Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. december 2002.
Forandringer er nødvendige, hvis målsætningen om elektroniske patientjournaler i hele sundhedsvæsenet inden år 2006 skal realiseres.
epJ-projekt
Indførelsen af elektroniske patientjournaler (EPJ) i det danske sundhedsvæsen er blevet kaldt danmarkshistoriens største it-projekt. Når projektet er overstået, vil det omfatte over 50.000 brugere på landsplan, og alle borgernes papirjournaler vil være tilgængelige elektronisk til stor gevinst for patienterne og hele sundhedsvæsenet.
Men EPJ er andet og mere end indtastning af papirjournaler i et edb-system. Et gennemsnitssygehus har omkring 30 forskellige it-systemer, hvorimod et specialiseret sygehus som Rigshospitalet har omkring 100. For at EPJ skal være effektivt, skal alle disse systemer kunne arbejde sammen på tværs af applikationer og programmer. Derudover skal de enkelte sygehuses systemer være i stand til at kommunikere med hinanden. Det siger lidt om projektets kompleksitet.
Måske er det netop den kompleksitet, der er skyld i, at EPJ ikke skyder frem med den ønskede hastighed. Det ambitiøse mål er, at EPJ-projektet skal være fuldt gennemført ved udgangen af 2005, men som situationen ser ud i dag, er det ikke realistisk. Det mener Stig Kjær Andersen fra EPJ-Observatoriet, der følger EPJ-projektets udvikling i det danske sygehusvæsen:
- I år 2001 havde fem procent af sygehusvæsenet indført EPJ. I år er tallet vokset til syv procent. Hvis vi fortsætter som hidtil, så når sygehusvæsenet langt fra målsætningen. Vores undersøgelser viser, at gennemføres alle igangværende og planlagte projekter inden 2006, vil vi kun have under halvdelen af landets sygehussengepladser dækket med EPJ, siger Stig Kjær Andersen.
EPJ-projektet er i årets løb blevet sammenlignet med fiaskoen Amanda, blevet kritiseret for at bygge på for mange forskellige leverandører, på for få leverandører og for ikke at være højt nok prioriteret af hverken sundhedsvæsenet eller amterne.
Økonomisk kan det se ud, som om kritikerne har ret. Det er i hvert fald en kendsgerning, at der ikke bruges flere penge på it i sygehusvæsenet i år end sidste år, nemlig 1,2 procent af det samlede sygehusbudget.
- Det er kritisk lave investeringer. Hvis politikerne mener det alvorligt, når de siger, at de ønsker EPJ over hele linien i 2006, så er det på tide, at der bliver sat noget nyt og stort i gang. Ellers er det jo bare tomme politiske hensigtserklæringer, siger Stig Kjær Andersen.
Noget er der dog sket: Tidligere på året blev der indgået en aftale mellem regeringen og amterne om en ekstra pulje på cirka 850 millioner kroner til sygehusene i 2003. Hvor stor en del af dette beløb, der skal bruges på it-investeringer, er endnu ikke afgjort.
Ved UMTS-forliget i november blev der sat 30 millioner kroner af til at indføre og videreudvikle EPJ.
Boks:
fakta
EPJ-projektet
De seneste tal for 2002 viser, at der er 62 EPJ-projekter i gang på landets sygehuse. Ifølge Sundhedsstyrelsen og EPJ-Observatoriet kan kun ganske få af systemerne tale sammen.
Men sådan skal det ikke være fremover. Tidligere på året indledte Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab et samarbejde om en national EPJ-grundstruktur (G-EPJ), der skal gøre de enkelte amters EPJ-systemer i stand til at fungere sammen. Der er iværksat pilotprojekter, der vil være afprøvet ved udgangen af 2003.
Læs om EPJ-projektet på www.epj-observatoriet.dk
