Sonys minibærbar er lige til baglommen

Sony er nu klar med en ny minibærbar, der er lige til at smide i baglommen. Ud over sin lille form har computeren også funktioner, der gør andre minibærbare misundelige. Se her hvad.

Vi har set minibærbare fra Acer, MSI, LG, HP og mange andre. Men ikke fra Sony - indtil nu.

For under den store elektronikmesse CES i Las Vegas har Sony netop afsløret en ny model, der er langt hårdere pumpet, end hvad vi ellers er vant til med de små computere.

Sonys model hedder Vaio P, og den kører ligesom andre mininotes Intels Atom-processor, men udmærker sig ved fra fødslen at være udstyret med to gigabyte ram, GPS-funktion og en skærmopløsning på 1.600 gange 768 pixel.

Formen skiller sig også ud, da computeren er meget aflang. Helt præcist er den 24 centimeter lang og 11 centimeter bred, mens tykkelsen er to centimeter.

Den specielle form betyder, at tastaturet ikke er så kompakt, men at der ligefrem er luft mellem tasterne.

Du får heller ikke en rygskade af at slæbe rundt på Sony Vaio P. Computeren vejer sølle 635 gram.

Til gengæld må du vænne dig til Windows Vista Business, hvis du kaster dig over computeren. Modsat mange af sine konkurrenter kører Sony Vaio P nemlig ikke Windows XP. Den lille computer er udstyret med en 60 gigabyte harddisk fra fødslen, og batterilevetiden skulle angiveligt være fire timer.

Også prismæssigt skiller Sony Vaio P sig ud. Den ligger nemlig i den dyre ende, og den første model sættes til salg i Japan i midten af januar til en pris af 100.000 yen, cirka 5.900 kroner.

I denne video kan du se den lille computer fra Sony i aktion:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere