Firewall for en slik

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. marts 2003.


Billion Electric Ethernet Router model 640AE har indbygget firewall, VPN og dertil lige en firports 10/100 megabit/s switch. Alt sammen til en pris af 352 kroner. Perfekt til hjemmearbejdspladsen. Men den er ikke beregnet til brugere af moster Oda-typen.

ADSL-tryghed
Hardwarebaserede firewalls er ifølge alle sikkerhedseksperter at foretrække til hjemmebrugere frem for de softwarebaserede løsninger, fordi en firewall i en kasse er pilfingersikret.

Softwarebaserede firewalls er sikrede til en vis grænse, men skulle brugeren selv finde på at pille ved systemet eller måske reinstallere styresystemet, så forsvinder denne form for beskyttelse. Det sker ikke ved en boks-løsning.
Hidtil har valget dog været påvirket af spørgsmålet om omkostninger. Ekstern hardware koster ekstra, hvilket specielt har betydning ved udrulning af større hjemmepc-løsninger.

Men Billion Electric Ethernet Router model 640AE, som er det fulde navn for den lille boks, firmaet Vextor markedsfører i Danmark, koster 352 kroner uden moms. Og det er billigt. Specielt fordi der følger en gratis VPN-opdatering med, der klarer PPTP, IKE og IPsec, dog kun med en hastighed på omkring 100 kilobit/s. Men det er fint til prisen, for enheden er jo også en firkanals switch og firewall.

Den er også en DHCP-server, og har mulighed for NAT (Network Address Translation). Som firewall kan den afværge DoS-angreb, og den kan blandt andet filtrere på IP-adresse, port og MAC-adresse (hardware identifikation for netværkskomponenter). Dertil kan den blokere for bestemte webadresser eller brugere.

Kræver konfiguration
Vi testede den med en Cisco 677 ADSL-Router op mod Cybercity. Det var en blandet fornøjelse, hvor enheden først kom til at virke efter en del konfigurering. Men et forsøg med en TDC ADSL-forbindelse virkede umiddelbart.
Det er jo fint, når det går godt, men enheden er forsynet med en meget kortfattet brugsanvisning, der ikke tilbyder megen hjælp, når det går galt.

Der er en glimrede log over statusbeskeder internt i enheden, der administreres via en browser, men tydning af denne log kræver en del kendskab til netværk.

Man kunne have håbet, at der var en fyldigere manual med på den medfølgende cd.

God enhed, men svag hjælp
Der er godt nok hjælpefunktioner i den ellers glimrende administrationsmenu, men hjælpeteksterne er heller ikke her alt for gode.

Vextor oplyser, at man ved større ordrer vil kunne levere enhederne i færdigkonfigureret stand, sådan at brugerne kun skal sætte de rigtige stik i.

Alt i alt er Billion Electric Ethernet Router model 640AE et positivt bekendskab, der med fordel kan overvejes ved hjemmepc-løsninger. Men det vil være en idÈ at standardisere konfigurationerne ved større udrulninger, sådan at man ikke skal bruge tid på "besværlige" kombinationer af ADSL-router og Billion-enhed.

Dertil bør man bruge en del tid på at lære den at kende, da dokumentationen som nævnt ikke er så fyldestgørende, som man kunne ønske.

Boks:
¥ Mangelfuld dokumentation
¥ Ikke helt plug-and-play

¥ Billig hardware-firewall
¥ Switch med i prisen
¥ OK design
¥ Mange konfigurationsmuligheder

Boks:
Billion Electric
Ethernet Router model 640AE

Pris: 352 kroner uden moms.
www.billion.com.tw
Salgskontakt:
www.vextor.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere