Flere flade skærme

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. marts 2003.


Produktionen af skærme med traditionelle billedrør stopper i 2007, og det samme gælder for plasmaskærme. Afløseren er LCD-teknologien, der i dag kan fremstilles op til 54 tommer. Imens udviskes grænserne mellem tv og computerskærme.

Fremtidsflad
Plasmaskærmen og den traditionelle skærm med billedrør er snart fortid ifølge de asiatiske skærmfabrikanter, der alle har brugt de sidste par år på at forfine LCD-teknologien.

På CeBIT kunne Samsung således vise verdens største LCD-skærm på 54 tommer. Hidtil har det været et problem at massefremstille store størrelser af den sandwich-konstruktion af flydende krystaller, som et LCD-display består af.
Men nye fabrikationsmetoder betyder, at priserne dels vil falde yderligere, dels at storskærme bliver mulige at fabrikere til betalbare priser.

Dertil medfører den fremadskridende LCD-teknologi, at det kun er tv-tuneren og kontrolkredsløbene, der er forskellen mellem et tv og en computerskærm. Det medfører igen yderligere rationalisering hos fabrikanterne, hvor bivirkningen for computerfolket kan blive 16:9 widescreen-skærme som standard.

I øvrigt bliver LCD-skærme, der også kan være tv, billigere end de rene LCD-tv, idet der er 14 procent EU-told på tv, men ikke på computerskærme.

For tv-køberne betyder den fremstormene LCD-teknologi flade tv, hvor plasma-skærme i 42 tommer og større dog forventes at have en prisfordel i en periode.

Men forudsigelserne fra skærmfabrikanterne er, at hovedteknologien hedder LCD i 2007. I Japan vil det gå hurtigere, sådan at skæringsåret her hedder 2005.

Traditionelle billedrørsskærme vil derefter kun blive fremstillet til formål, hvor det drejer sig om absolut lavest pris, som for eksempel skoler og institutioner.

Endvidere har billedrørsskærme veletablerede og standardiserede farveprofiler, hvorfor den grafiske branche også forventes at holde fast på denne type skærme i længere tid.

ViewSonic kommer med tv
Dertil er skærmfabrikanterne begyndt at udvide deres produkttyper i takt med, at tv og computerskærme konvergerer.
Det betyder, at en tidligere ren computerskærmsfabrikant, som Viewsonic sender LCD-tv på markedet ved siden af lommecomputere, tablet-pc'er og smart displays.

ViewSonics chef for Danmark og Sverige Peter Anderson siger:
- Vi tror på, at displayrevolutionen er på vej. At bygge intelligens ind i skærmene er en naturlig udvikling for os, ligesom vi også er på vej ind på tv-markedet. Det kræver nye salgskanaler og ny distributør, men vi er overbevist om, at forbrugernes interesse for flade skærme og deres muligheder for computeropkobling, vil give os en fordel.

Billedtekst:
Peter Anderson fra ViewSonic viser her en af de konvergensskærme, som den ellers traditionelle computerskærmsfabrikant vil satse på i fremtiden. Skærmen er på 17 tommer i 16:9 format LCD. Den kan både anvendes som computerskærm og tv-skærm via en lille tunerbox.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere