Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. december 2002.
Alle ved, at på film er der altid en parkeringsplads uden for ens dør og kvinder sover altid med makeup.
Men hvad med it? Computerworld har luret på Hollywoods it-myter, og her finder man både ønsketænkning og kuldegys.
It i den fiktive verden
Tænk, hvis den rigtige it-verden lignede den, vi får præsenteret på film.
For det første ville Apple have en gigantisk markedsandel, bedømt efter forekomsten af iMacs og Powerbooks i forskellige film.
Pc'er ses normalt kun i snaskede kontorlandskaber og viser ofte dos-skærmbilleder. Eller der blæser en Windows skærmskåner på livet løs, for ligesom at signalere aktivitet.
Alt i store mængder
Og aktive er de fleste computer-brugere i den fiktive verden.
Dels taster de alle fantastisk hurtigt, og de begår aldrig en fejl, eller er i tvivl om en funktion. Dels bruger de ofte bærbare computere. Og her kommer den nye fantastiske batteri-teknologi fra Hollywood ind. For disse bærbare skal tilsyneladende aldrig lades op.
Scully og Mulder fra X-files kan vade rundt i dagevis med en bærbar uden problemer, mens vi andre nærmest skal have en elgenerator med for at tage i Bella Center.
Også Hollywood-Telecom er fantastisk. Båndbredden er er i terabitklassen, så der er ingen problemer for James Bond med lige at få fuldskærmsvideo til fjernstyring af BMW'en via hans mobiltelefon.
Det samme gælder for almindelige computere i film som The Net, hvor Sandra Bullock nærmest svømmer i båndbredde, ligegyldigt hvor hun er i verden.
Kun en indtastning væk
Samtidigt kan alt slås op. Brug for fjernstyring af elevatorer i en tilfældig bygning? Eller oplysninger fra hemmelige databaser? Intet problem - sekunders tasten og man har et farvestålende login-billede.
Sikkerheden er heller ikke noget problem. Mindre end et minuts tasten og sætningen 'I am in' bliver ytret, og man kan frit anvende de i øvrigt meget brugervenlige og farvestrålende systemer.
For i Hollywood er alle databaser forsynet med levende billeder og 24 punkt skrift.
Ofte viser det sig, at skurken har krypteret sine data, som han i øvrigt altid har liggende i dos-filer. Og her kunne politiet, der efterforsker Tvind-sagen med dens krypterede computere, roligt hyre en person fra Hollywood it-services. De har nemlig overhovedet ingen problemer med lige at gætte krypteringsmetode og det tilhørende password.
Lidt tasten og to til tre oplysninger om personen, og vupti! - 'I am in' .
Omprogrammer venligst HAL
Også Hollywoodhackere er specielle. De har ofte et østeuropæisk skær og er en smule generte, sådan at en hvilket som helst kvinde i nedringet dress kan få dem til hvad som helst.
Filmene Swordfish og Bond-filmen Goldeneye viser et par eksemplarer af racen.
Den bedste hacker er nok Richard Pryor i Superman III. Ikke alene kan han kontrollere pengeautomater og ERP-systemer, men han kan endda få sattellitter til til at flyve ud af deres baner.
Og alt det fra en vilkårlig computer med en vilkårlig terminal. Imponerende!
Men egentlig venter vi vel på, at hardwarefabrikanterne i Hollywood frigiver HAL-9000-serien af computere, idet reklamefilmen 'Rumrejsen år 2001' jo allerede har være frigivet i lang tid.
HAL-9000 er både beleven og kvik, selv om den har en grim vane med at slå dårlige skuespillere ihjel. Men måske har det ikke været muligt at omprogrammere den til at gå efter manuskriptforfattere i stedet, og det er formentlig årsagen til, at den endnu ikke er på markedet.
