Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. december 2004.
mobilegnen: Med lukningen af Flextronics mistede den nordjyske mobilsektor produktionsjob. Til gengæld vokser antallet af udviklingsarbejdspladser i området - omend ikke nok til at opveje det tabte.
Det var et hårdt år for det nordjyske mobilområde. I januar kom meddelelsen om, at Flextronics, der ejede produktionsdelen af det tidligere mobilflagskib Dancall, ville trække sig ud af Danmark. Efter en række fejlslagne forsøg på at redde arbejdspladsen, måtte ledelsen så fyre de sidste medarbejdere i juni. I november var det så den koreanske koncern Maxon Telecom, der på grund af økonomiske problemer måtte lade sit aalborgensiske datterselskab gå konkurs. I dette tilfælde er der dog ved redaktionens slutning stadig optimisme med hensyn til at føre de 102 ansatte, hvoraf størstedelen er udviklingsingeniører, over i et nyt selskab.
Her ved årets slutning må det være på tide at spørge, hvordan det egentlig går for den nordjyske mobilsektor.
- Det går bedre end forventet. Trækker man de 1.700 produktionsarbejdspladser, der er gået tabt med Flextronics fra de 4.300, der var beskæftiget i sektoren, da den var på sit højeste, skulle vi i dag have 2.600 beskæftiget i sektoren. Men der er i øjeblikket ansat 2.825 i de 45 virksomheder, der er medlemmer af cluster-sammenslutningen NorCOM. Og hertil kommer flere arbejdspladser, der må regnes til sektoren, men som står uden for NorCOM, siger lektor Bent Dalum fra Institut for Erhvervsstudier ved Aalborg Universitet, der har fulgt virksomhederne på dette område nøje.
- Det er en global tendens, at produktionsarbejdspladserne forsvinder fra højtlønsområderne, så selv om tabet er hårdt for et lokalsamfund som Pandrup, er det opmuntrende, at der er skabt mindst et par hundrede udviklingsarbejdspladser, siger Bent Dalum.
Væksten i udviklingsarbejdspladser i Nordjylland konstateres også af Svend Tøfting, der repræsenterer den lokale afdeling af ingeniørforeningen IDA.
- Der er skabt omkring 150 nye ingeniørarbejdspladser inden for data, it og elektronik, således at der i september var beskæftiget 1.460 ingeniører i regionen, og arbejdsløsheden på disse områder er lav. Det går ikke så dårligt, siger han.
Siden 2002 er antallet af arbejdsløse ingeniører om foråret, lige før de nyuddannede melder sig på arbejdsmarkedet, steget fra 100 til 250, men de arbejdsløse findes først og fremmest blandt de nyuddannede på den nye linie for arkitektur og design, hvoraf de første blev færdige i sommeren 2003. I juni i år var ledigheden fire procent for ingeniører med speciale i elektronik og syv procent for dem, der har speciale i data og it.
Stigningen i antallet af udviklingsarbejdspladser er ifølge Bent Dalum udtryk for, at den nordjyske mobilsektor ændrer karakter, så der bliver arbejdet med de trådløse teknologier over en bredere front.
- I slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne var det i høj grad udviklingen af GSM, der skabte nye udviklingsarbejdspladser i området. 3G har ikke været den samme drivkraft. I dag er aktiviteterne mere differentierede inden for mobilområdet, hvor der både arbejdes med radioteknologier og applikationer, herudover arbejdes der med maritim og satellitkommunikation og andre trådløse teknologier. Det giver en bedre chok-absorptionsevne, når et af områderne rammes af krise, siger Bent Dalum.
Det betyder, at det er muligt at rekruttere folk med en bred vifte af erfaringer i området, og denne adgang til brede kompetencer er et af de vigtigste motiver for de virksomheder, der har udvidet deres udviklingsafdelinger i Nordjylland.
Texas Instruments, som er verdens førende producent af chip til mobiltelefoner, etablerede sig i området for otte år siden med tre mand og har nu en udviklingsafdeling med 157 ansatte.
- I Aalborg laver vi såkaldt referencedesign til mobiltelefoner, som omfatter en udviklingsplatform til hele mobiltelefonen. Det kræver bredere kompetencer i alle de discipliner, der skal til for at udvikle en mobiltelefon, ud over at lave den grundlæggende chip. Her i området kan vi blandt andet finde projektledere, der kan overskue helheden. Derfor udvider vi vores afdeling her, siger direktør Kim Breum-Christensen fra Texas Instruments.
Virksomheden Gatehouse har først og fremmest etableret sig i området på grund af universitetet og de kompetencer, som det bringer til egnen.
- Her kan du få de rette folk. Universitetet har gennem de sidste 30 år bygget fantastiske tekniske kompetencer op, siger direktør Niels Buus fra Gatehouse.
Selskabet udvikler software og protokoller til maritim og satellitkommunikation blandt andet til Farvandsvæsnet, og det er gennem det sidste år nået op på at beskæftige 50 mennesker. Niels Buus mener dog, at universitetet kan styrke området endnu mere ved at tilføje købmandskab til de tekniske discipliner.
- Bruger vi nogle år på at omlægge uddannelserne, så vi uddanner ingeniører, der tør blive forretningsmænd, vil området have et endnu større potentiale, siger han.
Siemens har det sidste års tid udvidet sin udviklingsafdeling i Nørresundby, så den i dag omfatter 300 ansatte. Selskabet bevarede udviklingsafdelingen, da de solgte det tidligere Dancall til Flextronics, men den blev reduceret i 2001, da mobilsektoren blev ramt af krise, fordi gældsbyrder fik de store teleselskaber til at holde igen med investeringerne.
- Det er vigtigt, at de folk, vi rekrutterer her, allerede på universitetet har lært at arbejde projektorienteret og at arbejde sammen med andre. Vi er 22 nationaliteter her i Nørresundby, og medarbejderne her arbejder tæt sammen med folk fra Siemens' ni andre udviklingscentre rundt om i verden, siger direktør Flemming Eriksen fra Siemens.
Det er projektledere og specialister inden for hardware og software, som selskabet har hyret i den senere tid, men desuden har man en del specialister inden for antenneudvikling. Omkring halvdelen af alle antenner i Siemens' mobiltelefoner er udviklet i Nørresundby.
Spredningen af aktiviteterne inden for det mobile og trådløse område hænger for en stor del sammen med en bevidst indsats for at gøre uddannelserne i regionen bredere.
- I dag har vi 18 specialer alene inden for elektronikområdet fra elektrisk effekt til software, hvilket er mange flere end for seks-otte år siden. De 15 af disse bliver afviklet på engelsk, hvorved vi kan tiltrække udenlandske studerende, hvilket er med at skabe det økonomiske grundlag for kvaliteten af uddannelserne, siger professor Flemming K. Fink, der siden 1993 har været studieleder for it og elektronik på Aalborg Universitet.
Til de allerede uddannede har universitetet dannet den såkaldte Elite efteruddannelses-organisation, der blandt andet kan tilbyde specialiserede forløb, når en virksom akut har brug for, at medarbejderne får tilført kompetencer på et nyt område. På dette område har Danmark efter professorens opfattelse en kulturel fordel.
- Mange steder i verden er det fuldstændig uhørt, at en forsker går i direkte dialog med ingeniørerne i en virksomhed om deres behov for viden. Det bedste resultat får man ved uformel kontakt uden om kommandovejene, hvilket passer godt til den danske virksomhedskultur, siger Flemming K. Fink.
Billedtekst:
ændret sektor. - Det er en global tendens, at produktionsarbejdspladserne forsvinder fra højtlønsområderne, så selv om tabet er hårdt for et lokalsamfund som Pandrup, er det opmuntrende, at der er skabt mindst et par hundrede udviklingsarbejdspladser, siger Bent Dalum.
Foto: Baghuset
Billedtekst:
projektledere. I Aalborg-området kan vi blandt andet finde projektledere, der kan overskue helheden. Derfor udvider vi vores afdeling her, siger direktør Kim Breum-Christensen fra Texas Instruments.
Foto: Baghuset
Billedtekst:
samarbejde. - De folk, vi rekrutterer, har allerede på universitetet lært at arbejde projektorienteret og at arbejde sammen med andre. Vi er 22 nationaliteter i Nørresundby, og medarbejderne arbejder sammen med folk fra Siemens' ni andre udviklingscentre rundt om i verden, siger direktør Flemming Eriksen fra Siemens.
Billedtekst:
mentalitet. Det bedste resultat får man ved uformel kontakt uden om kommandovejene, hvilket passer godt til den danske virksomhedskultur, siger Flemming K. Fink, Aalborg Universitet.ß
