoler og kommuner har en politik, der siger, at de bør.
Norge var et af de første lande, der købte Skole-IT-konceptet og lavede sin egen version, LæreIKT. Senest er også Italien, Grækenland og Ungarn gået i gang. I europæisk sammenhæng hedder Det Pædagogiske Kørekort EPICT, European Pedagogical ICT License.
Reykjavik kommune i Island har købt det, ligesom der kører tre Danida-projekter i Ghana, Cameroun og Uganda. I Tasmanien arbejder Uni-C's forretningspartner på at udbrede kørekortet til hele Australien.
- Det er planen, at kørekortet skal være en god forretning for dem, der driver det rundt omkring i verden. Hos Uni-C i Danmark tjener vi på licenserne, men det er ikke meningen, at vi skal tjene mange penge på det. Vi er stolte af at eksportere dansk undervisning til hele verden, siger Leo Højsholt-Poulsen.
Uni-C hører under Undervisningsministeriet, og skal ikke give et stort overskud, det skal bare løbe rundt.
Selvom det går ufatteligt godt for Skole-IT, hviler Uni-C ikke laurbærrene. Der ligger nemlig et stort arbejde i at holde undervisningsmaterialet opdateret.
- Det kræver tid og penge at vedligeholde og opdatere også fordi, de unge lærere bliver mere og mere it-kyndige, og derfor forventer mere, siger Leo Højsholt-Poulsen.
En typisk lærer bruger mellem 60 og 100 timer på at gennemføre et Skole-IT-kursus. Den tunge post i det regnskab er de timer, læreren bruger på uddannelse. Ganger man for eksempel 100 lærertimer med 40.000 lærere og giver dem en timeløn på bare 100 kroner, har it-uddannelsen af danske lærere indtil videre kostet mindst 400 millioner kroner i ren løn. Dertil kommer udgifter til kursusudbyder og til materialer, som skolen eller kommunen også betaler.
