Mobiltelefon med helsetjek

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. marts 2003.


IBM viste flere forskningsprojekter på CeBIT. De to mest fremskredne var en mobiltelefon, der kan overvåge brugerens helbred og bruge digital mundaflæsning til forbedret talegenkendelse.

Ældre-tronik
IBM viste på CeBIT en moduliseret mobiltelefon, der kun bestod af en modtageenhed og Bluetooth-kommunikation. Alt styret via et indlejret Linux-styresystem, der også håndterer Java-applikationer.

Derved kan der fabrikeres supertynde telefonrør, med tastatur og display, som kommunikerer med basisenheden via Bluetooth. Men telefonen kan også udbygges med sensorer, der for eksempel kan anvendes til kontrol af blodtryk, puls eller blodsukker.

Aflæsningen af disse sensorer styres af et Java-program i telefonenheden, hvor programmet kan alarmere på forskellig vis alt efter situationens alvorlighed.

IBM mener at denne type af telefon-enhed vil være velegnet til det stigende marked for ældre personer eller personer med livstruende sygdomme. For anvendelsen af mobiltelefonteknologi tillader nemlig sporing af enheden, hvis telfon-netværket er konfigureret til det, sådan at bevidstløse personer også kan findes.

Dertil vil telefon-enheden også kunne bruges til sikkerhedssystemer, hvor den via Bluetooth kan fungere som elektronisk nøgle.

Elektronisk mundaflæsning
Et af de store problemer ved eksisterende talegenkendelses-software er følsomheden over for støj. Bare moderat bagrundsstøj kan påvirke genkendelsesraten ganske betydeligt i negativ retning.

Der er flere forsøg på at overvinde dette problem. Intel satser for eksempel på intelligente mikrofoner, der selv sorterer støjen fra, mens IBM har en anderledes strategi.

Det seneste projekt om talegenkendelse fra IBM anvender mundaflæsning. Et program detekterer en persons ansigt i et billede fra et webkamera og finder personens øjne, næse og mund.

Derefter sammenlignes mundbevægelserne med den opfangede tale, hvorved genkendelsen i støjfyldte omgivelser skulle forbedres med mere end 60 procent ifølge IBM.

På længere sigt forventer IBM at videreudvikle teknologien til anvendelse inden for biometrisk sikkerhed, således at en persons ansigt, stemme og et talt password skal stemme sammen. IBM kunne ikke oplyse om nogen af demonstrationerne bliver til produkter.

Billedtekst:
IBM's mundaflæsningssystem skulle forbedre talegenkendelse væsentligt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere