Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. november 2003.
til biddet: Flere sygehuse er i fuld gang med at tage et medicinmodul i brug, men der er både tekniske og organisatoriske udfordringer.
Den evigt lurende frygt for, at en patient får den forkerte medicin medvirker til, at medinmodulet modtages med mindre forbehold på sygehusene end notatmodulet, der blandt andet erstatter lægernes papirjournal. De to moduler udgør hovedbyggeklodserne i moderne elektroniske patientjournaler.
Men selv muligheden for at reducere antallet af fejlmedicineringer eliminerer ikke modstanden mod forandringer. Sådan lyder meldinger fra de sygehuse, hvor medicinmodulet er indført eller ved at blive det.
- En del læger har slået sig i tøjret, men der er også mange læger, der - når de først har set, hvad systemet gør muligt - ser ideen, fortæller projektchef Ivan Lund Pedersen fra Sundhedsforvaltningen i Roskilde Amt.
Medicinmodulet gik i fuld drift på sygehuset i Køge den 22. oktober, og dernæst følger Roskilde.
- Vi piller ved nogle arbejdsgange, og lægerne bliver afkrævet noget mere konkret, end vi gjorde før, og det kan være provokerende. Men da lægerne først fandt ud af, at der ingen vej var udenom, gik de til biddet, siger Ivan Lund Pedersen, der er uddannet læge og master i sundhedsinformatik.
Undervurderede implementering
Indførelsen af systemet krævede i sig selv mere opmærksomhed, end projektchefen havde forventet.
- Selv om det synes at være et lille system, er der utroligt mange aspekter, man skal tage højde for, og sygehusorganisationen er jo ikke ligefrem letbenet i forhold til ændringer og nye teknologier, siger Ivan Lund Petersen.
Arbejdet med at få indkøbt og installeret alt udstyret, der udgør infrastrukturen var undervurderet. 600 stationære pc'er og 200 bærbare skulle klargøres, og trådløse net installeres. Og senere gælder det 150 små håndpc'er - de såkaldte pda'er (Personal Digital Assistant). Enheden følger sygeplejersken med ud til patienten, når medinen udleveres.
- Vi troede, at denne side af sagen var det mindste af det hele, men det har været en ret stor opgave, og flaskehalsen var hos os selv, siger Ivan Lund Pedersen.
Men han påpeger, at der også er lagt mange kræfter ind på softwaresiden for at få opnået den rigtige funktionalitet.
- Vi har haft et godt samarbejde med CSC Scandihealth, der er vores leverandør, men funktionaliteten kommer ikke af sig selv. Det nytter ikke blot at bede leverandøren komme med, hvad denne har. Man skal gøre sig selv til den kloge kunde, der går dybt ind i sagerne, siger projektlederen.
Når han skal sammenfatte, hvad der har været afgørende for succesen lyder listen således:
• En dedikeret projektorganisation
• Veldefinerede budgetter
• En øverste ledelse, der brænder for projektet
Uden magtkampe
- Der var ingen kampe om, hvem der bestemte, og sådan er det ikke alle steder. Det har jeg konstateret. Visse steder ligger der gamle mellemværender og spøger, siger Ivan Lund Pedersen.
Uddannelsen af læger, sygeplejersker og andre er i høj grad sket også med teknologiens hjælp. Der blev brugt såkaldt e-learning, men det var nødvendigt at rykke for deltagelse og reklamere for uddannelsen mange gange. Især over for lægerne.
- Sygeplejerskerne er mere pligtopfyldende, de forbereder sig mere, men flere af dem undervurderer egen kompetence, fortæller projektchefen.
Han kan ikke fortælle om konkrete resultater endnu. Der var heller ikke kræfter til at få lavet en før-måling, inden man gik i gang med systemet. Men Ivan Lund Pedersen forventer, at der kan laves målinger på fejlmedicineringer, idet der foreligger en del litteratur om, på hvilket niveau det typisk foreligger.
Begrænser beslutningsstøtte
I et medicinmodul indlægges typisk diverse småprogrammer, der giver gode råd om medicin og udsender advarsler, hvis der er fare på færde, men i amtets system er beslutningsstøtten begrænset.
- Vi har faktisk skåret nogle advarsler væk, fordi vi er bange for, at for mange advarsler gør folk immune over for dem, siger projektlederen.
Men der gives for eksempel varsler, hvis der forsøges lavet en dobbelordination til en patient, og hvis nogen forsøger at rette i standardordinationen, som gælder en given sygdom. Amter har fastlagt visse standarder, hvilket især hjælper yngre læger. Der er for eksempel udarbejdet standardbehandlinger til mavesår og nyopdaget diabetes. Og med tiden lægges lidt mere beslutningsstøtte ind.
- Men naturligvis er det stadig den enkelte læge, der bærer ansvaret for behandlingen, siger Ivan Lund Pedersen.
Boks:
Amternes e-udfordring:
Elektroniske Patientjournaler
Fuld EPJ-dækning i det danske sundhedsvæsen er uden sammenligning amternes største e-government-udfordring. Selv om fremdriften er god, er der ifølge EPJ-observatoriet lang vej igen.
Udfordringen med at digitalisere sundhedsvæsnet vil bestå, uagtet at det her op den kommende debat om strukturreformen ikke kan siges med sikkerhed, om amterne vil bestå som administrative enheder.
Ifølge Indenrigsministeriets Nationale IT-strategi for sundhedsvæsnet 2003-2007 skal Elektroniske Patientjournaler, der overholder sundhedsstyrelsens standard G-EPJ (Grundstruktur for Elektronisk Patientjournal), indføres massivt i hele sundhedssektoren.
I økonomiaftalen mellem amterne og regeringen i år er det aftalt, at sengedækningen med EPJ skal være 100 procent ved udgangen af 2005.
Målt på sengedækning er udbredelsen i 2003 kun 13 procent ifølge EPJ-observatoriets seneste undersøgelse. Amterne forventer en procentvis sengedækning primo 2004 på 28, primo 2005 på 57 procent og primo 2006 på 93 procent. Altså en lille smule efter aftalen.
G-EPJ skal som den fremtidige standard for EPJ sikre kompatibilitet mellem patientjournaler og e-sundhedsløsninger i hele kongeriget.
En vigtig udfordring i 2004 er at få lavet en række G-EPJ-prototyper og en række kliniske afprøvninger, blandt andet prototypeverifikationer, før og efter arbejdsgangsanalyser og kommunikationstests af prototypernes evne til at kommunikere G-EPJ-strukturerede data.
G-EPJ-projekter i Århus Amt og HS udgør de to hovedprojekter i afprøvningen.
EPJ-Observatoriet vurderer, at GEPKA-projektet (G-EPJ-Prototype og Klinisk Afprøvning) er et meget vigtigt tiltag for at bane vejen for, at landets sygehuse i fremtiden kan basere EPJ på G-EPJ-standarden.
le
Boks:
Kort om elektroniske patientjournaler
Rygraden i de moderne elektroniske patientjournaler (EPJ) udgøres af to store moduler - medicinmodulet og notatmodulet.
Medicinmodulet, der er involveret i samtlige led, hvor der træffes beslutning om medicin, samt hvor medicin håndteres, indføres typisk først. Der er nemlig tale om en mindre, og mere afgrænset opgave, end den som notatmodulet skal dække.
Notatmodulet erstatter blandt andet lægernes papirjournaler og sygeplejerskernes egne notater (Kardex), og det modtager og afsender informationer til en lang række mindre moduler. Blandt disse ses laboratoriesystemet, samt systemer til røntgen, scanning, kontakt med store kliniske databaser og afrapportering til centrale registre.
Stort set hvert amt kører sit eget projekt, men Sundhedsstyrelsen har via sin "Grundstruktur for Elektroniske Patientjournaler" (G-EPJ) sat en standard, der forventes at blive fulgt.
Læs nærmere om amternes EPJ-systemer, deres funktionalitet, status for udbredelse og kommunikation systemer imellem på www.epj-observatoriet.dk - hvor man klikker sig videre til statusrapport 2003.
Godt i medicinrummet
Fra sygeplejersker på Frederiksberg Hospital lyder en melding om, at arbejdet i medicinrummet lettes med det nye medicinmodul. Hospitalet er frontløber for det nye medicinmodul, som skal indføres på alle sygehuse under Hovedstadens Sygehusfællesskab. Systemet udvikles af Mærsk Data-selskabet Acure.
Det var Sanne Jensen, HS Direktionens Informatikafdeling, der fortalte om tilbagemeldingen, da hun i oktober talte på EPJ-Observatoriets årlige konference.
I medicinrummet fordeles den rette medicin, i den rette dosering, til den rette patient. Rummet er trangt, så der skulle særlig omtanke til ved placeringen af udstyret. Pc'en er da også forsynet med en fladskærm, og denne er i øvrigt trykfølsom. Det skyldes et hensyn til de sygeplejersker, der ikke er vant til at arbejde med mus. De kan i stedet trykke på skærmen.
Et basismodul, der rummer 70 pct. af den endelige funktionalitet, gik i drift på en afdeling på Frederiksberg Hospital i september, men modulet viste sig at rumme for mange fejl, hvorfor projektet udsættes. toft
Billedtekst:
I medicinrummet bidrager to pc'er med fladskærme til, at sygeplejerske Nikoline Bigler og hendes kolleger på sygehuset i Køge lettes i arbejdet med at få fordelt rette medicin i rette dosis til rette patient.
Foto: Hans Juhl
Billedtekst:
Medicinmodulet følger via pc'en med den trådløse forbindelse til databaserne med ud på stuegangen, hvor lægerne ordinerer medicin, fortæller projektleder i Roskilde Amt, lægen Ivan Lund Pedersen (t.v.). Men sygeplejerskerne - og heriblandt Susanne Buchardt - var været flittigere til at uddanne via e-learning i brugen af systemet end lægerne, fortæller projektlederen. Foto: Hans Juhl
