Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. oktober 2004.
Arbejde er noget, der skal ordnes i arbejdstiden, og man skal holde fri, når man har fri. I hvert fald ifølge Christen Refsbech, senior-sikkerhedskonsulent i Protect Dataholder. Et flystyrt og en brækket ryg betyder, at han har skiftet golfkøllerne ud med en snorkel.
portræt
Christen Refsbechs læge har gennem 15 år tabt et fast væddemål. Så længe blodtrykket og kolesteroltallet ikke stiger mærkbart, koster det hvert år en halv flaske Gammel Dansk. Fysikken har det fint, selvom fødselsattesten ikke længere er ny. Senior-sikkerhedskonsulenten i Protect Data matcher sin titel: Han er senior eller i hvert fald ældre end mange af sine kolleger. Christen Refsbech fylder 70 næste år.
- Jeg havde faktisk besluttet, at jeg ikke gad mere i år 2000, og jeg var klar psykisk til at gå på pension. Men så fik jeg tilbudt denne stilling, og jeg kunne ikke sige nej til endnu en udfordring, smiler Christen Refsbech.
Han blev headhuntet i en alder af 65 og fik i Protect Data ansvaret for at opbygge det danske PKI-marked, der består af systemer til at sikre kommunikation på internettet. Tidligere var han også formand for Forum for Digitale Signaturer og har siddet i et rejsekortsudvalg under Forskningsministeriet.
Selvom Christen Refsbech har en hjemmearbejdsplads, betyder det ikke, at han tager arbejdet med hjem.
- Det er ikke ret tit, at mine kolleger ser mig med en stak papirer under armen, når jeg er på vej hjem, og min mobiltelefon er kun til nødsituationer. Det betyder også, at jeg ikke går og murrer med problemerne. Jeg tror på, at man skal holde fri, når man har fri, fortæller han.
Christen Refsbech har i sin karriere sat sit fingeraftryk på alt fra borgerkort over rejsekort til digital signatur. Og i det aftryk ligger 25 års erfaring med it-systemer og -sikkerhed. Det første, der springer i øjnene, er ikke en mand, der insisterer på at holde fri klokken 16. Men overholdelse af arbejdstiden er ifølge Christen Refsbech med til at holde tempoet oppe, og han synes at vide, hvad han taler om.
Skærveknuser fra Køge
Fritiden indleder han hver dag efter arbejde med en cykeltur i Køge og omegn, og det er den motion, der er plads til i kalenderen.
- Det går ikke så stærkt på min ti år gamle skærveknuser, men jeg er sikker på, at det giver mere, end det ville gøre på en racercykel, siger han.
Golf har også været en aktivitet, der skulle findes plads til, men det satte et flystyrt og deraffølgende tredobbelt brud på ryggen en stopper for i 1978. Det lille privatfly styrtede ned i de finske skove, og Christen Refsbech måtte flyves til hospitalet i en russisk militærhelikopter.
- Selvfølgelig var det ikke nogen rar oplevelse, men min læge sagde heldigvis, at jeg ikke længere måtte spille golf. Jeg synes faktisk heller ikke, at jeg er helt gammel nok til at spille golf, griner Christen Refsbech.
Lasterne tæller ikke meget andet end en forkærlighed for god mad og en øl og snaps til frokosten i weekenden. De 30-40 smøger dagligt blev smidt ud af en bilrude for adskillige år siden, hvilket ifølge den næsten to meter høje mand har betydet ti kilo for meget på sidebenene.
Salige Småland
Næsten hver weekend går turen til en gammel landejendom i Småland, nord for Marstrand i Sverige.
- Jeg elsker at tage derop og slappe rigtigt af. Der er godt nok altid en masse, der skal laves eller repareres, men det, synes jeg, også er ret afslappende. Det er godt at koble af med en hammer og nogle søm. Det eneste, vi ikke selv reparerer, er brændeovnen. Det er de svenske myndigheder ret strikse med, og der ville blive en fandens ballade, hvis der går ild i et eller andet, funderer Christen Refsbech.
Tiden i Sverige bliver også brugt på at male både naturalistiske og abstrakte billeder.
- Jeg bruger oliemaling, så det kræver en del omhu, og farverne har det med at flyde sammen, hvis de ikke får ordentlig tid til at tørre. Jeg vil nok helst lave abstrakte malerier, men det er ikke nemt. Jeg synes tit, at det billede, der så fint ud, da det blev færdigt, er blevet til noget bras tre dage senere, vurderer Christen Refsbech og fortæller, at der også er indrettet et værksted, hvor hans samlever, som er keramiker, kan arbejde. De holder begge to meget af at sejle, så båden bliver ofte læsset på traileren og hægtet på firehjulstrækkeren. Det er ikke kun i weekenderne, båden bliver brugt. Hvert år, de første 14 dage af august, går turen op langs skærgården på den svenske vestkyst.
- Det passer næsten altid med, at vejret på det tidspunkt er godt, og så kan vi bade og snorkle. Vandet er faktisk ret klart, men det er godt nok ikke så varmt som på Filippinerne, fortæller Christen Refsbech.
Det var der, han for fire år siden tog sit dykkercertifikat, som nu er skiftet ud med snorkel og svømmefødder, fordi det er uendeligt meget nemmere, når man slipper for alt det andet udstyr.
En måned fri for at rejse
I februar hvert år holder senior-sikkerhedskonsulenten fri for at tage ud at rejse. Turen har tidligere gået til Mexico.
- Vi søger nok mest oplevelser, når vi rejser. Man kan vel kalde det aktiv ferie, men vi finder nu også altid plads og tid til at ligge på stranden og lave ingenting.
Christen Refsbech har besluttet, at med udgangen af 2005 går han på pension. Båden, han i ni år har sejlet rundt på, er lige blevet solgt. På den nye skal der være plads til at bo. Men det betyder ikke, at hverken huset i Sverige skal sælges, eller at lejligheden med udsigt over Køge Havn skal siges op.
- Med børn, en helvedes masse børnebørn og en masse ting, jeg gerne vil nå, kommer jeg nok ikke til at kede mig. Jeg er faktisk ikke rigtig sikker på, at jeg har tid til at gå på pension.
billede: Christen Refsbech har i mange år
arbejdet med it-sikkerhed. Det har medført opgaver i Ghana, hvor der skulle implementeres et nyt banksystem. Herhjemme har han sat sit aftryk i de danske pas. Det var i forbindelse med Shengen-aftalen, hvor der blev indført et sikkerhedsmærkat i de danske pas. Foto: Hans Juhl
bokse: Realiteten
Den nye båd bliver en LM 28. En båd på knap ti meter med alt fra køkken til bad og flere soveafdelinger. Der bliver snildt plads til at overnatte og bo på båden, også når turene skal strække sig over mere end en weekend.
Drømmen
Er en båd af det finske mærke Nauticat. Det er ifølge Christen Refsbech motorsejlernes Rolls Royce. Detaljer som for eksempel styrehuset og dækket er håndbygget i diverse typer ædel-træ. Eneste hindring er, at prisen for en Nauticat nemt sniger sig op på den forkerte side af seks cifre.
