Lang dags kamp med lagringssystemer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. maj 2003.


virtualisering: Markedet for lagringssystemer er præget af en tung mainframearv. Det gør administration af lagringssystemer alt for besværlig, siger lagringsekspert, der mener, at lagringsfabrikanterne har meget at lære om brugervenlighed.

HervÈ Lequippe Senior Product Manager EMEA i Veritas er ikke i tvivl: Dagens lagringssystemer er for komplekse.
Han har allerede tegnet et helt whiteboard fuld af små disksymboler og har varmet sig selv op i bedste Asterix-stil i et mødelokale, hvor han taler med Computerworld, under en messe i Bella Center.
- Der er ingen fornuftig årsag til, at diskene i et serversystem skulle være mere besværlige at administrere end den disk, der sidder i en pc, siger han og skriver "C:" på tavlen.
Han tilføjer et spørgsmålstegn eller to.
Efter et sekund, hvor han kigger på en lille stabel EMC-pressemeddelelser, som ligger på et mødebord ved whiteboardet, siger han:
- Skal SAN ind i de mindste installationer, skal fabrikanterne tænke nyt, så lagringssystemerne bliver nemme at administrere. En lille server er jo ikke en baby-mainframe. Administration skal være simpel.
Veritas fabrikerer selv software til styring af lagringssystemer, og HervÈ Lequippe mener, at virksomhedens fokus på virtualisering af lagring har bragt administrationen af lagringssystemer væk fra mainframearven.

Virtualiserings-mantraet
Et af de store mantraer inden for lagring er virtualisering. Begrebet dækker over, at programmerne skal kende mindst muligt til lagringssystemets fysiske opbygning.
I stedet for at programmet skulle sige: "Giv mig sektor 23.402 på disk 5 i diskkabinet 3 på SAN-kontrolenhed 2", så siger programmet: "Giv mig sektor 2.334.445.402".
Bagved har lagringssystemet ophævet den fysiske struktur af diske, diskkabinetter og kontrolenheder.
Der eksisterer alle mulige mellemstadier i denne virtualiseringsproces, der i 80'erne begyndte med lagringssystemer til mainframes, som IBM's S/390.
Dengang var OS/390 styresystemet kun 32 bit, hvilket betød, at databaser var opdelt i 4 GB klumper.
For dagens lagringssystemer bygger i høj grad på mainframearven og er et udslag af at anvende SCSI-teknologi i mainframeklæder.
Denne arv ses i dagens lagringssystemer den dag i dag, hvor diskene kobles sammen via SCSI og styres via en SCSI-kontrolenhed, der kan foretage forskellige former for RAID-fejltolerance.
Her ligger virtualiteten på diskniveau. Der kan være SAN-kontrolenheder, der styrer de enkelt diskkabinetter, sådan at virtualiteten ligger på kabinet-niveau.

En sky af disksektorer
HP har som nogle af de få valgt et virtualiseringsniveau svarende til eksemplet, hvor hele lagringssystemet er en stor sky af disksektorer.
Den øverste chef for HP's lagringssystemer i Europa, Olaf Swantee siger:
- Ja, men det er jo der vi skal hen. Brugerne skal kunne forøge kapaciteten bare ved at tilføje ekstra diske til systemet og ikke bruge energi på at skulle rekonfigurere disksystemer. Jo mere automatisk vi kan gøre processen jo bedre.
HP anvender SAN-kontrolsystemer med ekstra høj processorkapacitet for at kunne holde rede på de milliardvis af sektorer, der kan optræde i et større lagringssystem. Det, påpeger konkurrenter som Hitachi Data Systems, kan være en svaghed, da en fejl her vil sende hele systemet i døden.
Men højere grader af virtualisering er alligevel ved at blive en markedstendens.
IBM annoncerer her i maj en speciel virtualiseringsenhed bygget på et fejltolerant Linux-serversystem. Cisco kommer med virtualisering til deres MDS900 SAN-switche, mens HP og EMC er i gang med at udvikle virtualiserings-software til Brocade SAN-switche.

Billedtekst:
HervÈ Lequippe fra Veritas mener, at administration af lagringssystemer er for mainframe-præget og skal forenkles kraftigt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere