Grader af åbenhed

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. juni 2003.


open mening: De forskellige virksomheder er ved at falde over hinanden for at annoncere deres understøttelse af open source. Men der er store forskelle med hensyn til realiteterne bag ved udtalelserne.

I dag kommer der jævnligt annonceringer fra forskellige softwarefabrikanter om, at man understøtter open source. Ofte betyder det kun, at virksomhedens applikationer kan køre under styresystemet Linux.
I den anden ende af spektret findes nogle få virksomheder, som deltager aktivt i open source-samfundet. Derimellem er der talrige grader af åbenhed. En af dem går ud på at slippe kildekoden til sine applikationer løs på nettet, sådan at alle kan anvende den.
- Det holder ikke. De store virksomheder drømmer om, at bare man offentligør kildekoden, så strømmer det til med gratis programmører. Open source handler om den personlige oplevelse, hvor den enkelte programmør føler værdi og en umiddelbar interaktion. Det betyder, at der skal ligge en organisation bag ved indsatsen, siger Open Source Diva fra Sun Microsystems Danese Cooper.
Der findes flere eksempler på denne adfærd. RealNetworks har for eksempel lagt deres videoserver-software ud på internet, men der er ingen open source-organisation bag ved.
Også Apple har været under beskydning fra open source-samfundet.
I dag er disse initiativer ved at forsvinde til fordel for mere åbne udgaver af de traditionelle udviklergrupper.
Virksomhederne har nemlig et problem med open source, idet virksomhedens softwarepatenter også skal beskyttes. Det betyder, at den kildekode, der frigives, er til ældre programmer eller programmer, som virksomheden ikke selv videreudvikler.

Softwarepatenter spænder ben
Derfor har for eksempel HP et problem med at overføre funktionaliteten mellem deres Unix-variant HP-UX og Linux. HP har nemlig svejset diverse former for netværkssoftware direkte ind i kernen på deres egen Unix-variant.
Det giver fornuft rent ydelsesmæssigt, men problemer i open source-sammehæng, da HP ikke er interesseret i at slippe disse patenterede ændringer løs i open source-samfundet.
HP har derfor bygget en closed source-version af Linux med deres ændringer indbygget.
Også Oracle har haft tilsvarende problemer med patenter. IBM befinder sig i samme patentbåd, men har sammen med Sun valgt en tofløjet strategi. På den ene side holder man egen software tæt ind til kroppen, på den anden side deltager man aktivt i open source-samfundet.
- Det er en mental øvelse for store virksomheder at gå aktivt ind i open source. Der er en naturlig skepsis i open source-samfundet over for store virksomheder som IBM og Sun. Derfor er det endnu mere vigtigt, at der spilles med helt åbne kort, og at virksomheden har forstået, hvad open source går ud på, siger Danese Cooper, det netop har stået bag Suns licenser til open source-projekter.
Men IBM bruger også open source rent politisk. Efter Microsofts lancering af deres .Net-strategi var IBM endda meget hjælpsom i forbindelse med et open source-alternativ til Microsofts egen lukkede software.

Lukket åbenhed
Den sidste mulighed består i at køre lukket software på et open source-styresystem. Oftest menes der Linux, og det er det som regel, når softwarefirmaer annoncerer, at de understøtter open source.
I langt de fleste tilfælde er understøttelsen begrænset til en enkelt Linux-distribution, da de forskellige Linux-distributioner har forskellige installationsfunktioner.
Kører applikationen i forvejen på Unix, er det ikke det store problem at få den til at køre under Linux.
Bjarne Rasmussen Computer Associates, Area Manager, Technology services, EMEA, siger:
- Vi understøtter Linux som styresystem, fordi vi kan mærke en stærkt stigende interesse blandt vores kunder. Som ved al software er kvalitet vigtig. Det betyder grundig certificering og test, og det er mest tidsrøvende i forbindelse med at flytte applikationer til Linux. Vi ligestiller simpelthen Linux med alle andre Unix-versioner, og vi flytter stadig flere applikationer til Linux.

Boks:
PeopleSoft - ERP på Linux
Også ERP-firmaet PeopleSoft går i retning af at understøtte open source. Firmaet satser på, at alle PeopleSofts 170 applikationer skal understøtte Linux inden udgangen af 2003.
PeopleSoft investerer flere hundrede millioner dollars i at udvikle virksomhedssystemer til mellemstore virksomheder. Det er systemer, der kan implementeres langt hurtigere og til en langt lavere pris end de ERP-systemer, der findes på markedet i dag. Mere end 500 systemudviklere arbejder på projektet. Det er i den sammenhæng, firmaet håber på at sælge Linux-baserede løsninger.
- Det er ikke fordi, vi ikke tror på Microsoft, men vi mener, at folk skal have så mange valgmuligheder som muligt, og med Linux-platformen giver vi vores kunder yderligere et valg, siger administrerende direktør, Peder Welch Nelson, PeopleSoft. Han tilføjer:
- Det er et led i vores strategi om ERP til mellemstore virksomheder, hvor vi presser implementerings-tiden for systemerne ned fra tre måneder til tre dage. Det er i den sammenhæng open source er interessant, blandt andet fordi det er billigt at anvende Linux, siger Peder Welch Nelson.
Blandt små og mellemstore virksomheder møder man ifølge Peder Welch Nelson oftere kravet om open source end i de store koncerner, hvor man typisk er ude i store projekter, der løber over flere år. KA

Citat:
Vi understøtter Linux som styresystem, fordi vi kan mærke en stærkt stigende interesse blandt vores kunder.
Bjarne Rasmussen, Computer Associates, Area Manager, Technology services




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere