Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. december 2003.


Sørøvere besejret af syngesild
Las Vegas: Den engang så voluminøse Comdex-messe er efterhånden kun en skygge af sig selv, forlød det for nylig fra spillemekkaet Las Vegas. Om messen ligefrem er at betegne som en synkende skude, kan dog kun tiden vise.
Andetsteds i byen var der derimod allerede i år indtil flere sunkne skuder - til stor sorg for garvede Comdex-veteraner, som måtte kigge langt efter "The Strip"'s legendariske og spektakulære pirat-søslag ud for "Treasure Island".
Således beretter vore chokerede kolleger fra det amerikanske PC World, som blev øjenvidner til de nye tider:
"I stedet for en imponerende forestilling i frygtløshed med galeoner i livagtig størrelse, kanontorden, ild og pirater, som kaster sig i havet, måtte vi nøjes med "Sirens of TI" - letpåklædte syngedamer, der fremviste deres ynder til øresønderrivende dåse-popmusik. Sikke'n skam! "Babes" får man dusinvis af for en skilling i Las Vegas, men et søslag på oprørte vande midt i Nevadas knastørre ørkensand er ikke hverdagskost!".

Ét er bil at føre ...
Singapore: Vi er nok ikke mange, som ikke kender det: "Hvor f.... var det nu, jeg satte den forpu... bil?!" Nu er teknologien nået så langt, at selv det problem snart kan være fortid.
Et firma i Singapore, Stratech Systems, har nemlig udviklet den intelligente parkeringsplads for den distræte bilist. Dog bør der være en grænse for bilistens distraktion, for det er smart at kunne huske bilens nummerplade, da en stander på den computerovervågede p-plads skal fodres med registreringsnummeret, før man på et elektronisk kort får udpeget, hvor bilen holder.
Stratechs system består af en kombination af intelligent software og kameraovervågning, som samtidig tjener til gavn for sikkerheden på p-pladsen, fortæller en talsmand.

Flere centimeter over stregen
San Francisco: Man ser Michael Douglas i filmen "Falling Down" for sig. Her var det blot ikke myldretidstrafik, men spam-trafik, som fik en californier til at gå amok:
Efter tilpas længe at være blevet bombarderet med pop-up-reklamer og junk-mail med tilbud om penis-forlængelse gik den 44-årige Charles Booher fuldstændigt bananas over for et canadisk firma og dets ansatte. Pr. mail truede han dem med alt fra miltbrand-bakterier og skydevåben i den tunge ende til issyle og boremaskiner i den mere håndgribelige. De uheldige skulle lade livet, mens de mere heldige kunne "slippe med" kastration. Truslerne sendte han fra mail-adresser som Satan@hell.org.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters blev Booher arresteret, men løsladt mod kaution. Han risikerer fængsel i op til fem år og en bøde på 250.000 dollars for trusler om legemsbeskadigelse.
Charles Booher erkender at have opført sig uregelmenteret, men siger, at temperamentet løb af med ham, efter at hans computer i næsten to måneder havde været blokeret til det ubrugelige af pop-up-reklamer og spam.
Paradoksalt nok var det firma, som "stod nærmest for" Boohers raserianfald, slet ikke spam-synderen, men et helt seriøst foretagende, der angiveligt udfører "den eneste pålidelige og medicinsk anerkendte penisforlængelse".

Service for vor unge læser
København: Vel vidende at officielt skrivesprog kan være dræbende kedsommeligt og helt ude af pagt med ungdommens måde at kommunikere på, skal vi ikke undlade at henlede opmærksomheden på en alternativ online-oversætter, vi har læst om i Politiken. Tjenesten er døbt Styrelizer, med undertitlen "Brug den til gaderespect i din instant messenger, emails eller ho-breve", og findes på web-adressen www.lodret.dk. Her kan man køre en hvilken som helst tør tekst igennem og få den gjort spiselig for folk under 20.
Blandt alt det kedsommelige, vi har skrevet om i nyere tid, har vi udvalgt en tekst, som vi fandt særligt kedelig og bringer den her i versionen efter foryngelseskuren:

København: Vel vidende at officielt skrivesprog kan værer dræbende kedsommeligt og helt ude af pagt med en stylet Subaru og ungdommens måde at kommunikerer på, øh, skal vi nada undlade at henlede opmærksomheden på en alternativ online-oversætter, øh, vi har psykomeget læst om sårn noget som i Politiken, dér. Lissom sidst :) Tjenesten er sgu døbt Styrelizer, øh, med en stylet Subaru og undertitlen "Brug den dersens til gaderespect i din instant messenger, øh, emails eller ho-breve", øh, og findes på web-adressen www.lodret.dk, dér. Hvor svedigt, egentlig. Her kan man kører en hvilken som hvaddenu, helst tør tekst igennem og nakke den dersens gjort spiselig for folk under 20.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere