Poptelefonen og skrivetelefonen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. august 2003.


I denne uge kigger vi på to af sommerens mere usædvanlige telefoner, nemlig Samsung SHG-V200 og Nokia 6800.
Pop og mail
Det er interessant, at mobiltelefoner er ved at udvikle sig til alt anden end taleenheder, hvilket trods alt stadig er den vigtigste brug af en mobiltelefon.
Samsung satser på en billedtelefon i klap-op-format, mens Nokia har en fold-ud-oplevelse med deres mobiltelefon beregnet til de skrivende.

Samsung
SHG-V200
Telefonen er lille og let med et muslingeskaldesign, der gør den rar at have i lommen. Der er indbygget digtalkamera med et roterende objektiv, der gør det nemt at tage billeder af sig selv. Opløsningen er dog kun 352 x 288 billedpunkter, hvilket er ringere end både Sony Ericssons og Nokias kameratelefoner, der alle har VGA-opløsning.
Billederne kan beskues på den meget gode skærm, der er noget af det bedste, som vi har set på en mobiltelefon. Opløsningen er på 128 x 160 billedpunkter, og der kan vises 65.000 samtidige farver. Meget flot.
Men dermed er også alt positivt sagt om SHG-V200. Den har kort batterilevetid. (Samsung har dog vedlagt et ekstra batteri). Det skyldes muligvis, at Samsung har satset på en ekstrem oplevelse, når telefonen ringer. Ikke alene spiller den højere end de fleste andre telefoner. Dens indbyggede MIDI-synthesizer klarer også 40 samtidige toner og anvender telefonens vibrator som bashøjttaler. Dertil kommer et lystigt lysshow på telefonens klap, og en lille animeret figur der danser med på klappens display, som ellers viser klokken. Hvis man ikke hader polyfoniske ringetoner i forvejen, kommer man til det nu.
Dertil er telefonens menusystem tæt på ubrugeligt, den medfølgende software til pc'en er obskur, og den har kun pc-kommunikation via kabel.

astaturet har dog gSamsung SHG-V200
Oplysninger: www.samsung.se
Pris: Cirka 3.400 kroner med moms
Nokia 6800

Oplysninger: www.nokia.dk
Pris: Cirka 3.000 kroner med moms

Nokia 6800
Indtastning af tekst på en telefon er en svær disciplin. Nokia har til denne telefon designet et udklapbart tastatur, der ligger bag det numeriske tastatur. Når tastaturet klappes ud, vendes skærmens billede 90 grader, og knapperne rundt om skærmen "drejes" også.
Nokia mener, at 6800 kan erstatte en lommecomputer i høj grad. Det er til dels rigtigt, for tastaturet er OK, og gør det nemt for alle, der ikke er glade for den specielle T9 ordbogsbaserede indtastningsform for normale mobiltelefoner.
Men skærmen er lige lille nok med 128 x 128 billedpunkter i 4.096 farver til kalender-funktioner. Skrivning af epost og SMS'er går dog fint, hvis man kan lægge telefonen på et fast underlag, da man ellers skal holde telefonen åben.
Det er noget hæmmende, at Nokia ikke har puttet Bluetooth i telefonen, hvilket gør, at man må bruge kabel eller infrarød til at synkronisere telefonen med en computer. Også skærmnavigationen er lidt bøvlet, fordi telefonens lille joystick ikke kan vælge en funktion via et tryk. Her skal man bruge en af telefonens andre knapper. Selve telefonen er velfungerende med GPRS, HighSpeed data og MMS-understøttelse. Tjort den til en af de større telefoner.Alt i alt et solidt bud på en epost-telefon fra Nokia, hvis man har brug for en og kun en enhed. Ellers er en lommecomputer med en BlueTooth-forbundet telefon stadigvæk en mere fleksibel løsning.

Boks:
Og vi retter
Sidste uge skrev vi, at IBM-tastaturet havde partnummeret SK-8835 og minsandten også, at det havde partnummeret SK-8845. Vi takker for alle henvendelserne og kan meddele, at det korrekte partnummer på et "USB Keyboard with UltraNav" er 31P8958 (dansk) eller 31P8953 (engelsk). Og at hvilken som helst IBM-forhandler kan skaffe et via IBM.
Dertil er vi nu blevet klar over, at IBM ikke skriver modelnummer på enhederne, og at vi var så naive at tro, at teksten i feltet Model No: kunne bruges til noget.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere