Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. januar 2004.
Indsamling og registrering af data foregik fuldstændig elektronisk i det kliniske studie, der netop har sikret ALK-Abelló 'proof of concept' på et nyt lægemiddel. Fase Ilb-lll studiet - der, hvor lægemidlet viser sig sikkert og effektivt i en stor gruppe patienter - var verdens hidtil største inden for allergivaccination. Med elektroniske dagbøger til patienterne og en web-baseret løsning til lægerne sluttede ALK-Abelló sig til medicinalindustriens teknologiske frontløbere. Vel at mærke på et tidspunkt, hvor industrien forsigtigt nærmede sig det elektroniske, men få turde slippe papiret helt. Lægemiddeludvikling er et stramt reguleret univers, hvor man helst går med både livrem og seler.
Erfaringerne var så gode, at patienternes indrapportering også fremover vil foregå med elektroniske dagbøger. Frem for alt var kvaliteten af de elektronisk indsamlede data så meget bedre end papirmodellens, at man ikke ser sig tilbage, men fortsætter ad den elektroniske vej.
Hvad lægernes indsamling af data angår, vender ALK-Abelló dog tilbage til den velkendte, papirbaserede proces.
Høfeber
855 patienter ved 57 allergiklinikker i Belgien, Canada, Danmark, Norge, Sverige, Storbritannien, Tyskland og Østrig deltog i afprøvningen af ALK-Abellós tabletbaserede vaccine mod græspollen.
Den type medicin kræver - ligesom for eksempel midler mod astma - daglig rapportering fra patienterne. Sporadiske tjek hos lægen er ikke tilstrækkeligt.
- Det interessante for os er, hvordan patienterne har det gennem hele høfebersæsonen. Hver dag. Derfor bruger vi dagbøger, hvor alle patienter svarer på spørgsmål om høfebersymptomer, lungesymptomer, medicinforbrug, og "uønskede hændelser". Vi er forpligtet til at rapportere alt, hvad patienten kommer ud for med blik på både effekt og bivirkninger, siger Martin Rud Pedersen, chef for den kliniske udvikling af græstabletten hos ALK-Abelló.
Han understreger, at elektroniske dagbøger giver bedre og mere pålidelige data. Derudover er svarfrekvensen særdeles høj. Alle patienter har overført data i omtrent 87 procent af de cirka 120 dage, de i gennemsnit var med i undersøgelsen.
Resultaterne bekræftes af internationale undersøgelser, som konkluderer, at data ved brug af elektroniske dagbøger er af så høj kvalitet, at man ikke behøver nær så mange patienter i de kliniske undersøgelser. Tidsskriftet CenterWatch omtaler et studie, foretaget af medicinalgiganten Merck, som nåede samme resultat med halvt så mange patienter ved hjælp af elektroniske dagbøger.
P-plads syndromet
ALK-Abellós dagbøger, eller LogPads som virksomheden kalder dem, er Palm Pilots, der er renset for pda-funktionaliteter. I stedet er de udstyret med nyt programmel fra det amerikanske selskab PHT - et af en håndfuld, som markerer sig i den elektroniske dagbogsniche, hvor kendskab til de amerikanske myndigheder FDA's krav er en vigtig kernekompetence.
- Det har fungeret utrolig godt, og vi er meget tilfredse. Især fordi vi har fået bedre og mere pålidelige data. Papirdagbøger er nemme og billige at kopiere og dele ud, men problemet med dem er, at mange forsøgsdeltagere ikke får dem udfyldt hver dag. I stedet ender de med at sidde ude på lægens parkeringsplads, når de skal til tjek, og prøve at huske flere uger tilbage, så de kan få skriblet noget ned. Dermed bliver kvaliteten af data ikke optimal, fastslår Martin Rud Pedersen.
Den elektroniske dagbog giver patienten et vindue hver dag til at aflevere data, og den låser ved midnat, så man ikke kan snyde. Samtidig guider softwarestrukturen patienten gennem samtlige spørgsmål, så man ikke kan springe nogen over.
- Patienten kan kun aflevere komplette datasæt, hvilket også er en stor fordel. Indbyggede alarmer bidrager til at minde folk om at svare. Aflevering af data sker ved, at man sætter dagbogen i sin holder; den spørger så, om den skal ringe op og overføre data. På den måde sikrer vi også data fra folks ferier - som typisk falder i høfebersæsonen - de venter bare med at overføre, til de kommer hjem. Undervejs kan vi og lægen gå ind på nettet og se, om patientdata er kommet og følge op, hvis de ikke er. Hvorimod vi med papirdata først meget sent finder ud af, om patienten har skrevet så meget som et komma.
Tid og penge
På negativsiden er der de umiddelbare omkostninger. Selv om økonomiske besparelser er blandt LogPad-leverandørens salgsargumenter, peger Martin Rud Pedersen på, at papir faktisk er billigere i forhold til investeringen på over 1.000 kroner pr. logpad plus programmering, etablering af webside og så videre. For ALK-Abelló har det kostet et par millioner kroner ekstra at sætte undersøgelsen i værk elektronisk.
Til gengæld kommer det økonomiske argument stærkt igen i og med, at "tid er penge". Det gælder i høj grad i den omkostningskrævende lægemiddeludvikling, hvor det gælder om at udnytte sit patent og begynde at tjene penge hurtigst muligt.
- Kan vi nedbringe udviklingstiden, sparer vi penge, understreger Martin Rud Pedersen.
ALK-Abelló fik lukket sin database - altså afsluttet fejlretningen og erklæret databasen ren, så man kunne begynde på analysearbejdet - bare en måned efter de sidste data var rapporteret ind. Det er usædvanligt hurtigt i betragtning af det omfangsrige, internationale studie.
Med papir ville det formentlig have taget tre måneder, anslår chefen for den kliniske udvikling.
Han har ikke regnet på besparelsen hos ALK-Abelló.
- Men kan vi komme på markedet et par måneder før, kan det potentielt betyde en hel sæsons salg, og det er rigtig mange penge, siger Martin Rud Pedersen.
Anstødsstenen
Mens de elektroniske dagbøger vinder indpas, er medicinalindustrien mere forbeholden, når det gælder elektronisk indsamling af data ude hos lægerne. Traditionelt udfylder lægerne papir-dataark, Case Record Forms eller CRF'er, hvis indhold efterfølgende tastes ind i den kliniske database. Der hersker en stærk tradition for at kunne fremvise papir-CRF'er som originale kildedata; det forventer myndighederne, og det er de kliniske databaser skruet sammen til at validere.
- Myndighederne skal kunne stole på, at data er valide og i overensstemmelse med, hvad der rent faktisk er samlet ind hos patienterne. Det er rygraden i den verden, vi lever i, siger Martin Rud Pedersen.
På den baggrund har ALK-Abellós vovemod også grænser. Indberetningen af data fra lægerne, som udfører studiet på basis af selskabets kliniske udviklingsplan, skal fremover gå den gammeldags papirgang, hvor lægerne udfylder papir-CRF'er. Og det selv om der faktisk var en tidsgevinst.
Egen database
At CRF'erne var elektroniske i det store græspollenstudie hænger sammen med, at ALK-Abelló benyttede en CRO (Contract Research Organization) til arbejdet med den kliniske database. Nemlig den internationale farmaceutiske servicevirksomhed Parexel, som dominerer markedet sammen med Quintiles Transnational.
Nu er ALK-Abelló i færd med at opbygge sin egen kliniske database. I den situation tager man ikke chancer, men vælger det kendte, som ikke potentielt fremprovokerer løftede øjenbryn hos myndighederne og dermed en risiko for, at møjsommeligt indsamlede data dømmes ugyldige.
- Nu, vi selv skal gøre arbejdet, vælger vi det kendte. Vi er en relativ lille virksomhed. Større selskaber end os må betræde de nye stier først. Traditionel data management kan der ikke rejses tvivl om; det bliver man ikke kritiseret for. Hvorimod der med elektroniske løsninger kan opstå tvivl om, hvorvidt din dokumentation er tilstrækkelig. Og det værste, der kan ske, er, at du ikke kan bruge dine data, understreger Lisbet Groes, der er chef for den biometriske afdeling (statistik og data management) i ALK-Abelló.
Hun deler Martin Rud Pedersens begejstring for de elektroniske patientdagbøger, som hun kalder uundværlige. Men når det gælder patientjournalerne, må man hele tiden opveje fordelene mod risikoen. Man er mere på sikker grund med den gamle måde. Papirprocessen må man så søge at optimere, siger Lisbet Groes og fortsætter:
- Den elektroniske håndtering af data letter og fremskynder arbejdet, og frem for alt har det været en fordel, at vi hele tiden kunne følge med i og overvåge processen. Men det ramler sammen med myndighedernes meget store krav.
Fejlretning og kragetæer
Når lægerne registrerer data på papir, tastes de efterfølgende ind i de kliniske databaser hos medicinalselskaberne. Medarbejderne her må imidlertid ikke selv rette fejl, når de finder dem - eksempelvis fejl i patientnumre og initialer. Det skal sendes ud til lægerne, som så skal godkende og sende tilbage til dataafdelingen. En omstændelig proces, som tager måneder og også omfatter problemerne med at tyde lægernes til tider ulæselige kragetæer.
Når lægerne selv registrerer patientdata på en web-baseret elektronisk løsning, kan systemet sættes op til at fange fejl, som ellers skulle have være rettet bagefter.
Lisbet Groes var ikke ubetinget tilfreds med den web-baserede løsning, som ALK-Abelló kørte sit store fase III-forsøg på, selv om hun også så store fordele. Eksempelvis kunne de indlagte kontrolfunktioner til tjek af lægernes indtastning gøre systemet for langsomt. Og uden at have samtlige kontroller med skulle man alligevel ud i almindelig data management med dertil hørende fejlretningsprocedurer.
Det kan potentielt skabe tvivl om kildedata, mener biometrik-chefen. For hvis man skal have ekstra tjek oven på de indlagte kontroller, og der bliver rettet i de elektroniske data, så har du et nyt datasæt. Hvor er kildedata så, spørger hun. Og tilføjer at ved den "gammeldags" metode er alle kontrolinstanser bygget ind.
ALK-Abelló er få måneder fra at afslutte arbejdet med at sætte virksomhedens egen kliniske database op. En proces, der har taget et år og kostet cirka 2,5 millioner kroner. Valget faldt på Oracle Clinical, der sammen med Clintrial-systemet er det dominerende i branchen, og Novo Nordisk IT har bistået med valideringsprocessen.
- Den løsning er fuldstændig vandtæt og gennemprøvet, og du har også en mærkevare, hvilket er med til at sikre dig mod problemer med valideringen af data. Du kan følge dine data hele vejen, og alle myndighedskrav fra både FDA og EU er bygget ind i sådan et valideret system. Det er at satse på den sikre løsning, men det tager naturligvis noget tid med den lidt tungere, gammeldags papirgang, siger Lisbet Groes.
ALK-Abelló, der indgår i Chr. Hansen Gruppen og holder til i Forskerparken i Hørsholm, er med de omtrent 1.000 medarbejdere ikke stor i medicinalindustrisammenhæng, men førende inden for allergivaccination.
Billedtekst:
Martin Rud Pedersen, chef for den kliniske udvikling af græstabletten hos ALK-Abelló, understreger, at elektroniske dagbøger giver bedre og mere pålidelige data. Lisbet Groes, der er chef for den biometriske afdeling, deler Martin Rud Pedersens begejstring for de elektroniske patientdagbøger, som hun kalder uundværlige. Foto: Torben Klint
Billedtekst:
Den elektroniske dagbog giver patienten et vindue hver dag til at aflevere data, og den låser ved midnat, så man ikke kan snyde. Samtidig guider softwarestrukturen patienten gennem samtlige spørgsmål, så man ikke kan springe nogen over.
