Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. september 2004.
Mange danske it-firmaer har ikke mod på at kaste sig ud i en børsnotering. Derfor bliver et alternativ til Københavns
Fondsbørs - en såkaldt minibørs - godt modtaget.
Hvis små og mellemstore virksomheder skal rejse kapital via en børsnotering, er det nødvendigt med et alternativ til den traditionelle fondsbørs.
Det er konklusionen fra en af tre arbejdsgrupper nedsat under Økonomi- og Erhvervsministeriet i begyndelsen af 2004. Formålet med arbejdsgrupperne var at finde ud af, hvordan erhvervslivet lettere får adgang til risikovillige investeringer. Løsningen kan være oprettelsen af en såkaldt minibørs, som både i England og Sverige er blevet succeser.
Det er arbejdsgruppens håb, at virksomhederne på minibørsen får mulighed for at hente ekstern kapital og adgang til en bredere kreds af investorer, end de normalt har. Minibørsen kan også fungere som et springbræt for virksomheder, der senere vil noteres på Københavns Fondsbørs.
En af grundtankerne er, at minibørsen skal være for virksomheder med en markedsværdi fra 100 millioner kroner til 500 millioner kroner.
Peter Belling, underdirektør på Københavns Fondsbørs, sad i en af arbejdsgrupperne, og han er stærk fortaler for en minibørs, som han dog foretrækker at kalde for en alternativ markedsplads.
- Det ville klart give nogle muligheder. Små og mellemstore virksomheder ville nemmere kunne komme ud på et større marked, og derved skabe et meget større fokus på en eventuel handel. Både for virksomheden og for eventuelle investorer. Jeg er overbevist om, at en alternativ markedsplads vil skabe vækst, siger Peter Belling.
Jakob Lyngsø, administrerende direktør i IT-Branchenforeningen, hilser også ideen om en alternativ markedsplads velkommen. Han mener, det er en gylden chance for it-virksomheder, der har brug for kapital til at udvide virksomheden.
- Hvis der blev oprettet en minibørs, ville vi være meget positivt indstillet. Det kunne gøre det enklere og nemmere for de små og mellemstore it-virksomheder i forhold til den normale fondsbørs, siger Jakob Lyngsø.
At direktøren i IT-Branchenforeningen finder tiltaget interessant, stemmer overens med de overvejelser, arbejdsgruppen har gjort.
- Det kunne være vækstorienterede virksomheder, der tidligere har rejst kapital og nu ønsker en notering som led i et generationsskift. Det kunne også være virksomheder, der ønsker at tilbyde en medarbejderaktieordning. Virksomheder i it-branchen kunne være oplagte kandidater til en alternativ markedsplads, siger Peter Belling.
Handlen kommer ikke af sig selv
Behovet for at etablere en minibørs er over de sidste år steget i takt med, at omkostningerne ved en traditionel børsnotering er vokset. Det har gjort det vanskeligt for mindre virksomheder at drage de fordele, der kan ligge i at få udbudt aktier på børsen.
Hvis der skal være forhåbning om, at en minibørs skal generere vækst blandt små og mellemstore it-virksomheder, kræver det dog, at der kommer til at foregå en handel.
- En børs uden handel kan ikke bruges til noget, så det er essentielt, at der bliver indført nogle mekanismer og metoder, der kan sikre handlen. Vi arbejder på at få en løsning, der gør, at der på minibørsen kan handles for ubeskattede midler. Det kunne eksempelvis være privatpersoners kapitalpensioner, siger Jakob Lyngsø.
Minibørsen er endnu kun på tegnebrættet, men bliver den realiseret, får den alternative handelsplads sandsynligvis ikke børsstatus. Den bliver i stedet oprettet som en reguleret markedsplads, hvor EU-oplysningskrav og nye regnskabsregler ikke gælder.
Minibørsen bliver dog ikke en bagdør ud af aktiemarkedet for små selskaber, der sjældent bliver omsat på Københavns Fondsbørs. Aktionærerne skal i givet fald bakke op om et skridt, der vil forringe beskyttelsen af deres investering.
I England har de allerede en minibørs. Den hedder AIM-børsen, og der handles unoterede aktier. Det gør ifølge Peter Belling handelsvilkårene langt mere gunstige. Det skyldes, at handel med unoterede aktier er begunstiget af særligt lave skattesatser. Den praksis, håber Peter Belling, også kommer til at gælde på en dansk minibørs.
- Den skattelovgivning, vi har nu, er voldsomt kompliceret, når det kommer til privatpersoners aktiehandel. Vi håber, at aktierne på en ny alternativ markedsplads i Danmark kan få status som unoterede, siger Peter Belling.
Jakob Lyngsø mener, at afgifts- og skatteændringer ikke alene kunne gøre det muligt for private at handle på en ny minibørs, men at det også kunne appellere til eksempelvis pensionskasser, hvis midler for alvor kunne give mulighed for yderligere vækst.
Ifølge skatteminister Kristian Jensen er det endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt det praktisk kan lade sig gøre at etablere en minibørs, og om det er politisk gennemførligt.
Billedtekst: - Hvis der blev oprettet en minibørs, ville vi være meget positivt indstillet. Det kunne gøre det enklere og nemmere for de små og mellemstore it-virksomheder i forhold til den normale fondsbørs, siger Jakob Lyngsø. Foto: Torben Klint
Toptekst: Dansk Nasdaq
Der findes allerede et alternativ til Københavns Fondsbørs i dag. Handelspladsen hedder Dansk Autoriseret Markedsplads (Dansk AMP). I 2000 havde den ambitioner om at blive en dansk udgave af Nasdaq, men den drøm er aldrig blevet til virkelighed.
Toptekst: I spidsen for arbejdsgruppe
Den tidligere Oticon-direktør Lars Kolind, som i dag investerer i højteknologiske virksomheder gennem selskabet Preventure, stod i spidsen for den arbejdsgruppe, der anbefaler oprettelsen af en dansk minibørs.
