Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 31. januar 2003.
Statens Lønsystem: tolv år og 426 millioner
Statens nye lønsystem (SLS) har været undervejs i tolv år. Da projektet begyndte i 1991 var der tale om en modernisering af det gamle lønsystem SCL, der skulle være færdig i 1998.
Men projektet blev forsinket og løb ind i en krise i 1999, hvor det blev indstillet i tre måneder, mens Økonomistyrelsen forsøgte af finde ud af, om de skulle investere i et standardlønsystem eller fortsætte SLS-projektet. Projektet havde på dette tidspunkt kostet statskassen over 90 millioner kroner i udviklingsarbejde, der for en stor dels vedkommende ikke kunne bruges til noget. Projektets afslutning blev udsat til juni 2001.
Økonomistyrelsen, CSC Danmark A/S og PA Consulting Group valgte efter tre måneder at fortsætte egenudviklingen af SLS med nye kravspecifikationer. Frem til januar 2001 arbejdede de tre tæt sammen om at udarbejde en endelig "masterplan". På dette tidspunkt var udgifterne til projektet steget til over 190 millioner kroner. Projektafslutningen blev udskudt til november 2001.
Medio 2001 foretog PA Consulting Group et nyt review af projektet, og projektafslutning udskudt til november 2002. I fjerde kvartal 2002 blev de første pilotprojekter sat i gang. Projektet har nu løbet i 12 år, kostet 426,1 millioner kroner og er klar til implementering inden sommer.
Det offentlige har betalt omkring 700 millioner for tre it-lønsystemer til henholdsvis stat, amter og kommuner, der kan stort set det samme.
silo-tankegang
Staten har betalt 426 millioner kroner for Statens Lønsystem (SLS) udviklet af CSC Danmark A/S, kommunerne omkring 150 millioner kroner for lønsystemet Opus udviklet af KMD, og amterne et tilsvarende beløb for Silkeborg Datacentrals lønsystem.
- Investeringen i tre offentlige lønsystemer i stedet for et enkelt skyldes en silo-tankegang. Stat, amt og kommuner tænker for meget i egne baner og skal hele tiden mindes om, at den offentlige sektor er en enhed, siger Inge Mærkedahl, direktør for Forvaltningshøjskolen.
Inge Mærkedahl sad med i den arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet, der under ledelse af Erik Bonnerup fik til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan staten bedst håndterer større offentlige it-projekter. En af anbefalingerne i rapporten var, at stat, amter og kommuner i højere grad skulle samarbejde om at udvikle fælles systemer, så det offentlige sparede penge, fik systemer der kunne udveksle data, og slap for at lave de samme fejltagelser tre gange.
- Moderniseringen af Statens Lønsystem begyndte for 12 år siden, så det er i høj grad historisk betinget, at det offentlige har investeret i tre lønsystemer i stedet for et enkelt. Hvis arbejdet begyndte i dag, så håber jeg, at det offentlige ville samarbejde om et enkelt lønsystem, siger Inge Mærkedahl.
Inge Mærkedahl har selv tidligere været indblandet i udviklingen af større offentlige it-projekter, da hun var direktør for Arbejdsmarkedsstyrelsen, mens de kæmpede for at få styr på arbejdsformidlingens Amanda-system.
- Hvis vi skal undgå for store og dyre offentlige it-systemer fremover, så kræver det, at stat, amter og kommuner satser på fælles udvikling af systemer. Det er ikke altid lige let at tage det initiativ ude i den enkelte kommune, styrelser eller amter, så det kræver, at nogen viser politisk initiativ på området, siger Inge Mærkedahl.
Inge Mærkedahl mener, at det offentlige er begyndt at bevæge sig i den rigtige retning. Eksempelvis med etableringen af Den Digitale Taskforce, der netop arbejder på tværs af stat, amter og kommuner.
- Den Digitale Taskforce er en rigtig god ide. De har allerede ført til gode initiativer på området for elektronisk sags- og dokument håndtering (ESDH), hvor de har etableret et fællesoffentligt elektronisk sags- og dokumenthåndteringsinitiativ (FESD). Jeg savner dog fortsat, at der fra centralt politisk hold bliver lagt en fælles offentlig it-strategi, siger Inge Mærkedahl.
Billedtekst:
Investeringen i tre offentlige lønsystemer i stedet for et enkelt skyldes en silo-tankegang. Stat, amter og kommuner tænker for meget i egne baner og skal hele tiden mindes om, at den offentlige sektor er en enhed, siger Inge Mærkedahl, direktør for Forvaltningshøjskolen.
Foto: Scanpix
