Ring og se

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. marts 2003.


FØRSTE KIG

Nokia 3650 er den første telefon på markedet med mulighed for video-optagelser. Og det er faktisk skægt, men Nokia har misforstået trangen til MMS. Ellers er telefonen utraditionel og lidt stor, men velfungerende.

Videophon
Nu er næste generation af mobiltelefoner med kameraer her. Nokias 3650 kan ikke alene optage billeder, men også video.
De fleste købere vil nok være lidt betænkelige ved Nokia-telefonens design, hvor trykknapperne er fordelt på telefonen, som om den er et gammeldags drejeskiveapparat. Men retro eller ej - man vænner sig hurtigt til det.
Og Nokia fremhæver, at designet gør det nemmere, fordi man kan bruge begge tommelfingre til at SMS'e med. Dertil er det rart med en telefon, hvor man ikke skal spidse fingrene for at trykke et nummer.
Telefonen er lidt stor, men let. Designet gør, at den problemløst består jakkeprøven, der drejer sig om at vurdere, hvor let det er at hive telefonen op af en jakkelomme.

Visuelle noter
Og det viser sig, at man gerne hiver telefonen op af lommen. Ikke for at ringe, men for at snuppe et billede eller de små 11 sekunders video som telefonen kan optage ad gangen.
Hvor Sony-Ericssons P800-telefon er en fremragende forretningstelefon med kamera, er Nokia 3650 et visuel noteapparat for de kreative.

Vi havde den med på CeBIT og brugte kameraet til at snuppe billeder eller video af ting, der skulle huskes. Og det er altså langt nemmere lige snuppe et billede af et standnummer og den interessante ting på standen, end det er at skulle skrive det ned.

Nokia lever stadigvæk i den tro, at telefonens kamera skal bruges til MMS'er, men 14 dage med en kameratelefon viser, at telefonens egenskaber som kamera er mere interessante.

Fornuftig billedkvalitet
Naturligvis har det noget at gøre med antallet af MMS-telefoner på markedet. Det er jo for kedeligt bare at sende billeder til sig selv. Men ideen om visuelle noter er altså tiltrækkende, og epost er universel.
Billedkvaliteten er på webkamera-niveau, hvis man holder telefonen bumstille. Det samme gælder for videoen, hvor Nokia-telefonen leverer fem-seks billeder i sekundet indtil videoen fylder 64 kilobyte (cirka 11 sekunders optagetid), hvilket er grænsen for MMS-beskeder. Og det er skægt lige at kunne fabrikere små videobidder i farten.
Forhåbentligt kommer Nokia med en opdatering, så man bare kan video'e så lang tid, der er plads på telefonens MMC-rammodul. Men det gør det naturligvis mere besværligt at få ens billeder og video ud af telefonen.
Og her er det irriterende, at MMC-modulet er gemt neden under telefonens mikroskopiske batteri, hvorfor ideen om at bruge en læser til rammoduler ikke falder lige for.

Man er i praksis henvist til Bluetooth eller infrarødkommunikation til at tømme telefonen for videodata.
Det kan altså gøres smartere Nokia! Og mens er i gang med at opdatere telefonen, så put lige et større batteri og en flash i. For dette er telefonen for de kreative. Og den er endda billig!

Boks:
Nokia 3650

Pris: Set til 2.500 kroner inklusive moms
www.nokia.dk

God og skidt

¥ Billig
¥ God billedkvalitet
¥ Velfungerende
¥ Video

¥ Sluger meget strøm
¥ Lidt for MMS-orienteret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere