Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. september 2004.
Det er e-mailens skyld!
Lad nu være med at punke chefen for det elendige arbejdsklima! Konflikterne, intrigerne og den brutale tone skyldes alene vores elektroniske kommunikation, viser en australsk undersøgelse, som refereres i norske Nettavisen.
Lukt ned i tastaturet forsvinder nemlig både hæmninger og høflighed, og så har vi balladen!
Norges Arbejdsmiljøinstitut minder i den anledning om, at man i sine e-mails bør "tale" til kollegerne, som var man i direkte øjenkontakt, og undlade at se pc-skærmen som et skudsikkert visir mod fortørnede kollegers negative reaktioner!
Den lille forskel - og så den store
"Interparti-dating? Ikke på vilkår!"
Sådan lyder meldingen fra flere kærlighedssøgende singler i USA, som i disse måneder er mere til den ene side end til den anden, end de har været i de sidste fire år. Og her tænkes ikke på seksuel observans, men på politisk ståsted i den ophedede valgkamp mellem præsidentkandidaterne Bush og Kerry (billedet).
For mange er det altafgørende, at den eneste ene har samme politiske holdning som en selv, og det afspejles af et væld af dating-websteder med navne som ConservativeMatch.com og Singlerepublicans.com på den ene side og Singledemocrats.com og LiberalHearts.com på den anden. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
- Ens politiske holdning afslører klart ens basale værdier, siger en 37-årig liberal Washington-fyr, som ugen før præsidentvalget gifter sig med en lige så liberal kvinde, han for nylig mødte på nettet.
Den store amerikanske dating-tjeneste Match.com spurgte i sommer sine brugere om deres syn på kærlighed mellem politisk uligesindede. Ifølge undersøgelsen var 57 procent villige til at se gennem fingre med et sådant misforhold. Den lidt uvidenskabelige konklusion herpå kunne så være, at 43 procent ikke kunne drømme om at tænde på en person af anden politisk observans.
Om der er tale om en temporær valg-dille, eller den selektive adfærd vil fortsætte efter præsidentvalget, kan kun tiden vise. Skulle den sprede sig til vores hjemlige flerpartisystem, kan dating hurtigt gå hen og blive en, om ikke (parti)farveløs, så biotopisk begrænset fornøjelse.
Fejl har aldrig manglet
Føler man sig utryg ved moderne teknologi, kan det lette en anelse at tænke på, at intet er forandret i forhold til de gode, gamle dages lige så utrygge nye teknologi. Her et par opløftende eksempler:
De lommeure, man udstyrede lokomotivførere med i midten af 1800-tallet, var ikke synderligt præcise, og tidsangivelsen på ruten kunne snildt variere fra by til by, hvilket førte til adskillige frontale sammenstød mellem lokomotiver.
Senere i samme århundrede fik man stor nytte af telegrafen, men linien var hullet som en si: Enhver person, udstyret med en modtager, kunne lytte med. Problemet blev siden løst med simpel kryptering.
Henne i det næste århundrede - nærmere bestemt 1960'erne - var man nået til computertiden, hvor den top-sofistikerede Univac-mainframe (billedet) var forsynet med en lige så top-sofistikeret højhastigheds-printer, som imidlertid blev så overophedet, at den var forsynet - default - med både brandalarm og en ildslukningsknap. Og sådan er der (stadig) så meget ...
En verden udenfor
Et af Computerworlds amerikanske familiemedlemmer, sikkerhedsmagasinet CSO, har netop bragt en vejledning i skrevne og uskrevne regler for amerikaneres sociale omgang med kulturer uden for Guds eget land. Af den kan vi europæere også blive lidt klogere (herunder på amerikanerne). Lidt udpluk:
Lad det sorte jakkesæt blive hjemme, hvis man vil undgå at blive forvekslet med en bodyguard. En sort habit stinker langt væk af security.
Specielt i Østen skal man holde sig i behørig fysisk afstand af lokalbefolkningen. Japanerne holder en vis distance (for at give plads for buk), mens det andre steder er særligt anstødeligt at berøre folk - selv børn - på hovederne. Derimod er araberne og sydamerikanerne relativt "nærgående", hvilket kan få amerikanere (og europæere) til at føle sig skidt tilpas.
Europæere er ikke begejstrede for at give hånd på den der joviale Clinton-møder-Jeltsin-foran-Det-Hvide-Hus-facon: Ikke ryste, ryste, ryste, men et enkelt lille ryk, måske to, fra albuen.
I Indien og Thailand giver man slet ikke hånd, men hilser Namaste, hvor de to håndflader placeres mod hinanden under hagen, som i bøn, og følges af et lille buk.
Kald aldrig folk ved fornavn uden videre og vær opmærksom på Kina og Japan, hvor efternavnet kommer først. Specielt i Tyskland er det en dødssynd at droppe titler - selv hvis man er ved at kløjes i dem, som i "Herr Doktor Direktor Schmidt".
Sidst, men ikke mindst, kaster man sig under middage i Tyskland og Skandinavien ikke frådende over mad og drikke, men venter pænt, til værten har budt velkommen.
Guf for lyst-phiskere
Når maddingen først er på krogen, kan de skurke, som giver sig af med den såkaldte phishing-svindel på nettet, blot sætte sig til at vente ...
For ifølge en ny amerikansk undersøgelse, som sikkerhedsfirmaet MailFrontier står bag, kan mere end hver fjerde voksne amerikaner teoretisk bide på!
De over 1.000, som medvirkede i undersøgelsen, blev bedt om at gennemse e-mails fra det virkelige liv og udpege "de gode" og "de onde". Hele 28 procent var ikke i stand til at skelne, hvilket gør dem til nemme ofre for phishing-banditter, som således kan franarre dem alt fra persondata og kontonumre til konfidentielle virksomhedsoplysninger.
Er man interesseret, kan man teste sin egen "phishing-radar" på ti ægte mails på webstedet www.mailfrontier.com/survey/quiztest.html.
Forgæves slid på slettetasten?
Mens vi nu alligevel befinder os i "helvedes forgård" af online-verdenen, er en nedslående konstatering på Wired News svær at komme uden om: Alletiders mest forhadte (og bekostelige) internet-fænomen, spam, betaler sig ... for afsenderne, forstås! De høster ROI, så guderne må sig forbarme.
For en markedsføringsudgift i nærheden af ingen penge bombarderer spammere måske en million mennesker med en og samme junk-reklame for blå piller (billedet), billige lån, slankekure eller penisforlængelser. Så kan de 999.900 af os taste "slet" nok så mange gange. Hvis bare de resterende 100 lader sig lokke, skæpper det i kassen!
En opgørelse fra Direct Marketing Association viser, at vi globalt i 2003 spenderede 32 milliarder dollars på varer, vi fandt på nettet via online-reklamer. Samtidig kostede spam samfundet cirka ti milliarder dollars i udgifter til filtreringsprogrammer og mistet produktivitet. Men spammernes incitament til at ændre på det er ærligt talt svært at få øje på!
billeder:
Det forestående præsidentvalg får mange amerikanere til at sætte tingene på spidsen. Det gælder også i kærlighedslivet.
PRNewsFoto
Verdens første kommercielle computer, Unisys Univac.
Foto: Unisys Corp.
At hilse korrekt er i sig selv en kunst, når man begår sig under uvante himmelstrøg. Arkivfoto
