Adobes fornemmelse for e-papir

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. maj 2003.


Elektroniske dokumenter og formularer via
e-papir-programmet Acrobat 6 skal give Adobe fortsat vækst uden for tegnestuerne.

Dokumenthåndtering
Programmet Acrobat eksisterer i mere end en halv milliard kopier over hele verden. Det kører på snesevis af styresystemer fra Unix til mobiltelefoner, og Adobes dokumentformat PDF (Portable Document Format) er endda blevet til hele to ISO-standarder. Nu vil Adobe mere end bare levere software til eletroniske manualer, som netop er et af den mest udbredte anvendeklsesområder for Adobe Acrobat.

Sjette generation
Acrobat i version 6 skal give ekstra store sorte cifre på Adobes tegnepapir.
Produktet indeholder stærkt forbedret elektronisk papirhåndtering, idet digitale signaturer nu kan anvendes til at styre adgang og revisioner af et dokument. Netop revisionsstyringen er blevet forbedret, så de enkelte brugeres revisioner kan håndteres via epost eller via en browser. I den mest avancerede udgave anvendes tilmed 128 bit kryptering af dokumentfilerne. Brugernes kommentarer i dokumentet har synlighed afhængig af brugerens digitale signatur, og alle kommentarer kan konsolideres ind i et Word-dokument. Den nye version af PDF-formatet kan håndtere lag, hvilket betyder at for eksempel AutoCad-tegninger kan omformes til Acrobat-dokumenter på fornuftig vis. Dokumentstørrelserne er ved samme lejlighed sat op til A0. Endvidere understøttes storformaterne ISO, ARCH, ANSI og JJS. Dertil er der nu mulighed for at validere PDF-filen til trykformål, ligesom farvesepareringer kan tjekkes.

Acrobat i tre dele
Dertil har Adobe splittet programmet i tre dele: Elements, Standard og Professional. Den første udgave er beregnet til at danne PDF-filer inde fra Microsoft Office, mens Standard-udgaven også har integration til Internet Explorer, kryptering, revisionsstyring og mulighed for at kombinere flere dokumenter til en PDF-fil. Professional udgaven er den fulde version. Adobes strategi går ud på, at kontorbrugere anvender Elements-udgaven til at danne PDF-udgaver af deres dokumenter, mens superbrugere anvender Standard-udgaven til at konsolidere PDF-dokumenterne.
Professionel-udgaven er så beregnet til de grafiske brugere. Men denne strategi krøller sig noget sammen i Danmark, da den billige Acrobat Elements kun sælges i en minimumsportion af 1.000 (tusind) licenser eller mere.
Læseprogrammet Acrobat Reader er stadigvæk gratis og vil kunne hentes fra Adobes website.
De engelske versioner af Acrobat kommer her i slutningen af maj, mens de danske udgaver forventes i slutningen af juli.

Adobe er klar over problemerne ved licensstrukturen: Ansvarlig for Acrobat i Danmark, Per Haslev, siger:

- Adobe har ens licensstruktur over hele verden, og det rammer Danmark hårdt, fordi vi har mange mindre virksomheder. Vi er klar over problemet og overvåger situationen nøje.

Prisen for Acrobat Elements er omkring 10 procent af prisen for Standard-versionen, og i Elements er det lige så simpelt at gemme dokumenter i PDF-format som i Microsofts egne formater.

Billedtekst:
- Og den mulighed har været et stort ønske hos brugerne. Nu dukker der en Acrobat-knap op i for eksempel Word. Et tryk på den, og der dannes en PDF-fil af dokumentet, siger Per Haslev.

Billedtekst:
Mulighederne for kommentarer er kraftigt udvidede i den nyeste version af Adobe Acrobat, sammen med mulighederne for at administrere og konsolidere disse ændringer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere