Dansk it-forskning forfremmet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. december 2002.


I 2002 er der kommet øget politisk fokus på it-forskning. Resultatet er større bevillinger og oprettelsen
af Danmarks første it-universitet i 2003.

umts-penge

It-forskningen i Danmark kommer styrket ud af 2002. It-forskningen har fået flere penge fra det offentlige, IT-højskolen er blevet forfremmet til Danmarks 12. universitet, og der er indført en rabatordning, som giver erhvervslivet et skattefradrag på 150 procent, når de investerer i forskning.

Årets UMTS-forlig sikrede it-forskningen 115 millioner kroner over tre år, 45 millioner kroner til erhvervs-ph.d.er og 100 millioner kroner til yngre forskere. Oven i det kommer flere penge til innovation og fri forskning.

"Det er positivt, at der nu sættes ekstra ind på it-forskningen. Den samlede pakke giver gode muligheder for, at Danmark kan markere sig som et af de lande, hvor spændende og kommercielt anvendelig it-udvikling finder sted. Investeringen kommer igen i form af nye virksomheder og nye arbejdspladser", udtalte Jens Moberg, formand for IT-brancheforeningen, i en pressemeddelelse udsendt efter UMTS-forliget den 4. november.

Forliget blev indgået mellem regeringen, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Forliget sikrede samlet 1,2 milliarder kroner over de næste tre år til forskning, innovation og it. Pengene stammer fra auktionen sidste efterår over licenser til tredjegenerations mobilnet, UMTS.

Omtrent samtidig blev IT-højskolen i København udnævnt til Danmarks 12. universitet efter en positiv international evaluering, der slog fast, at IT-højskolen er en væsentlig og positiv nyskabelse på universitetsområdet.
"Med status som selvstændigt universitet kan IT-højskolen fremover mere frit prioritere sin indsats inden for uddannelse, forskning og formidling", sagde videnskabsminister Helge Sander (V) dengang.

Brug flere penge
Men på trods af de øgede bevillinger til it-forskning herhjemme halter vi stadig bagefter de lande, som vi normalt sammenligner os med, hvad angår investeringer i forskning.

Politikere over hele verden har i de seneste mange år talt om den enorme betydning, som innovation og forskning har i vidensamfundet og videnøkonomien. EU's regeringsledere besluttede på EU-topmødet i Lissabon i år 2000, at EU-landene i 2010 som minimum skal bruge tre procent af bruttonationalproduktet på forskning. Det skal sikre EU en position som verdens førende videnbaserede økonomi.

Danmark bruger næste år 9,4 milliarder kroner på forskning, hvilket svarer til cirka to procent af bruttonationalproduktet. Så der er lang vej igen, og beløbet sikrer blot, at Danmark ikke sakker bagud, hvad angår investeringerne i forskning generelt.

Oven på UMTS-forliget i foråret nedsatte videnskabsminister Helge Sander (V) i juni et udvalg, der fik til opgave at kortlægge den danske it-forskning og udarbejde et oplæg til en strategi for dansk it-forskning.

Det resulterede i en 38 siders rapport, der slog fast, at Danmarks ambitioner om at komme i front internationalt som vidensamfund, står i skarp kontrast til det faktum, at investeringerne i it-forskning er stagneret.

Rapporten anbefaler, at Danmark bruger flere penge på it-forskning, udvælger nogle enkelte forskningsområder, øger produktionen af ph.d.er inden for it og øger samspillet mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv om forskning.
Rapporten ligger til grund for en handlingsplan, der skal træde i kraft den 1. januar 2003.

Boks:
fakta

Fordelingen af de 1,2 mia. kr. fra UMTS-auktionen

Frie midler til forskning,
administreret af forskningsrådene 560 mio.
It-forskning 115 mio.
Oprettelse af innovationskonsortier* 101 mio.
Yngre forskere 100 mio.
Nanoteknologi 60 mio.
Fødevarer 75 mio.
Styrkelse af innovationsmiljøer 65 mio.
Flere erhvervs-ph.d.er 45 mio.
Digitalisering af kulturarven 31 mio.
Elektroniske Patientjournaler 30 mio.
Fri forskning, kulturbærende institutioner 22 mio.

*samarbejde mellem forskningsinstitutioner, teknologiske
serviceinstitutter og virksomheder
Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

ILLUSTRATION: LENE SEKJÆR




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere