Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. november 2004.


Nedetid i Kerryville
Både Carly Fiorina og John Chambers har sikkert valset rundt på bordene, men ud over HP-bossen, Cisco-dittoen og en lille håndfuld andre it-topfolk var der overvejende sorg, skuffelse og surmuleri at læse i branchens ansigter oven på genvalget af George Bush til USA's præsident.
Nederlaget ramte lige i hjertekulen på USA's teknologiske højborge San Francisco, Seattle og Boston, der alle havde John Kerry som vinder.
Den apatiske stemning bredte sig onsdag til stort set alle it-arbejdspladser i de områder, skriver CNet, som blandt andet har talt med et rekrutteringsfirma, hvis samtlige 15 medarbejdere havde stemt på Kerry, og hvor selv den mest oppiskede peptalk dagen derpå ikke evnede at hive stemningen i vejret.
Ud over Fiorina og Chambers har også Bill Gates og Steve Ballmer, blandt andre, bakket økonomisk og moralsk op om præsidenten under hans valgkamp.

Grovfil gav fyreseddel
Han er åbenbart ikke alene med sin holdning til resultatet af præsidentvalget, men indignationen hos en juniormedarbejder hos Netscape fik mere end almindelig opmærksomhed, da han - med eller mod sin vilje - åbenlyst skiltede med den på arbejdsgiverens hjemmeside.
Den unavngivne unge mand havde efter valget fået tjansen med at placere et billede af George W. med frue på forsiden af Netscapes nyhedsside (billedet), sammen med en artikel leveret af CNN. Tilfældigt forbipasserende med hang til at højreklikke på musen var ikke sene til at opdage en slet skjult egenskab ved billedet - filen var døbt "asshole.jpg".
Den politisk ukorrekte medarbejder er omgående blevet erstattet, oplyser en talsmand for Netscape. Det samme gælder billedfilens navn, som nu lyder det knapt så værdiladede "georgelaura135.jpg".

Lad os komme væk!
Ikke alle slagne demokrater lod sig 3. november genoprette ved at bande og svovle eller græde/skælde ud ved kollegaens skulder. Hjemmesiden til den centrale immigrationsmyndighed i Canada oplevede et pres uden sidestykke. Fra et gennemsnitligt antal daglige hits fra USA på cirka 20.000 steg trykket markant onsdagen efter valget til 115.016 besøgende, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Om det blot var et spontant anfald af udlængsel, eller de interesserede virkeligt ender med at bede om "politisk asyl" på den anden side af grænsen, vil vise sig. Men canadierne er vilde i vinterkulden - de kan næsten ikke få nok, af immigranter, og håber på et indvandrerantal på mellem 220.000 og 240.000 næste år.
Men deprimerede amerikanere med "det rette" demokratiske sindelag vil ikke nødvendigvis blive foretrukket frem for Bush-venlige republikanere:
- Den slags følelsesmæssige hensyn har vi ikke mulighed for at tage, siger en talskvinde for immigrationsministeriet, Maria Iadinardi, til Reuters.

Billedtekst:
Det forjættede land? Ikke en Bush i miles omkreds!
Arkivfoto

Nyt hjem til troløs Saddam-støtte
Et stykke regulær verdenshistorie - kun lidt brugt - har i to uger været til salg på den tyske
online-auktion Azubo.de.
Auktionen over den unikke genstand sluttede natten til tirsdag, hvor en tysk køber med dæknavnet "paul911" for en købspris på 9.800 euro scorede det relativt vedholdte venstreben, som tidligere sad under ingen ringere end Iraks detroniserede leder Saddam Hussein.
Ganske vist er Saddams behov for at tage begge ben på nakken ikke i dag, hvad det har været (og lige nu sidder han jo alligevel bare bag tremmer, såeehh ...!), alligevel må det pointeres, at eks-diktatoren himself såvidt vides fortsat er kropsligt intakt. Det pågældende klenodie er derimod et 300 kilos "relikvie" (600 kilo inkl. ny sokkel og indgraveret kobberplade!) fra en nok så berømt Saddam-kopi - den statue i Bagdad, amerikanske styrker væltede i starten af Irak-krigen.
Ifølge sælgeren blev benet i første omgang efter statue-styrtet stående på sin daværende sokkel, men siden smuglet ud af Irak af britiske soldater. De solgte det til en skrothandler i Bremen, som havde det stående i et halvt år uden at ane, hvad "kunstværket" egentlig var. Her blev det fundet og identificeret af auktions-sælgeren, der siges at have ofret et firecifret euro-beløb på fornøjelsen med at sælge den legendariske legemsdel videre på nettet.

Billedtekst:
En anderledes havenisse? 95 kroner kiloet har denne mastodont af en despotisk benstump stået dens nye ejer i.
Foto: Azubo.de




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere