Forbudt at kopiere cd'er til privat brug

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. december 2002.


En revideret ophavsretslov gør det kriminelt at kopiere kopibeskyttede cd'er til privat brug, og parallelimport af
digitale værker bliver forbudt.

ophavsret

Onsdag vedtog Folketinget en revideret ophavsretslov, der giver producenter bedre mulighed for at begrænse piratkopiering af kulturprodukter, såsom film, musik, kunst og computerspil.

Hvis et pladeselskab eksempelvis har lavet en kopibeskyttelse på sine musik-cd'er, så er det fremover ulovligt at omgå kopispærringen og kopiere cd'ens indhold, også selvom formålet kun er at få en ekstra kopi til sommerhuset, bilen eller mp3-afspilleren.

- Den nye ophavsretslov hæver producenternes beskyttelse, men stiller private forbrugerne ringere end tidligere. Før var det lovligt at overføre en musik-cd's indhold til et andet format og tage det med sig, hvis det skete til rent personlig brug. De nye bestemmelser gør det ulovligt at omgå for eksempel kopispærringer, og producenterne kan derfor forbyde alle andre handlinger end afspilning af musikken på cd'en, siger Thomas Riis, lektor ved Juridisk Institut på Handelshøjskolen i København.

Under lovens tredje behandling markerede især Dansk Folkeparti sin utilfredshed med med loven
- Skal vi nu til at fortælle vores børn at de ikke længere må spille den musik, de selv har købt i deres mp3-afspiller, minidisk-afspiller eller mobiltelefon? Det bliver konsekvensen af loven, siger Louise Frevert, kulturordfører for Dansk Folkeparti.

Infosoc-direktivet
Den reviderede ophavsretslov sætter samtidig en stopper for parallelimport af digitale værker, eksempelvis dvd-film, fra lande uden for EØS-samarbejdet. Kritikere frygter, at det vil mindske konkurrencen.

- Jeg forudser, at det for forbrugerne får den konsekvens, at priser på for eksempel dvd' er stiger og at der bliver et mindre udvalg i de danske butikker.

Ændringen af ophavsretsloven skyldes, at den danske lovgivning skal tilpasses EU's Infosoc-direktiv, der harmoniserer EU-landenes ophavsretslovgivning. Infosoc-direktivet er vedtaget af EU, men omfatter også de lande, som er med i EØS-samarbejdet (Norge, Island og Liechtenstein).

Direktivets kapitel tre indeholder bestemmelser, der gør det ulovligt at omgå eller fjerne kopispærringer af ophavsretsbeskyttet materiale.

Det bliver desuden forbudt at fremstille, importere, markedsføre, distribuere og i kommercielt øjemed besidde udstyr, der kan omgå kopibeskyttelse, eller "effektive tekniske foranstaltninger", som det hedder i loven. Direktivet skal indføres i medlemslandene senest den 22. december i år, men de øvrige EU-landes politikere tøver.

Dansk hastværk
Blandt ophavsretslovens modstanderne er Initiativet Digitale Forbruger Rettigheder (IDFR), der har indsamlet 5.000 underskrifter i protest mod loven.

- Politikerne i de øvrige EU-lande har udskudt indførelsen af Infosoc-direktivet, fordi de mener, at de ikke har den fornødne tekniske viden, der gør dem i stand til at vurdere direktivets fremtidige konsekvenser. Men det problem har de danske politikere åbenbart ikke. Vi synes også, at det er betænkeligt, at en så teknisk lov skal implementeres af kulturministeren og ikke Videnskabsministeriet, der har mere viden på området, siger Gitte Wange fra IDFR.

I bemærkningerne til ophavsretslovens betænkning fremgår det, at SF og Enhedslisten fandt lovforslaget for teknisk indviklet, hvorfor de af hensyn til kvaliteten af lovgivningsarbejdet ville have udskudt behandlingen til næste år.
Loven blev vedtaget af et flertal bestående af regeringen og Socialdemokratiet.

Boks:
GartnerG2 om kopi-spærringer
En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet GartnerG2 viser følgende:

¥ 82 procent af forbrugerne mener, at de har ret til at kunne tage backup-kopier af musik-cd'er.

¥ 77 procent af forbrugerne mener, at de har

ret til, at tage kopier til brug andre steder end i hjemmet, eksempelvis i bilen.

¥ Undersøgelsen konkluderer, at forbrugerne vil gå udenom de kopibeskyttede cd'er, når de køber musik, hvilket vil medføre endnu et fald i salget af musik-cd'er.

Billedtekst:
Folketinget vedtog onsdag en revideret ophavsretslov. Ændringen skyldes, at den danske lovgivning skal tilpasses EU's
Infosoc-direktiv, der harmoniserer EU-landenes ophavsretslovgivninger.
Illustration: Lene Sekjær




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere