En diva taler ud

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. juni 2003.


åben: Computerworld har været i audiens hos Danese Cooper, der er Open Source Diva hos Suns Microsystems. Hun
løfter sløret for open source-bevægelsen, der åbner standarder, lukker retssager og er en hud-mod-hud-oplevelse.

Danese Cooper sidder i en hotelrestaurant og nipper til theen, mens hun emmer overtoner af superdivaen Madame Castafiore fra Tintin programmet i (det høje) C.
Hendes officielle titel er Open Source Diva, og hendes scene er Sun Microsystems. Nu har vi mødt "open source gurus", "patch leutenants" og "Penguin advocates", hvilket bare er nogle af titlerne i open source-samfundet.
Vi har bare aldrig før mødt en open source diva, men lige hvorfor-spørgsmålet stopper på nodeblokken når man møder Danese Cooper. For hun har vitterlig en diva-aura. Venlig, og lidt ophøjet.
Naturligvis drejer snakken sig om SCO's retsag mod IBM, hvor hun siger:
- Jeg tror, at SCO kører det show for at blive opkøbt, men det er ikke en reel trussel mod Linux eller open source. Her skal man forstå, at der er ekstrem stram styring af kildekoden i open source. Og det er nødvendigt med en stram styring, fordi de enkelte programmører dels har rettighederne til deres kode, og fordi deres status afhænger af kvaliteten af deres kodning.
Danese Cooper fortæller, at al programmering ved open source-projekter bliver forelagt projektlederen, der beslutter, om den skal "checkes ind" i projektet. Derfor er hun ikke urolig for SCO's sagsanlægs mulige konsekvenser for open source-samfundet.
Hun siger:
- Hvis SCO offentliggør de dele af Linux-koden, der skulle være uretmæssigt kopierede fra deres Unix-kilde, så vil det et spørgsmål om timer, før disse dele er blevet reprogrammeret. Der er jo ingen ære i at foretage klip-og-klisterprogrammering, og ære er en vigtig del af open source.

Open alt muligt
Danese Cooper fortæller videre, at fornemmelsen for denne ærefølelse er vigtig for, at man kan forstå open source.
- Min vigtigste opgave i Sun er at sikre transparensen og direktheden mod open source-samfundet. Det betyder, at den enkelte deltager i et projekt skal have oplevelsen af at blive taget seriøst og at vedkommende bliver respekteret. Det skal være en hud-mod-hud oplevelse, siger hun.
Men filosofien er ved at brede sig til andet end bare programmering. Her nævner hun projektet om OpenOffice, idet hun siger:
- Vi opdagede, at der var andre end programmører, der deltog i OpenOffice-projektet. De skriver dokumentation og lærebøger, pakker cd'er og driver markedsføring. OpenDocumentation, OpenDistribution, OpenMarketing og minsandten også OpenSales, for der er nogen som tager rundt som "sælgere" af OpenOffice. Det viser entusiasmen og drivkraften i miljøet.
Der er også et andet felt, som Danese Cooper fremhæver hvor aktiviteterne på open source-scenen har givet aktiviteter i kulissen. Det gælder åbne standarder, der normalt ikke har noget at gøre med open source. Hun siger:
- De internationale standardiserings-organsationer er ofte langsomme og sårbare for pression fra virksomheder. Open source-samfundet er i stand til at tage en halvbagt standard og hurtigt videreudvikle den i praksis. Det skete for eksempel ved SOAP, hvor webserver-folkene bag Apache-projektet i realiteten bar den standard hjem. Havde de ikke gjort det, havde vi stadigvæk ventet på en komite.
- Verden kommer til at vænne sig til de facto-standarder, der senere bliver internationale standarder. Og det næste bliver en åben dokument-standard baseret på XML. For tiden er nemlig også ved løbe fra lukkede standarder.

Billedtekst:
Danese Cooper har titel af Open Source Diva i Sun Microsystems. Det betyder, at hun er bindeled mellem open source-scenen og Sun. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere