Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. februar 2005.


Vidste du at ...
... Kiefer Sutherland - og de andre gode drenge - i den første række af serien "24 Timer" brugte Mac'er, mens alle de slemme måtte nøjes med pc'er?

Oscar kommer til byen - her mere specifikt til den regnvåde lufthavn i L.A. - og har i stilfærdighed taget forskud på festen til hæder og ære for filmteknologiens "ingeniørarbejder".
Foto: PRNewsFoto

Tekno-troldmænd i Oscar-tyvstart
Mens det glamour-glimrende stjernedrys endnu var sendt til opvarmning forud for filmbranchens store Oscar-galla på søndag den 27. februar, vrimlede knastørre matematikere og ingeniører til Pasadena i Californien for at tage forskud på prisregnen, skriver CNN.com.
Forrige lørdag tilhørte den røde løber og scenens rampelys navne, som for menigmand er jævnt ukendte, men som ikke desto mindre har spillet uforglemmelige hovedroller i tilblivelsen af filmteknik, som vi kender den i dag.
Alt det, som ingen ser - bag kulisserne: Opfindere af mobile kraner med flyvende kameraer, af den specielle kameralinse, som skabte widescreen-formatet til filmlærredet, af lys- og lydteknik og animationssoftware.
Sidst, men ikke mindst var der særlig hæder i form af en æres-Oscar for livslange bidrag med filmteknologi til den tidligere Eastman Kodak-ingeniør Arthur Widmer, der opfandt "bluescreen"-teknologien: Den blå skærm (også kendt fra vejrudsigten), som lader skuespillere optræde "naturligt" på lokaliteter, de aldrig har været i nærheden af. Teknologien blev første gang brugt helt tilbage i 1958 med Spencer Tracy i forgrunden for en maritim baggrund i "Den Gamle Mand og Havet".

Linux til den store misforståelse
Et ægtepar i USA har på deres elskede kæledyrs vegne vedtaget, at katte ville vælge Linux. I hvert fald udgør styresystemet hele krumtappen i en opfindelse, faderen i huset Chris McAvoy, har begået for at sikre, at husets to snot-for- kælede firbenede ikke skal misse de daglige doser af små, ildelugtende og indtørrede fiske-snack-godbidder, når far og mor er på arbejde. På www.linuxjournal.com kan interesserede - helt i pagt med den åbne Linux-filosofi - iagt- tage detaljerede billeder og diagrammer af den computerstyrede fiskefoderautomat. At dømme efter materialet er Storm P. og hans bedrifter bestemt heller ikke gået upåagtet hen over there - eller er det mon snarere Georg Gearløs?

Ugens citat:
"Alle har en fotografisk hukommelse, nogle mangler blot film".
Ukendt

Diskofil-osofien floppede
Noget (disko)lys kan man næppe kaldes, når man - som denne DJ - finder på at flashe sine grovfiler helt åbenlyst i det italienske natteliv. Den professionelle DJ har da også måttet inkassere Europas hidtil største bøde for musikpirateri. 10 millioner kroner skal han af med for at have turet diskoteker i udkanten af Rom tynde med sine tyvstjålne MP3-filer og videoklip - og skovlet penge ind på pirat-aktiviteten!
Politiet fik mistanke til denne vor tids svar på Kaptajn Klo i forbindelse med en større ransagning af klubber, diskoteker og radiostationer i og omkring Rom. I italienerens besiddelse befandt sig over 2.000 MP3-filer og 500 videoklip, som han havde svært ved at redegøre for, og i hans hjem fandt man ikke så meget som en eneste lovligt købt cd - endsige musikfil - med relation til det omfattende repertoire.

Én gang nummerviser...
De læsere, som havde formummet sig i det snedækkede feriehøjland, mens denne historie indhyllede de lavere sfærer, har vi hermed den udsøgte fornøjelse at bringe helt ajour:
Venner af Paris Hilton er ude på numre! Ud over sin udsigt til ad åre at arve en vis hotelkæde er jetset-blondinen ellers mest kendt for at blotte spektakulære detaljer af sit privatliv på nettet. I sidste uge gik hendes private mobil-telefonbog imidertid samme vej - med det resultat, at en betragtelig del af Hollywoods kendisser måtte lide den tort at besvare kaskader af telefonopkald fra helt almindeligt dødelige. Altså indtil deres bodyguards fik bragt dem trygt i dækning af nummerforandringer.
En eller flere hackere menes at stå bag den ufrivillige udlevering, og kort før redaktionens slutning var søgelyset især rettet mod californieren Nicholas Jacobsen, som få dage forinden havde erklæret sig skyldig i at have hacket mobiludbyderen T-Mobiles computersystem. Der falder dom i sagen i maj, hvor Jacobsen kan imødese en straf på op til fem års fængsel.
Billedtekst:
Hotelarvingen Hilton har i sandhed fået sit at x-bokse med!
Foto: Microsoft Corp




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere