Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. december 2003.
• Til forretningen...
Under begrebet smartphones æder mobiltelefonerne sig ind på markedet for pda'er. Den mest markante udfordrer til Nokias dominans på området er Sony Ericsson, hvis fusionsprodukt P800 har cementeret et comeback for svenske Ericsson.
Smartphones. Det er betegnelsen for de telefoner, der får kollegaer til at savle og er det ypperste af, hvad telefonproducenterne kan præsterere. Begrebet dækker over telefoner, der har indbygget datafunktioner som adgang til mail, kalender, indbygget browser, funktioner, der normalt forbindes med pda'er. Det er endnu primært erhvervsfolkets telefoner. Priserne begynder ved omkring 3.000 kroner og bevæger sig opad til 6.000 kroner.
Ifølge IDC er Nokia med produkter som 7650 og Nokia Communicator og en markedsandel på 61 procent stadig førende på markedet for de intelligente mobiler, men Nokia har i Sony Ericsson fået en stærk udfordrer.
Sony Ericssons redning?
Samarbejdet mellem svenske Ericsson og japanske Sony blev en realitet i begyndelsen af det ny årtusind. På papiret lignede det et jointventure, skabt i himlen. Ericssons solide tekniske evner kombineret med Sonys forbrugervenlige design. De første produkter fra samarbejdet, blev imidlertid meget lunkent modtaget, og markedsandelene raslede ned. Efterfølgende pegede alt i retning af en opløsning af samarbejdet, og repræsentanter fra Ericsson luftede budskabet, at man ikke havde tænkt sig at hælde penge i det underskudsgivende foretagende i al evighed. Men i 2002 skete der noget. Den lille T68 med de kvindelige kurver og farveskærm gik som varmt brød, men ikke nok til egenhændigt at redde selskabet, og da datoen for det svensk-japanske samarbejdes smartphone blev ved med at blive udsat, så tingene stadig sorte ud. I begyndelsen af 2003 ramte P800 så markedet, og det skete med et brag. Den lignede ikke noget man havde set før, lidt klodset i formen, lyseblå med et klap-tastatur. Men indholdet var i orden, med alt lige fra tri-band til Bluetooth, MP3-afspiller, video-afspiller,kamera og et væld af pda-funktioner. Anmelderne var begejstrede, og det har kunnet ses på salgstallene. Telefonen har sikret Sony Ericsson en markedsandel på ti procent i smartphone-segmentet, hvor de nu indtager en andenplads under Nokia. De er samtidig kommet tilbage på top fem-listen over de største producenter af mobiltelefoner og efter at have levet med underskud kvartal efter kvartal, kom det forløsende overskud for virksomheden. Selskabet præsenterede i begyndelsen af oktober 460 sorte millioner på bundlinien for tredje kvartal 2003.
Hos analytikerne peger alle på, at P800 har spillet en markant rolle i Sony Ericssons comeback. Selskabet følger nu op med anden generation af P800, den lidt mindre P900, der blev annonceret sidst i oktober.
Pda-telefoner
Markedet for smartphones er endnu forholdsvis lille - omkring 13 millioner enheder forventes at være solgt ved årets udgang. Til gengæld er vækstpotentialet enormt. 86 procent vækst årligt frem til 2007, forudser IDC, og profitmarginerne på telefonerne, der koster fra 3.000 kroner, gør markedet attraktivt.
Kampen om hvilken smartphone, der skal ligge under juletræet kommer i år formodentlig til at stå mellem Sony Ericssons P900 og Nokias ligeledes nylancerede sort-hvide sag 6600, men der er andre interessante produkter på markedet.
Microsofts og Orange SPVE100 efterfølger sidste års SPV, der blev et salgsflop med kun 5.000 eksemplarer langet over disken i Danmark. I efterfølgeren er der imidlertid blevet rettet tilstrækkeligt mange børnesygdomme til, at den bliver interessant at følge.
Og så er der pda'erne. Smartphones æder sig ind på markedet for de håndholdte enheder, men pda-fabrikanterne svarer igen og indarbejder nu talefunktion i pda'erne. Ifølge analytikere er det endnu begrænset, hvad der sælges, men de ser det som et interessant skridt imod en fremtid, hvor grænserne mellem pda'er og telefoner bliver udvisket.
• Til fremtiden....
Danmark har, som et stigende antal europæiske lande, i år fået en operatør og et netværk til 3G-telefoni. Værre ser det imidlertid ud med 3G-telefoner. I Danmark er der foreløbig kun én af slagsen på markedet, lanceret af den teknologiske frontløber Motorola. Den er til gengæld stor.
Motorola A920. Navnet siger måske ikke de fleste noget, men mange vil nikke genkendende til billedet af den. Det er telefonen, som 3G mobilselskabet 3 med usædvanlig ihærdighed og et gigantisk marketingsbudget forsøger at få forbrugerne til at købe. Det er Danmarks favorit 3G-telefon - mest fordi det er Danmarks eneste 3G-telefon.
For på trods af, at tredjegenerations mobiltelefoni de seneste mange år er blevet hyldet som fremtiden, og fremtiden nu tilsyneladende er ankommet, er det endnu meget småt med telefoner, der understøtter teknologien.
At det er Motorola, verdens næststørste leverandør af mobiltelefoner, man finder som frontløber med 3G-telefonerne, ikke bare i Danmark men også på europæisk plan, er imidlertid ikke overraskende. For det er lige præcis der, den amerikanske telegigant normalt befinder sig ved et teknologiskift. Motorola var også først med dual-band, tri-band, WAP og GPRS-telefoner.
Visuelt udfordret
Motorola har flere 3G-telefoner på markedet. Funktionsmæssigt kan de omtrent det samme som topmodellerne fra high-end markedet på almindelige mobiltelefoner, men opererer altså på et net, der kan tilbyde væsentlig højere hastighed på datatjenester. Og før lanceringen var modellen A920 også tippet til at kunne vippe traditionelle high-end telefoner som Sony Ericssons P800 af pinden.
Men Motorola har et tilbagevendende problem. Selskabets ingeniørkultur, der sørger for, at de er teknologiske frontløbere, skinner på uheldig vis igennem på designsiden. Det har, siden Nokia tordnede ind på markedet som en sand design-Dario, efterladt et indtryk af Motorolas telefoner som omtrent lige så velklædte og tjekkede som en polsk roebonde i regnvejr. Og for selskabets A920 er der bred enighed om, at der er skudt milevidt forbi med hensyn til design, størrelse, vægt og brugervenlighed. Onde analytikertunger peger på, at den eneste måde 3G-telefonen vipper nogen af pinden, er, hvis man kaster den efter dem.
De fleste selskaber har en eller flere designmæssige smuttere i bagagen, men for Motorola er det ved at udvikle sig til et økonomisk problem. På trods af, at selskabet stadig indtager en global andenplads, er de ifølge IDC-analytiker Andy Brown presset på markedsandelene. Selskaber som Siemens og Sony Ericsson har for længst bevist, at de har fanget designbudskabet, og de æder sig ind på Motorolas marked. På vesteuropæisk plan forventer IDC ikke, at A920 vil sælge mere end 40.000 enheder i fjerdekvartal.
Ikke en hujende....
Men statusen som frontløber på 3G må da betyde noget? Spørger man analytikere er der tre scenarier, der går igen.
Det første er, at Motorolas navn sætter sig fast i den kollektive bevidsthed som førende inden for 3G, og når der kommer mere designvenlige telefoner, er det brandet, som man vælger. Det var det positive.
Den negative vinkel er, at Motorola-navnet bliver eksponent for alle de vejbump og problemer, der uundgåeligt kommer ved overgangen til en ny teknologi. At 3G bliver oversolgt af operatørerne, som man oversolgte WAP, og at Motorola, uanset om det er deres skyld eller ej, brænder sig fast og bliver husket som dem med telefonerne, der ikke rigtig virkede.
Det tredje er, at det ingen betydning får, for der sker alligevel ikke noget som helst, før Nokia kommer tromlende og bringer 3G til det brede marked.
Hvor er alle de andre?
Og det leder jo videre til det interessante spørgsmål: Hvor er alle de andre. Svaret er tilsyneladende, at de tager det stille og roligt.
Udover Motorola er der én anden markant spiller på markedet i øjeblikket, japanske NEC. Ifølge sidste opgørelse fra IDC er NEC markedsførende på 3G-telefoner, men har altså ikke lanceret nogen i Danmark endnu og er ikke en væsentlig kombattant på traditionel mobiltelefoni.
Det er Nokia, alle venter på. Finnerne har imidlertid været noget stille. I starten af året lancerede de 6650'eren, en telefon som ingen siden rigtig har hørt noget til, og sidste måned præsenterede de en ejendommelig rombeformet størrelse, der i bedste tilfælde er et nicheprodukt for designfreaks. Sony Ericsson byder ind med Z100, og Samsung byder sig også til med en enkelt model.
Udvalget af telefoner har en væsentlig betydning for operatørerne. Og blandt andet hos Orange har man gjort klart, at man ikke ønsker at gå i luften med 3G, før udvalget bliver væsentligt forbedret.
• Til underholdningen....
En af de absolut stærkeste tendens på markedet for mobiltelefoner, er ideen om telefonen som et underholdningscenter. Og ingen har satset stærkere på den trend end Nokia med den nylancerede N-Gage.
"This is where I cried for mercy" - Det var her, jeg bad om nåde.
Sådan lyder et af de mange reklameslogans, der i øjeblikket tæppebombes ud over den internationale medieflade. Produktet bag reklamen er selvfølgelig Nokias nylancerede spiltelefon, N-Gage, der fusionerer en mobiltelefon med en håndholdt spillekonsol. Telefonen, der blev lanceret i oktober, er en af det finske selskabs til dato største satsninger. Alene reklamekampagnen har kostet millioner og atter millioner af dollars, og i august investerede Nokia i spilproducenten Segas division for online-spil, Sega.com, for at styrke udviklingen af spil til N-Gage. Selskabet forventer et salg på mellem seks og ni millioner enheder ved udgangen af 2004.
Nåde
Et muligt scenario er imidlertid, at markedet for håndholdte spillekonsoller meget vel kan blive slagmarken, hvor Nokia kommer til at bede om nåde. De første uofficielle salgstal fra forhandlerleddet har været nedslående. I England blev der solgt færre end 500 eksemplarer i 6.000 butikker den første uge. I USA blev der solgt færre end 5.000.
Nokia selv holder salgstallene ind til kroppen, men oplyser dog, at man har sendt 400.000 ud i forhandlerleddet. Lige så nedslående har anmeldelserne for spiltelefonen, der også indeholder MP3-afspiller, været. De designkyndige kalder den grim, målgruppen, det vil sige spillerne, kritiserer design, pris på over 2.000 kroner, udbuddet af spil og kontrolfunktionerne.
Samtidig går Nokia ind på et brutalt marked, der domineres af Nintendo og deres Gameboy. I første uge "udkonkurrerede" Gameboy'en Nokias N-Gage med 30 til 1. Oven i det, har Sony, der med Playstation og Playstation2 er den absolut stærkeste spiller på markedet for stationære konsoller, annonceret lanceringen af den bærbare udgave af Playstation, PSP'en, til næste år. Selv om det stadig er for tidligt at sige, kunne det se ud som om,
N-Gage er ved at forvandle sig til de håndholdte spillekonsollers svar på Microsofts Xbox-satsning, hvor softwaregiganten gik i clinch med Nintendos GameCube og Sonys Playstation2. Microsoft har måttet ty til store prisnedsættelser for at flytte markedsandele, mens pengene fosser ud af Xbox-divisionen. Microsoft inkasserede i tredje regnskabskvartal et underskud på 1,2 milliarder kroner alene på driften samtidig med, at marketingbudgettet eksploderede.
Potentiale
Spørgsmålet er så, hvad Nokia tænker på? Det åbenlyse svar er, at spilmarkedet har en markedsværdi, der overstiger filmindustriens, så selv en lille bid af kagen er mættende.
Og selv om ingen af de andre mobiltelefonproducenter i samme grad har satset på spilsegmentet, er de alle med. Nyere telefoner som Sony Ericssons T610 eller P900 kommer med spil og muligheden for at downloade flere. Andre leverandører lancerer eller er på vej med ‘plug in' joysticks, som gør spiloplevelsen på telefonerne mere komplet.
Med N-Gage kommer Nokia først til fadet. Selskabet er mester i at segmentere markedet, så der er telefoner til alle, og der er på nuværende tidspunkt ikke andre mobiltelefoner, der så rendyrket henvender til de mennesker, der vil have telefoni og underholdning i en og samme enhed. Har Nokia ramt plet med N-Gage betyder det nye markedsandele for selskabet, der i forvejen sidder på cirka 34 procent af det samlede mobilmarked, præcis som det skete med tidligere modeller. Nokia var først med muligheden for at skifte cover og downloade ringetoner, og det skubbede i den grad til salget.
IDC estimerer, at værdien af markedet for mobilspil vil nå fire milliarder dollars i 2007 fra 366 millioner i år, alene for det nordamerikanske marked. Har de i første omgang ramt forkert, har Nokia den finansielle pondus, der skal til for at blive på markedet og prøve igen, og kan N-Gage lokke spiludviklerne til også at udvikle til Nokias andre telefoner, betyder det igen en fastholdelse af den finske gigants førerposition.
