Elektronik skal lænke 150 danske spritbilister

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. oktober 2004.


Sammendrag: Justitsministeren foreslår en ordning, hvor 150 spritbilister skal
afsone deres straf hjemme med elektronisk fodlænke. En ordning, som flere
af vores nabolande har haft gennem flere år. Det er endnu ikke besluttet,
hvilken teknologi ordningen kommer til at bygge på. Afhængig af, hvad
ministeriet og Kriminalforsorgen vælger, giver det nye muligheder for overvågning.

Justitsministeriet
foreslår igen at dømme udvalgte kriminelle
til hjemmefængsel med elektroniske
fodlænker.
Hvilken teknologi,
ordningen skal bygge på, er endnu ikke klart.
Overvågning
Næste år bliver hjemmefængsel efter al sandsynlighed en realitet for 150 dømte spritbilister. Justitsminister Lene Espersen (K) har varslet et lovforslag om en ordning med elektronisk overvågede afsoningspladser. Det kommer til at ske i forbindelse med et kommende lovforslag om skærpede sanktioner over for spirituskørsel med videre.
En mulighed for elektronisk overvågning er elektroniske fodlænker. Den dømte bliver udstyret med et ankelbånd med en sender, der har kontakt med en radiomodtager i den dømtes hjem, der igen har kontakt med en central computer. Hvis den dømte fjerner sig mere end 25 til 40 meter fra modtageren eller forsøger at bryde den elektroniske fodlænke, sender radiomodtageren en alarm til Kriminalforsorgens medarbejdere. Som en del af ordningen skal den hjemmefængslede fortsat passe sit arbejde, uddannelse etc. Det vil kunne lade sig gøre ved at deaktivere alarmen i nøje fastlagte tidsrum. Løsningen minder meget om en, man har anvendt i Sverige siden 1994, og Justitsministeriet lægger heller ikke skjul på, at den svenske ordning danner udgangspunkt for de danske overvejelser.

Fremmelige nabolande
Også i England og Holland benytter man elektroniske fodlænker, og har gjort det gennem flere år. I England bruges ordningen hovedsageligt i forbindelse med prøveløsladelser, hvor den enkelte fange vurderes med hensyn til egnethed og efterfølgende overvåges konstant. I Holland har man indført systemet for at aflaste landets fængselsvæsen, der er presset grundet en kraftig stigning i antallet af domme.
I Sverige begyndte ordningen som et frivilligt alternativ for afsonere med domme for spirituskørsel på under tre måneder. I oktober 2001 blev ordningen udvidet med et forsøgsprojekt, hvor indsatte med en fængselsdom på mindst to år fik mulighed for at afsone op til de sidste fire måneder hjemme med en elektronisk fodlænke. Formålet med forsøget er at gøre det nemmere at resocialisere de kriminelle og dermed mindske antallet af tidligere afsonere, der vender tilbage til kriminalitet. Tre år efter afsoning er tilbagefaldsprocenten på 25, hvis straffen er blevet fuldbyrdet i et åbent fængsel, men kun 10 procent hos dem, der har afsonet med elektronisk fodlænke.
Justitsministeriet har ikke ønsket at uddybe dets pressemeddelelse om elektroniske fodlænker, da ministeriet og Kriminalforsorgen forsat arbejder på indholdet i ordningen med hensyn til både økonomi og valg af teknologi. Hvorom alting er, anslår Justitsministeriet i pressemeddelelsen, at forsøgsordningen i 2005 vil koste 20,8 millioner kroner at etablere og 19,5 millioner kroner at drive. Derefter venter ministeriet at skulle bruge 39 millioner kroner om året på at holde ordningen i drift.

Billedtekst: Elektroniske fodlænker vil kunne sladre til Kriminalforsorgen, hvis personer, der er dømt for spirituskørsel, forlader deres hjem, uden det er aftalt. Foreløbig skal 150 spiritusbilister udstyres med de elektroniske sladrehanke. Foto: Nanna Kreutzmann/Scanpix




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere